Zakarias 8
1 Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saalunde:
Misatuh kaminawk ih Angraeng ih lok kai khaeah angzoh let,
2 Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg er nidkær for Zion med en stor Nidkærhed, og med en stor Harme er jeg nidkær for den.
misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Zion nuiah paroeai uthaih ka tawnh, anih nuiah hmai kanung parai palungphuihaih ka tawnh, tiah thuih.
3 Saa siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og vil bo midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg Hellighedens Bjerg.
Angraeng mah, Zion khaeah kam laem let moe, Jerusalem thungah ka oh han: Jerusalem loe Loktang Vangpui, tiah kawk o ueloe, misatuh kaminawk ih Angraeng ih Mae loe, Kaciim Mae, tiah kawk o tih, tiah thuih.
4 Saa siger den Herre Zebaoth: Der skal endnu sidde gamle Mænd og gamle Kvinder paa Jerusalems Gader, og hver med sin Stav i sin Haand for den høje Alders Skyld.
Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Nongpata mitong hoi nongpa mitongnawk loe Jerusalem ih loklamnawk ah anghnu o ueloe, saning coeh o parai boeh pongah, ban ah cunghet to sin o boih tih.
5 Og Stadens Gader skulle være fulde af unge Drenge og Piger, som lege paa dens Gader.
Vangpui thung ih loklamnawk loe nawkta nongpa hoi nongpatanawk amhaihaih hoiah koi tih, tiah thuih.
6 Saa siger, den Herre Zebaoth: Naar det vil være underligt for Øjnene af de overblevne af dette Folk i de Dage, mon det da ogsaa vil være underligt for mine Øjne? siger den Herre Zebaoth?
Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, To na niah loe haeah kanghmat kaminawk hanah dawnrai hmuen ah om tih, toe kai han loe dawnrai hmuen ah om tih maw? tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
7 Saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang.
Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Khenah, ni angyae hoi ni duem prae bangah kaom, kaimah ih kaminawk to ka pahlong han.
8 Og, jeg villade dem komme, og de skulle bo midt i Jerusalem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud i Sandhed og i Retfærdighed.
Jerusalem ah oh hanah nihcae to ka hoih han: nihcae loe kai ih kami ah om o ueloe, kai loe loktang hoi toenghaih bangah nihcae ih Sithaw ah ka oh han, tiah thuih.
9 Saa siger den Herre Zebaoth: Eders Hænder vorde stærke! I, som høre i disse Dage disse Ord af de Profeters Mund, som vare der paa den Dag, da Grundvolden til den Herre Zebaoths Hus til Templet blev lagt, saa at det byggedes!
Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Misatuh kaminawk ih Angraeng ih im sak na niah kaom tahmaanawk ih lok kathaih nangcae mah, tempul to na sak o thai hanah, na ban thacak o sak ah.
10 Thi før hine Dage var der ingen Løn for Menneskene og ingen Løn for Dyrene; og for den, som drog ud, og for den, som drog ind, var ikke Fred for Fjenden; og jeg lod alle Mennesker løs, hver imod sin Næste.
Hae tiah om ai nathuem ah loe kami hoi moi hanah toksakhaih atho to om ai; kaminawk boih hoi a taeng ih kaminawk maeto hoi maeto misa ah kang coengsak pongah, pacaekthlaekhaih to oh moe, tacawt kami hoi akun kaminawk hanah monghaih om ai.
11 Men hu vil jeg ikke være som i de forrige Dage for det overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
Toe vaihi loe kanghmat kaminawk to canghnii ih kaminawk baktiah ka sah mak ai, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
12 Thi Fredens Plantning, Vintræet, skal give sin Frugt og Jorden give sin Grøde og Himlene give deres Dug; og jeg vil lade de overblevne af dette Folk arve alle disse Ting.
Atii loe kahoih ah amprawk ueloe, misur doeh athai tih; long mah caaknaek to tacawtsak ueloe, vannawk mah dantui to krahsak tih: haeah kanghmat kaminawk hanah hae hmuennawk boih qawk ah ka toepsak han.
