Zakarias 8

1 Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saalunde:

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne.

2 Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg er nidkær for Zion med en stor Nidkærhed, og med en stor Harme er jeg nidkær for den.

Nagra Saionigura tusiza hu'na navesi nentoe. Tamagerfa hu'na navesinente'na, ha' vahe'agura tusi narimpa ahenezmantoe.

3 Saa siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og vil bo midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg Hellighedens Bjerg.

Hagi Ra Anumzamo'a huno, Nagra ete Saioni vu'na Jerusalemi kuma amu'nompi umani'nugeno, Jerusalemi kumakura hugahuema hu'nea zama avariri fatgo nehuno tamage avu'ava'ma nehia rankumare nehu'za, Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamofo agonagura, ruotge hu'nea agone hu'za hugahaze.

4 Saa siger den Herre Zebaoth: Der skal endnu sidde gamle Mænd og gamle Kvinder paa Jerusalems Gader, og hver med sin Stav i sin Haand for den høje Alders Skyld.

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, ete mago'ene ozafa nafamo'zane tavavane'mo'za Jerusalemi kumapina eri tru hu'za azompazamia zamazampina eri'za mani'neza nanekea hugahaze.

5 Og Stadens Gader skulle være fulde af unge Drenge og Piger, som lege paa dens Gader.

Hagi ana rankumapina ne'mofa'mo'za avite'neza zokagore'za vano hugahaze.

6 Saa siger, den Herre Zebaoth: Naar det vil være underligt for Øjnene af de overblevne af dette Folk i de Dage, mon det da ogsaa vil være underligt for mine Øjne? siger den Herre Zebaoth?

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, Anumzamofo naga'ma osi'ama mani'namotarera tusi amuho huramantegahie. Hianagi nagritera amuhoa hunantegahifi? huno Marerisa hihamu'ane Ra Anumzamo'a hie.

7 Saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang.

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, vahe'ni'a zage hanati kaziga kokampinti'ene zage fre kaziga kokampintira zamagu vazigahue.

8 Og, jeg villade dem komme, og de skulle bo midt i Jerusalem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud i Sandhed og i Retfærdighed.

Ana vahera nagra zamavare'na esuge'za, Jerusalemi kumapi emanigahaze. Zamagra Nagri vahe manisage'na, Nagra zamagri Anumza mani'ne'na, ruzahe osu navu'nava zanteti'ene fatgo navu'nava zanteti'ene hu'na kegava huzmantegahue.

9 Saa siger den Herre Zebaoth: Eders Hænder vorde stærke! I, som høre i disse Dage disse Ord af de Profeters Mund, som vare der paa den Dag, da Grundvolden til den Herre Zebaoths Hus til Templet blev lagt, saa at det byggedes!

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, Hihamu'ane Ra Anumzamofo mono noma eri agafama hu'za kiza zupama, kasnampa vahe'mo'zama hu'naza kema antahi'nesaza vahe'mota menina hankavetita mono nona kiho.

10 Thi før hine Dage var der ingen Løn for Menneskene og ingen Løn for Dyrene; og for den, som drog ud, og for den, som drog ind, var ikke Fred for Fjenden; og jeg lod alle Mennesker løs, hver imod sin Næste.

Kote'ma mono noma ki eri'zama agafama osu'nerera, eri'zana omanegeno, eri'zama enerisage'noma atesizmante zagoa omane'negeno, afu'mo'zama eri'zama enerisagenoma tesizmantesia zagoa omanene. Hagi vahe'mo'a afete kana vano osu'ne. Na'ankure Nagra zamazeri otuge'za ha' vahe'mo'za maka kaziga oti'za hara nehazage'za, agra agra ohe ahema hu'zamo'a avite'ne.

11 Men hu vil jeg ikke være som i de forrige Dage for det overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.

Hianagi menina osi'ama maniza vahera Nagra kote'ma hu'noa kna navu'navara hu'na narimpa ahe ozmantegahue huno Hihamu'ane Ra Anumzamo'a hu'ne.

12 Thi Fredens Plantning, Vintræet, skal give sin Frugt og Jorden give sin Grøde og Himlene give deres Dug; og jeg vil lade de overblevne af dette Folk arve alle disse Ting.

Na'ankure avimzama krisageno'a knare huno nehage'na, krepimo'za knare hu'za raga rentegahaze. Ana nehanigeno monafintira ata kora hozafina runtenkeno, mopamo'a fru hugahie.

