< Zefanias 2 >

1 Tager eder sammen, og samler eder, du Folk, som ikke følte Skam!
Yaye un oganda maonge wichkuotni, chokreuru kaachiel, chokreuru kaachiel,
2 førend Beslutningen vorder udført — som Avner farer Dagen frem — førend Herrens brændende Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder!
ka ndalo moseyier pok ochopo en odiechiengʼ ma ibiro teroue kuma bor ka mihudhwe mar cham. Adier, chokreuru kapok mirima mager mar Jehova Nyasaye obiro kuomu, kata kapok odiechiengʼ mar mirimbe ochopo.
3 Søger Herren, alle I sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, maaske kunne I blive skjulte paa Herrens Vredes Dag!
Dwaruru Jehova Nyasaye, un ji duto mobolore manie piny, kendo un ji duto matimo gik ma chik dwaro. Dwaruru tim makare, kendo beduru gi chuny mobolore, nimar dipo ka uyudo kar konyruok, odiechiengno ma Jehova Nyasaye biro olo mirimbe kuom ji.
4 Thi Gaza skal blive forladt, og Askalon skal blive til Øde; Asdod skal man uddrive om Middagen, og Ekron skal oprykkes med Rod.
Ji biro dar Gaza, kendo Ashkelon biro dongʼ gunda. Odiechiengʼ tir Ashdod ibiro weyo nono kendo Ekron ibiro pudh gi tiende.
5 Ve dem, som bebo Egnen ved Havet, Kreternes Folk! Herrens Ord er over eder, du Kanaan, Filisternes Land! og jeg vil ødelægge dig, at ingen skal bo der.
Yaye jo-Kereth modak e dho nam, mano kaka unune malit, yaye Kanaan, piny jo-Filistia, Jehova Nyasaye nikodu gi wach kama: “Abiro tieko chuth kendo onge ngʼama nodongʼ.”
6 Og Egnen ved Havet skal være til Boliger, som Hyrder udgrave sig, og til Faarefolde.
Piny mantiere e dho nam kama jo-Kereth odakie biro bedo kar jokwath kendo kama ogerie abich rombe.
7 Og det skal blive en Egn for de overblevne af Judas Hus, paa den skulle de græsse; i Askalons Huse skulle de hvile om Aftenen; thi Herren, deres Gud, skal besøge dem og omvende deres Fangenskab.
Nobedi mar joma odongʼ mar dhood Juda; kanyo gini yudie lek ma gikwae. Godhiambo gibiro nindo e ute mag Ashkelon. Jehova Nyasaye ma Nyasachgi biro ritogi kendo obiro dwokonegi gweth mane ogwedhogigo.
8 Jeg har hørt Moabs Spot og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøjede sig storlig imod dets Landemærke.
“Asewinjo ayenje mag jo-Moab kod ajara mag jo-Amon, moseyanyo joga kendo obwogogi e lopgi.”
9 Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma og Ammons Børn som Gomorra, et Hjem for Nælder og en Saltgrav og en Ørk til evig Tid; de overblevne af mit Folk skulle plyndre dem, og Levningen af mit Folk skal arve dem.
Kuom mano, Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel osingore kawacho kama, “Adiera, Moab biro chalo gi Sodom, to jo-Amon kaka Gomora, piny modongʼ gunda mojwangʼ motimo bunge. Joga modongʼ noyakgi; kendo oganda modongʼ nokaw pinygi.”
10 Dette skal ske dem for deres Hovmods Skyld, fordi de haanede, saa at de ophøjede sig storlig over den Herre Zebaoths Folk.
Ma e kum ma jogi nonwangʼ kuom sunga margi, kendo kuom yanyo kendo jaro jo-Jehova Nyasaye Maratego.
11 Forfærdelig skal Herren være over dem, thi han skal lade alle Jordens Guder svinde hen; og de skulle tilbede ham, enhver fra sit Sted, alle Hedningernes Øer.
Jehova Nyasaye biro bedo nigi malich ka oketho nyiseche duto e piny. Ogendini duto modak e alwora mar dho nembe duto nolame, ngʼato ka ngʼato nolame e pinygi owuon.
12 Ogsaa I, Morianer! skulle være iblandt dem, som ere ihjelslagne ved mit Sværd.
“Yaye jo-Kush, un bende liganglana biro negou.”
13 Han skal og udrække sin Haand imod Norden og ødelægge Assyrien og gøre Ninive til et Øde, til et tørt Land som Ørkenen.
Enorie bade kuomu un joma odak yo nyandwat, kendo notiek Asuria, bende dala mar Nineve nodongʼ gunda mi nobed motwo ka piny motimo ongoro.
14 Og Hjorde skulle ligge midt derudi, alle Slags vilde Dyr i Flok, baade Rørdrum og Pindsvin skulle tilbringe Natten paa dens Søjlehoveder; en Lyd af syngende høres i Vindueshullerne, Grus ligger over Dørtærskelen; thi dens Cederpanel har han blottet.
Kweth mag jamni biro nindo piny motimo kanyo, kod kit chwech mopogore opogore. Tula mar thim kod agak nobed gi nyasi. Ywakgi nowinjre ka wuok gie dirisni, kite moger godo udi nomukre mabiwre e dhoudi, kendo sirni nodongʼ kongʼiengore.
15 Dette er den jublende Stad, som boede tryggelig, som sagde i sit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg; hvorledes er den bleven til et Øde, et Leje for vilde Dyr? hver, som gaar forbi den, vil spotte og ryste sin Haand.
Ma e dala maduongʼ mane odak gi kwe, kendo kogalore. Ne owacho e chunye niya, “An e kende kendo onge ngʼama ipimo koda.” To mano kaka koro odongʼ gunda, kama le mag bungu yweyoe. Ji duto makadho bute wuoro ka tangʼo lwetgi.

< Zefanias 2 >