13 Og det skal ske, ligesom I af Judas Hus og af Israels Hus vare en Forbandelse iblandt Hedningerne, saaledes vil jeg nu frelse eder, og I skulle vorde en Velsignelse; frygter ikke, eders Hænder vorde stærke!
Nangcae loe Sithaw panoek ai kaminawk salakah tangoenghaih hnu kami ah na oh o baktih toengah, Aw Judah hoi Israel imthung takohnawk, nangcae to kang pahlong han, to naah nangcae loe tahamhoih kami ah na om o tih: zii hmah, na ban thacak o sak ah, tiah a naa.
14 Thi saa siger den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gøre eder ondt, der eders Fædre fortørnede mig, siger den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke:
Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Nangcae ampanawk mah kai palung ang phui o sak naah, nangcae to dan ka paek han, tiah ka thuih ih lok to ka zuk let ai;
15 Saaledes har jeg derimod tænkt i disse Dage at gøre vel imod Jerusalem og Judas Hus; frygter ikke!
vaihni loe Jerusalem hoi Judah imthung takoh ah kahoih hmuen sak han kam sak boeh; zii o hmah.
16 Disse ere de Ting, som I skulle gøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Fredens Dom i eders Porte!
Hae baktih hmuennawk hae na sak o han oh; kami boih mah angmah ih imtaeng kaminawk khaeah loktang lok to thui oh; lokcaek naah loktang lok, toenghaih lok, monghaih hoiah lok to takhroek oh:
17 Og optænker ikke ondt, den ene imod den anden, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting, dem hader jeg, siger Herren.
na imtaeng kami nuiah kahoih ai hmuen to poek o hmah; amsoem ai lokkamhaih to koeh o hmah: hae tiah sak ih hmuennawk loe ka hnukma, tiah Angraeng mah thuih.
18 Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saaledes:
Misatuh kaminawk ih Angraeng ih lok kai khaeah angzoh let bae,
19 Saa siger den Herre Zebaoth: Fasten i den fjerde Maaned og Fasten i den femte og Fasten i den syvende og Fasten i den tiende skal blive Judas Hus til Fryd og til Glæde og til gode Højtider; men elsker Sandheden og Freden!
misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Khrah palito, khrah pangato, khrah sarihto hoi khrah hato, buhzahhaihnawk loe Judah imthung takoh han oephaih, anghoehaih hoi nawmhaih poih ah om tih; to pongah loktang hoi angdaehhaih to palung oh, tiah thuih.
20 Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere;
Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, Ahmuen kruekah kaom vangpui ih kaminawk to angzo o tih:
21 og den ene Stads Indbyggere skulle gaa til den anden og sige: Lader os gaa hen at bede ydmygelig for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; — „ogsaa jeg vil gaa‟.
vangpui maeto thung kaom kaminawk loe kalah vangpui bangah caeh o ueloe, Misatuh kaminawk ih Angraeng to pakrong o si, Angraeng hmaa ah lawkthuih han karangah caeh o si, kai doeh ka caeh toeng han, tiah thui o tih.
22 Og mange Folkeslag og mægtige Folkefærd skulle komme for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og bede ydmygelig for Herrens Ansigt.
Ue, pop parai kaminawk hoi thacak praenawk mah misatuh kaminawk ih Angraeng to pakrong moe, Angraeng hmaa ah lawkthuih hanah Jerusalem ah angzo o tih, tiah a thuih.
23 Saa siger den Herre Zebaoth: Det skal ske i de Dage, at ti Mænd af alle Folkeslags Tungemaal skulle tage fat, ja, tage fat i, en jødisk Mands Flig, og sige: Vi ville gaa med eder, thi vi have hørt, at Gud er med eder.
Misatuh kaminawk ih Angraeng mah, To na niah loe lok kalah apae praenawk thung ih kaminawk hato angzo o ueloe, Judah kami maeto ih kahni atom to patawn pae o caeng tih, nangcae khaeah Sithaw oh, tiah ka thaih o pongah, na hnukah kang zoh o toeng han, tiah thui o tih, tiah thuih.
