Zakarias 7
1 Og det skete i Kong Darius's fjerde Aar, at Herrens Ord kom til Sakarias paa den fjerde Dag i den niende Maaned, det er i Kislev.
Tarik angʼwen mar dwe mar ochiko, e higa mar angʼwen mar loch Darius, wach Jehova Nyasaye nobiro ni Zekaria.
2 Og Bethel sendte Sarezer og Regem-Melek og hans Mænd for at bede ydmygelig for Herrens Ansigt,
Noyudo jo-Bethel ooro Shareza gi Regem-Melek, kod jogi moko, mondo okwa Jehova Nyasaye gweth,
3 idet de skulde sige til Præsterne, som vare ved den Herre Zebaoths Hus, og til Profeterne saaledes: Mon jeg skal græde i den femte Maaned under Afholdenhed, som jeg har gjort nu saa mange Aar?
ka gipenjo jodolo mag od Jehova Nyasaye Maratego kod jonabi niya, “Bende owinjore aywagi kendo atwe chiemo e dwe mar abich kaka asebedo ka atimo kuom higni mangʼeny?”
4 Da kom den Herre Zebaoths Ord til mig saalunde:
Eka wach Jehova Nyasaye Maratego nobirona, kawacho niya,
5 Sig til alt Folket i Landet og til Præsterne: Naar I have fastet og sørget i den femte og i den syvende Maaned, og dette nu i halvfjerdsindstyve Aar, mon I da virkelig have fastet for mig?
“Penj ji duto manie piny, kaachiel gi jodolo ni, ‘Kane utweyo chiemo kendo uywak e dwe mar abich gi mar abiriyo kuom higni piero abiriyo mokalogo duto, bende an ema ne utweyona chiemo adier?
6 Og naar I æde, og naar I drikke, er det da ikke eder, som æde, og eder, som drikke?
Koso kane uchiemo kendo umetho, donge nuchiemo kendo umetho mana ne un uwegi?
7 Mindes I ikke de Ord, som Herren forkyndte ved de første Profeter, der Jerusalem var beboet og var rolig, og dens Stæder trindt omkring den og Sydlandet og Lavlandet vare beboede?
Magi donge e weche mane Jehova Nyasaye owacho kotiyo gi jonabi machon, e kinde mane Jerusalem gi mier molwore ne nigi kwe kendo dhi maber, bende e kinde ma Negev gi pinje manie tie gode ma yo podho chiengʼ ne pok ji odakie?’”
8 Og Herrens Ord kom til Sakarias saaledes:
Eka wach Jehova Nyasaye nochako obiro ni Zekaria niya,
9 Saa siger den Herre Zebaoth: Dømmer Sandheds Dom, og gører Miskundhed og Barmhjertighed, hver imod sin Broder,
“Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego wacho, ‘Ngʼaduru bura madier; nyisuru tim ngʼwono kod kech ni jowadu.
10 og undertrykker ikke Enken eller den faderløse, den fremmede eller den elendige; og optænker ikke ondt imod en Broder i eders Hjerte!
Kik usand dhako ma chwore otho kata nyathi kich, kata jadak, kata jadhier. Kik upar timo marach ni jowadu gie chunyu.’
11 Men de vægrede sig ved at give Agt derpaa og vendte modvilligt Ryg, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre.
“To negitamore winjo wechena; mi gingʼanyona kendo gidino parogi mondo kik giwinj wechena.
12 Og de gjorde deres Hjerte som Demant for ikke at høre Loven og Ordene, hvilke den Herre Zebaoth sendte ved sin Aand igennem de første Profeter, og der kom en stor Vrede fra den Herre Zebaoth.
Ee, negiketo chunygi obedo matek ta mana ka kidi, kendo ne gidagi winjo chik kata weche ma Jehova Nyasaye Maratego nooronigi kuom Roho kokonyore gi jonabi machon. Omiyo Jehova Nyasaye Maratego nokecho ahinya.
13 Og det skete, ligesom han raabte, og de hørte ikke: Saaledes skulle de raabe, og jeg vil ikke høre, sagde den Herre Zebaoth;
“‘Kane aluongo, ne ok giwinjo, omiyo gin bende kane giluongo to ne ok anyal yienegi,’ Jehova Nyasaye Maratego owacho.
14 men jeg vil bortdrive dem som ved en Storm iblandt alle de Hedningefolk, som de ikke have kendt, og Landet skal være ødelagt efter dem, saa at ingen gaar igennem det frem eller tilbage. Og de gjorde det herlige Land til en Ørk.
‘Ne akeyogi ka kalausi e kind ogendini ma ok gingʼeyo. Piny mane giweyo nolokore gunda bangʼ-gi mane onge ngʼama kadhe kata dhiye. Kamano e kaka negimiyo piny majaberno olokore gunda.’”
