< Zefanias 2 >

1 Tager eder sammen, og samler eder, du Folk, som ikke følte Skam!
Kikhou khom’un nabon’un, kikhomsoh keijun, nangho jum leh ja helou nam mite.
2 førend Beslutningen vorder udført — som Avner farer Dagen frem — førend Herrens brændende Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder!
Pakai thutanna nangchunguva alhum masangin, kikhom’un, Hui a changvai kisep mang banga na kisep mang kah in, kisih’un, Pakai lunghanna meikong banga aki buhlhah masang, chuleh Pakai lungset gimnei tah ahunglhun masangin, kisihun.
3 Søger Herren, alle I sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, maaske kunne I blive skjulte paa Herrens Vredes Dag!
Gamsunga mi noinungten Pakai jeng hol’un, chuleh athupeh nit’un. Adih jeng’a thil bolding gouvin, chuleh nunem tahin hinkho mangun. Chutileh Pakaiyin, alunghan nikho’a na seldoh’uva chuleh sumang louva na huhdoh theiju ahi.
4 Thi Gaza skal blive forladt, og Askalon skal blive til Øde; Asdod skal man uddrive om Middagen, og Ekron skal oprykkes med Rod.
Ajeh chu Gaza leh Ashkelon khopi jong ahomkeuva kidalha ding, chule Ashdod leh Ekron khopi jong kisuchim’a kidel jamdiu ahi.
5 Ve dem, som bebo Egnen ved Havet, Kreternes Folk! Herrens Ord er over eder, du Kanaan, Filisternes Land! og jeg vil ødelægge dig, at ingen skal bo der.
Ada nahiuve! Nangho twikhanglen panga cheng Philistine mite, chuleh Canan gamsunga cheng ho jouse jong, hiche thutanna hi nangho chunga chuding ahi. Ajeh chu Pakaiyin nangho nabeikei kah’uva na suhgam dingu ahi.
6 Og Egnen ved Havet skal være til Boliger, som Hyrder udgrave sig, og til Faarefolde.
Philistine gam, twikhanglen pang ho, hamhing gamlah naso ding, chuleh kelngoi chingho pansatna leh ganchate kikholkhomna mun hiding ahi.
7 Og det skal blive en Egn for de overblevne af Judas Hus, paa den skulle de græsse; i Askalons Huse skulle de hvile om Aftenen; thi Herren, deres Gud, skal besøge dem og omvende deres Fangenskab.
Judah mi ahingdoh amoh chengsen, hiche mun hi, kineh holna a aneidiu. Janteng Ashkelon a ingem ho’a jan choldo diu ahi. Chutahleh, Pakai a Pathen’u chun, khotona neitah a amite ahinvil ding chuleh asemphat kit’a hamphatna apeh ding ahi.
8 Jeg har hørt Moabs Spot og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøjede sig storlig imod dets Landemærke.
“Keiman Moab mite ham hoithona kajan, chuleh Ammon mite ajumso nau kajai. Amahon kamite noise tah’a anuisat’uva chuleh isahlou tah’a gal abolden’u kamu tai.
9 Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma og Ammons Børn som Gomorra, et Hjem for Nælder og en Saltgrav og en Ørk til evig Tid; de overblevne af mit Folk skulle plyndre dem, og Levningen af mit Folk skal arve dem.
“Tun, keima ka hing jing’e,” tin Israel Pathen, thaneitah Pakai chun aseiye. “Moab leh Ammon mite kisugam ding, Sodom leh Gomorah banga kisumang soh hel ding ahi. Agamsungu jong ling le khao dimset, chikhuh jeng hiding, chuleh aitih’a ahomkeova kijam ding ahi.” Chuleh kamite ahingdoh chengsen, amaho adelmang’uva agam sungu achenden diu ahi,” ati.
10 Dette skal ske dem for deres Hovmods Skyld, fordi de haanede, saa at de ophøjede sig storlig over den Herre Zebaoths Folk.
Amahon akiletsah ga akisan diu ahi. Ajeh chu amahon Pathen mite chu noise tah’a atot thang’uva, thaneipen Pathen douna abol’u ahi.
11 Forfærdelig skal Herren være over dem, thi han skal lade alle Jordens Guder svinde hen; og de skulle tilbede ham, enhver fra sit Sted, alle Hedningernes Øer.
Pakaiyin agamsunguva leiset Pathen umho jouse asuh mang ding, chutah leh amaho tija tah’a alha ding ahi. Chuteng namtin vaipin ama cheh gamsung a, Pakai Pathen chu bohkhupa ahoudiu ahi.
12 Ogsaa I, Morianer! skulle være iblandt dem, som ere ihjelslagne ved mit Sværd.
“Vo, Ethiopia mite nangho jong ka chemjam’a na lousoh hel diu ahi” tin Pakaiyin aseiye.
13 Han skal og udrække sin Haand imod Norden og ødelægge Assyrien og gøre Ninive til et Øde, til et tørt Land som Ørkenen.
Chuleh Pakaiyin sahlam gamho douna-a akhut tum alapding Assyria gam asuhmang peh ding ahi. Nineveh khopi jong ahomkeuva aumsah ding, panna bei nelphai gammgo banga akoi ding ahi.
14 Og Hjorde skulle ligge midt derudi, alle Slags vilde Dyr i Flok, baade Rørdrum og Pindsvin skulle tilbringe Natten paa dens Søjlehoveder; en Lyd af syngende høres i Vindueshullerne, Grus ligger over Dørtærskelen; thi dens Cederpanel har han blottet.
Akiletsah piu khopi chu, bongte le kelngoite kivahna leh kolna hiding, chuleh gamsa jouse jong kol diu ahi. In-gemsa ho lah’a chu, sumbupi ho, saphute, chuleh muthong ho hung cheng diu, aham gin’u kholai sung kithong ding ahi. Cedar thing a kisa in jouse jong ki suchim gam ding, chuleh in kot ho jong thilse ho kinot dim gam ding ahi.
15 Dette er den jublende Stad, som boede tryggelig, som sagde i sit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg; hvorledes er den bleven til et Øde, et Leje for vilde Dyr? hver, som gaar forbi den, vil spotte og ryste sin Haand.
Hiche khopi chu ahi, kiletsah tah’a “Keima bou alenpen kahi” tia ama kichoi sang’a, kulpi detpen’a ana um chu. Ahinlah, tunvang ahomkeuva kijam ahitan, gamlah gamsate chenna mun ahitai. Avahle ajotpa jousen, akhut tum ajeldenun, nuijat nopnan aneitauvin ahi.

< Zefanias 2 >