13 Og det skal ske, ligesom I af Judas Hus og af Israels Hus vare en Forbandelse iblandt Hedningerne, saaledes vil jeg nu frelse eder, og I skulle vorde en Velsignelse; frygter ikke, eders Hænder vorde stærke!

Ama mopafima manigagi'naza vahe'mo'za korapara Judane Israeli vahe'motagura sifana kea huranante'za huhaviza hu'nazanagi, ete tanavre'na asomu huranantegahuanki, koro osuta oti hankanaveti'o.

14 Thi saa siger den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gøre eder ondt, der eders Fædre fortørnede mig, siger den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke:

Na'ankure Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, Ko'ma tamagehe'zama nazeri narimpama ahazage'na narimpa ahezmante'na zamagrira zamazeri haviza hunaku hu'noe. Hanki Nagra antahi'zani'a zahera osugahue.

15 Saaledes har jeg derimod tænkt i disse Dage at gøre vel imod Jerusalem og Judas Hus; frygter ikke!

Hianagi menina Jerusalemi kumate vahe'ene Juda kumate vahe'enena knare navu'nava huramante'na, tamazeri so'e hu'za huanki, korora osuta tamarimpa fru huta maniho.

16 Disse ere de Ting, som I skulle gøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Fredens Dom i eders Porte!

Hianagi tamagra amanahu hugahaze, tamagra kema hanazana tamarimpa fru huta tamage kege'za nehuta, keaga trate'ma keagama hanazana, tamage huta fatgo kazigati refko hugahaze.

17 Og optænker ikke ondt, den ene imod den anden, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting, dem hader jeg, siger Herren.

Magomofoma azeri havizama hu nanekea retrora osuta, havigema huno huvempama huzankura tamavesi tamavesia osiho. Ama ana maka zantaminkura tusiza huno nagonete huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

18 Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saaledes:

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a nagrite eno amanage huno kea eme nasmi'ne.

19 Saa siger den Herre Zebaoth: Fasten i den fjerde Maaned og Fasten i den femte og Fasten i den syvende og Fasten i den tiende skal blive Judas Hus til Fryd og til Glæde og til gode Højtider; men elsker Sandheden og Freden!

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage hie, 4 ikante'ma, 5fu ikante'ma, 7ni ikante'ma 10ni ikante'ma ne'zama a'oma huta nunamuma nehazazana menina eme vagare. Hagi ana knaramimo'za Juda vahe'motarera ne'zama kreno neneno musemahu knarami fore hugahie. E'ina hu'negu tamage nanekegu'ene arimpa fruma huno mani'zanku tamavesinteho.

20 Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere;

Hihamu'ane Ra Anumzamo'a amanage hie, Vahe'mo'za ne-enageno ranra kumatmimpima nemaniza vahe'mo'zanena egahaze.

21 og den ene Stads Indbyggere skulle gaa til den anden og sige: Lader os gaa hen at bede ydmygelig for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; — „ogsaa jeg vil gaa‟.

Mago rankumapima nemanisaza vahe'mo'za eza, mago rankumapima nemani'naza vahera eme zamantahige'za amanage hugahaze, enketa vuta Ra Anumzamofo avesizankura ome antahinegeta, Hihamu'ane Ra Anumzamo'ma tazama hanigura ome hakamaneno hu'za hugahaze.

22 Og mange Folkeslag og mægtige Folkefærd skulle komme for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og bede ydmygelig for Herrens Ansigt.

Anage nehu'za rama'a vahetamine kokankokama hihamu'ane vahe'ma nemaniza vahe'mo'zanena e'za Ra Anumzamofo avesi zankura eme antahinege'za, Hihamu'ane Ra Anumzamofonkura hakegahaze.

23 Saa siger den Herre Zebaoth: Det skal ske i de Dage, at ti Mænd af alle Folkeslags Tungemaal skulle tage fat, ja, tage fat i, en jødisk Mands Flig, og sige: Vi ville gaa med eder, thi vi have hørt, at Gud er med eder.

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, e'i ana knafina 10ni'a ru kumateti ru zamageru neranaza vahe'mo'za, mago Jiu nemofo kukena'are azerine'za amanage hugahaze, Tatregeta kagra'ene vamneno. Na'ankure Anumzamo'a tamagrane mani'ne hu'za hazageta antahi'none hu'za hugahaze.