< Zakarias 1 >

1 I den ottende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, en Søn af Berekias, en Sønnesøn af Iddo, saaledes:
Darius padixaⱨning ikkinqi yili sǝkkizinqi ayda, Pǝrwǝrdigarning sɵzi Iddoning nǝwrisi, Bǝrǝkiyaning oƣli Zǝkǝriya pǝyƣǝmbǝrgǝ kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Herren har været højlig fortørnet paa eders Fædre.
— «Pǝrwǝrdigar ata-bowiliringlardin intayin ⱪattiⱪ ƣǝzǝplǝndi.
3 Og du skal sige til dem: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, siger den Herre Zebaoth.
Xunga sǝn ularƣa: «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar: — «Mening yenimƣa ⱪaytip kelinglar, Mǝn silǝrning yeninglarƣa ⱪaytip kelimǝn» dǝydu», — degin.
4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Profeter raabte og sagde: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders onde Veje og eders onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
— Ata-bowiliringlardǝk bolmanglar; qünki ilgiriki pǝyƣǝmbǝrlǝr ularƣa: «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar: — Rǝzil yolliringlardin, rǝzil ⱪilmixliringlardin yenip towa ⱪilinglar, degǝn», — dǝp jakarliƣan. Biraⱪ ular Manga ⱪulaⱪ salmiƣan, boysunmiƣan, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
5 Eders Fædre, hvor ere de? og Profeterne, mon de leve til evig Tid?
— Silǝrning ata-bowiliringlar ⱨazir ⱪeni? Pǝyƣǝmbǝrlǝr bolsa, mǝnggü yaxamdu?
6 Dog, mine Ord og mine Bestemmelser, som jeg meddelte mine Tjenere, Profeterne, have de ikke rammet eders Fædre, saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gøre imod os efter vore Veje og efter vore Idrætter, saaledes har han gjort imod os.
Lekin Mening pǝyƣǝmbǝrlǝrgǝ buyruƣan sɵzlirim wǝ bǝlgilimilirim, ata-bowiliringlarning bexiƣimu qüxkǝn ǝmǝsmidi?». Xuning bilǝn ular yolidin yenip: — Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar yollirimiz wǝ ⱪilmixlirimiz boyiqǝ bizni ⱪandaⱪ ⱪilimǝn desǝ, xundaⱪ ⱪildi, — degǝn.
7 Paa den fire og tyvende Dag i den ellevte Maaned, det er Maaneden Sebat, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, Berekias's Søn, Iddos Sønnesøn, saaledes:
Darius padixaⱨning ikkinqi yili, on birinqi ay, yǝni «Xebat eyi»ning yigirmǝ tɵtinqi küni, Pǝrwǝrdigarning kalami Iddoning nǝwrisi, Bǝrǝkiyaning oƣli Zǝkǝriya pǝyƣǝmbǝrgǝ kǝldi. U mundaⱪ bexarǝtni kɵrdi: —
8 Jeg saa om Natten, og se, en Mand, der red paa en rød Hest, og han holdt stille imellem Myrtetræerne, som vare i Dalen, og bag ham var der røde, graa og hvide Heste.
Mǝn keqidǝ [alamǝt kɵrünüxlǝrni] kɵrdüm; mana, toruⱪ atⱪa mingǝn bir adǝmni kɵrdüm; u qongⱪur oymanliⱪtiki hadas dǝrǝhliri arisida turatti; uning kǝynidǝ toruⱪ, ala-taƣil wǝ aⱪ atlar bar idi.
9 Og jeg sagde: Hvad betyde disse, min Herre? Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Jeg vil lade dig se, hvad disse betyde.
Mǝn uningdin: «Tǝⱪsir, bular nemǝ?» — dǝp soridim. Mǝn bilǝn sɵzlixiwatⱪan pǝrixtǝ manga: «Mǝn sanga bularning nemǝ ikǝnlikini kɵrsitimǝn» — dedi.
10 Og den Mand, som holdt stille imellem Myrtetræerne, svarede og sagde: Det er dem, som Herren har sendt til at vandre Jorden rundt.
Hadas dǝrǝhliri arisida turƣan zat jawabǝn: «Bular Pǝrwǝrdigarning yǝr yüzini uyan-buyan kezixkǝ ǝwǝtkǝnliri» — dedi.
11 Og de svarede Herrens Engel, som stod imellem Myrtetræerne, og sagde: Vi have vandret Jorden rundt, og se, hele Jorden nyder Ro og Hvile.
