Zakarias 8
1 Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saalunde:
Caempuei BOEIPA ol pai tih,
2 Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg er nidkær for Zion med en stor Nidkærhed, og med en stor Harme er jeg nidkær for den.
“Caempuei BOEIPA he ni a thui. Zion hamla ka thatlai. Thatlainah loh len tih kosi khaw dung. Anih hamla ka thatlai,” a ti.
3 Saa siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og vil bo midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg Hellighedens Bjerg.
BOEIPA loh he ni a thui. Zion la ka mael vetih Jerusalem khui ah kho ka sak ni. Te vaengah Jerusalem te oltak khopuei, caempuei BOEIPA kah tlang, hmuencim tlang la a khue ni.
4 Saa siger den Herre Zebaoth: Der skal endnu sidde gamle Mænd og gamle Kvinder paa Jerusalems Gader, og hver med sin Stav i sin Haand for den høje Alders Skyld.
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Jerusalem toltung ah patong neh hamca koep kho a sak ni. Hlang he khohnin cup vetih a kut dongah a conghol a pom ni.
5 Og Stadens Gader skulle være fulde af unge Drenge og Piger, som lege paa dens Gader.
Khopuei toltung ah camoe bae vetih a toltung ah hutaca rhoek luem uh ni.
6 Saa siger, den Herre Zebaoth: Naar det vil være underligt for Øjnene af de overblevne af dette Folk i de Dage, mon det da ogsaa vil være underligt for mine Øjne? siger den Herre Zebaoth?
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Te khohnin ah tah pilnam meet he a mik ah khobaerhambae om sitoe cakhaw kai mik dongah khobaerhambae om aya? Caempuei BOEIPA kah olphong ni.
7 Saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang.
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Ka pilnam te khocuk khohmuen lamkah khaw, khotlak khohmuen lamkah khaw ka khang coeng ne.
8 Og, jeg villade dem komme, og de skulle bo midt i Jerusalem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud i Sandhed og i Retfærdighed.
Amih te ka khuen vetih Jerusalem khui ah kho a sak uh ni. Kamah taengah pilnam la om uh vetih kai khaw amih taengah uepomnah neh, duengnah neh Pathen la ka om ni.
9 Saa siger den Herre Zebaoth: Eders Hænder vorde stærke! I, som høre i disse Dage disse Ord af de Profeters Mund, som vare der paa den Dag, da Grundvolden til den Herre Zebaoths Hus til Templet blev lagt, saa at det byggedes!
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Tonghma rhoek ka dong lamkah he ol he, tahae khohnin kah aka ya rhoek tah na kut moem uh laeh. Te tah bawkim sak hamla, caempuei BOEIPA im a toong khohnin vaengkah coeng ni.
10 Thi før hine Dage var der ingen Løn for Menneskene og ingen Løn for Dyrene; og for den, som drog ud, og for den, som drog ind, var ikke Fred for Fjenden; og jeg lod alle Mennesker løs, hver imod sin Næste.
Te khohnin hmai ah tah hlang kah thapang om pawt tih rhamsa kah thapang a tal pah. Aka voei ham neh aka cet ham khaw ngaimongnah tal coeng. Hlang boeih te ka tueih coeng dongah hlang he a hui taengah rhal la om coeng.
11 Men hu vil jeg ikke være som i de forrige Dage for det overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
Tedae tahae ah kai he pilnam a meet taengah hnukbuet tue bangla ka om moenih. He tah caempuei BOEIPA kah olphong ni.
12 Thi Fredens Plantning, Vintræet, skal give sin Frugt og Jorden give sin Grøde og Himlene give deres Dug; og jeg vil lade de overblevne af dette Folk arve alle disse Ting.
Rhoepnah misur tii te a thaih cuen vetih khohmuen loh a cangpai a paek ni. Vaan loh a buemtui a paek ni. He boeih he pilnam kah a meet taengah ka pang sak.
13 Og det skal ske, ligesom I af Judas Hus og af Israels Hus vare en Forbandelse iblandt Hedningerne, saaledes vil jeg nu frelse eder, og I skulle vorde en Velsignelse; frygter ikke, eders Hænder vorde stærke!
Namtom lakli ah rhunkhuennah la na om uh vanbangla, Judah imkhui neh Israel imkhui nang te kan khang van vetih yoethennah la na om ni. Rhih uh boeh, na kut mah caang sakuh.
14 Thi saa siger den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gøre eder ondt, der eders Fædre fortørnede mig, siger den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke:
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Na pa rhoek loh kai taengah a thintoek uh dongah ni nangmih soah thaehuet hamla ka mangtaeng van. Caempuei BOEIPA loh, 'Ka yut mahpawh,’ a ti.
15 Saaledes har jeg derimod tænkt i disse Dage at gøre vel imod Jerusalem og Judas Hus; frygter ikke!
He khohnin ah tah ka mael tih Jerusalem te then sak ham neh Judah imkhui te na rhih pawt ham ka mangtaeng coeng.
16 Disse ere de Ting, som I skulle gøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Fredens Dom i eders Porte!
He ol he vai uh. Hlang loh a hui taengah oltak mah thui saeh. Na vongka ah lai a tloek te rhoepnah dongah oltak neh tiktamnah la om saeh.
17 Og optænker ikke ondt, den ene imod den anden, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting, dem hader jeg, siger Herren.
Hlang loh a hui te a thinko nen pataeng boethae la taeng boel saeh. A honghi kah olhlo khaw lungnah uh boeh. He boeih he ka thiinah. He tah BOEIPA kah olphong ni.
18 Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saaledes:
Caempuei BOEIPA kah ol he kai taengla ha pai tih,
19 Saa siger den Herre Zebaoth: Fasten i den fjerde Maaned og Fasten i den femte og Fasten i den syvende og Fasten i den tiende skal blive Judas Hus til Fryd og til Glæde og til gode Højtider; men elsker Sandheden og Freden!
“Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. A pali yaehnah neh a panga yaehnah khaw, a parhih yaehnah neh a parha kah yaehnah khaw, Judah imkhui ham tah omngaihnah ham neh kohoenah la, khoning then la poeh ni. Te dongah oltak neh rhoepnah mah lungnah uh.
20 Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere;
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Pilnam neh khopuei kah khosa rhoek muep kun uh pueng ni.
21 og den ene Stads Indbyggere skulle gaa til den anden og sige: Lader os gaa hen at bede ydmygelig for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; — „ogsaa jeg vil gaa‟.
Te vaengah khosa rhoek te pakhat loh pakhat taengla cet uh vetih, “Ceh, BOEIPA mikhmuh ah kothae tueng ham neh caempuei BOEIPA te tlap hamla cet uh sih, kai khaw ka cet coeng,” a ti nah ni.
22 Og mange Folkeslag og mægtige Folkefærd skulle komme for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og bede ydmygelig for Herrens Ansigt.
Pilnam miping neh namtom pilnu loh Jerusalem ah caempuei BOEIPA tlap ham neh BOEIPA mikhmuh ah kothae tueng hamla halo uh ni.
23 Saa siger den Herre Zebaoth: Det skal ske i de Dage, at ti Mænd af alle Folkeslags Tungemaal skulle tage fat, ja, tage fat i, en jødisk Mands Flig, og sige: Vi ville gaa med eder, thi vi have hørt, at Gud er med eder.
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Te khohnin ah tah namtom olka cungkuem lamloh hlang parha te sisuk uh ni. Judah hlang kah hnihmoi ah sisuk uh vetih, “Nangmih taengkah Pathen ka yaak uh dongah nangmih neh cet sih,” a ti ni,” a ti nah.