Bu atlar hadas dǝrǝhliri arisida turƣan Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisigǝ jawab ⱪilip: «Biz yǝr yüzidǝ uyan-buyan kezip kǝlduⱪ; mana, pütkül yǝr yüzi tiptinq, aramliⱪta turuwatidu» — dedi.
12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvor længe varer det, inden du vil forbarme dig over Jerusalem og over Judas Stæder, paa hvilke du har været vred nu i halvfjerdsindstyve Aar?
Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi jawabǝn: «I samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, ⱪaqanƣiqǝ sǝn bu yǝtmix yildin beri aqqiⱪlinip keliwatⱪan Yerusalem wǝ Yǝⱨudaning xǝⱨǝrlirigǝ rǝⱨim ⱪilmaysǝn?» — dedi.
13 Og Herren svarede Engelen, som talte med mig, med gode Ord, med trøstende Ord.
Pǝrwǝrdigar mǝn bilǝn sɵzlixiwatⱪan pǝrixtigǝ yeⱪimliⱪ sɵzlǝr, tǝsǝlli bǝrgüqi sɵzlǝr bilǝn jawab bǝrdi.
14 Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Raab og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg har været nidkær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkærhed.
Xuning bilǝn mǝn bilǝn sɵzlixiwatⱪan pǝrixtǝ manga mundaⱪ dedi: «Sǝn mundaⱪ jakarliƣin: — Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar: «Yerusalem wǝ Zionƣa bolƣan otluⱪ muⱨǝbbitimdin yürikim lawildap kɵyidu!
15 Men med en stor Fortørnelse er jeg fortørnet paa Hedningerne, som ere saa trygge; thi da jeg en liden Stund havde været fortørnet, saa hjalp de til Ulykken.
Xuning bilǝn Mǝn ǝrkin-azadiliktǝ yaxawatⱪan ǝllǝrgǝ ⱪattiⱪ ƣǝzǝplinimǝn; qünki Mǝn [hǝlⱪimgǝ] sǝlla ƣǝzǝplinip ⱪoyiwidim, ular ⱨǝddidin exip [hǝlⱪimgǝ] zor azar ⱪildi», dǝydu.
16 Derfor, saa siger Herren, har jeg atter vendt mig til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Hus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udstrækkes over Jerusalem.
Xunga Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Mǝn Yerusalemƣa rǝⱨim-xǝpⱪǝtlǝr bilǝn ⱪaytip kǝldim; Mening ɵyüm uning iqidǝ ⱪurulidu» — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — «wǝ Yerusalem üstigǝ «ɵlqǝm tanisi» yǝnǝ tartilidu».
17 Raab fremdeles, og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu strømme over af gode Ting, og Herren skal endnu trøste Zion og endnu udvælge Jerusalem.
— Yǝnǝ mundaⱪ jakarliƣin: «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: Mening xǝⱨǝrlirim yǝnǝ awatlixidu, Pǝrwǝrdigar yǝnǝ Zionƣa tǝsǝlli beridu wǝ Yerusalemni yǝnǝ talliwalidu».
18 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, fire Horn!
Andin mǝn beximni kɵtürdüm, mana tɵt münggüzni kɵrdüm.
19 Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
Mǝn bilǝn sɵzlixiwatⱪan pǝrixtidin: «Bular nemǝ?» dǝp soridim. U manga: «Bu Yǝⱨuda, Israil wǝ Yerusalemni tarⱪitiwǝtkǝn münggüzlǝrdur» — dedi.
20 Da lod Herren mig se fire Smede.
Wǝ Pǝrwǝrdigar manga tɵt ⱨünǝrwǝnni kɵrsǝtti.
21 Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.
Mǝn: «Bu [ⱨünǝrwǝnlǝr] nemǝ ix ⱪilƣili kǝldi?» dǝp soridim. U: «Mana bular bolsa Yǝⱨudadikilǝrni ⱨeqkim ⱪǝddini rusliyalmiƣudǝk dǝrijidǝ tarⱪitiwǝtkǝn münggüzlǝr; biraⱪ bu [ⱨünǝrwǝnlǝr münggüzlǝrni] dǝkkǝ-dükkigǝ qüxürgili, yǝni ǝllǝrning Yǝⱨudaning zeminini tarⱪitiwetix üqün kɵtürgǝn münggüzlirini yǝrgǝ taxliwǝtkili kǝldi!» — dedi.

< Zakarias 1 >