< Zakarias 6 >
1 Og jeg opløftede atter mine Øjne og saa, og se, fire Vogne, som gik frem imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.
Anante kesga hu'na kogeno tare bronsire agonararemokizni amu'nompinti 4'a karisirami ne-ege'na ke'noe.
2 For den første Vogn var der røde Heste, og for den anden Vogn sorte Heste,
Hagi esera koranke hosi afu'moza karisia rente'za avazu hu'za azageno, haninke hosi afu'mo'za anantera karisia rente'za avazu hu'za e'naze.
3 og for den tredje Vogn hvide Heste, og for den fjerde Vogn spraglede, stærke Heste.
Hagi nampa 3a efeke hosi afu'moza karisia rente'za avazu hu'za azageno, efeke hosi afutamimofo zamefira tupri tapri hosi afutamimo'za karisia rente'za avazu hu'za e'naze. Hagi ana maka 4'a hosi afu'mokizmia hankavezamimo'a mareri'ne.
4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse, min Herre?
Anante nagranema nanekema nehia ankerona antahige'na amanage hu'noe, ranimoka, ama zantamina nazantamine?
5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse ere de fire Vejr under Himmelen, som gaa ud, efter at de have stillet sig frem for al Jordens Herre.
Hugeno ana ankeromo'a anage huno kenona hu'ne, E'i 4'a monafi avamutamine. Ama ana maka mopama kegavama hu'nea Ra Anumzamofo avuga mani'nazareti, Agri eri'za erinaku atiramiza nevaze.
6 Hvad angaar Vognen med de sorte Heste for, da gaa de ud imod Nordens Land og de hvide ere gangne ud bag efter dem, og de spraglede ere gangne ud imod Sydens Land.
Hagi haninke hosi afumo'za karisia rente'za avazu hu'za noti kaziga vazageno, Efeke hosi afumo'za karisia rente'za avazu hu'za zage fre kaziga vazageno, tupri tapri hosi afumo'za karisia rente'za avazu hu'za sauti kaziga vu'naze.
7 Og de stærke ere gangne ud, men de begærede at gaa hen for at vandre Jorden rundt, og han sagde: Gaar, vandrer Jorden rundt; saa vandrede de Jorden rundt.
Hagi ana hankavenentake hosi afutamimo'za atirami'zama ne-eza ama mopafi vano hu'za kenaku nona mani soe osu'naze. Ana'ma hazageno'a Ra Anumzamo'a huno, Ome vano huta mopa keho, huno huzmantege'za ana hosi afumo'za ame hu'za vu'naze.
8 Da raabte han til mig og talte til mig og sagde: Se, de, som udgaa imod Nordens Land, bringe min Aand til at hvile i Nordens Land.
Agra kezatino amanage huno nasami'ne, kama antahio, noti kaziga kokampima vaza hosi afutamimo'za, noti kokamofoma narimpama ahente'noa zana eri ravahe'naze.
9 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Ra Anumzamo'a amanage huno nasmi'ne.
10 Tag af de bortførte, nemlig af Keldaj, af Tobias og Jedaja, og gaa du paa denne Dag, ja, gaa ind i Josias's, Zefanias's Søns, Hus, hvorhen de ere komne fra Babel:
Kinama ome hu'naza nagara Heldai'ma, Tobija'ma, Jetaiama hu'za Babilonitira silvane, golinena eri'za e'nazanki omerinka ana zupage Zefanaia nemofo Josaia nonte vuo.
11 Ja, tag Sølv og Guld, og gør Kroner, og sæt dem paa Ypperstepræsten Josuas, Jozadaks Søns, Hoved;
Hagi ana vahe'mo'zama eri'za e'naza silvane golinena erinka kini fetori tro hutenka, ugagota pristi ne' Jehozadaki ne'mofo Josuana kini fetorira asenifi antaninto.
12 og sig til ham: Saa siger den Herre Zebaoth: Se, en Mand, Zemak er hans Navn; og fra sit Sted skal han skyde frem, og han skal bygge Herrens Tempel.
Ana nehunka Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage hie hunka asamio, ama nera Azanku'nare hu'za agia nehaza nekino, agrama mani'nea kumapintira azanku'nareno Ra Anumzamofo ra mono nona kigahie.
13 Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Kongeherlighed, og han skal sidde og herske paa sin Trone, og han skal være Præst paa sin Trone, og der skal være Freds Raad imellem dem begge.
Agra Ra Anumzamofo mono nona kite'no, kini tratera mani'neno kegava huno kinia mani'nenige'za ragia amigahaze. Hagi ana trate mani'neno pristi eri'zanena erigahiankino, ana tare eri'zamokea hara ore area osugaha'anki, fruhuke mago kanteke vugaha'e.
14 Og Kronerne skulle være for Kelem og for Tobias og for Jedaja og for Hen, Zefanias's Søn, til en Ihukommelse i Herrens Tempel.
Hagi Heldaiama, Tobijama, Jedaiama, Sefanaia nemofo Henikizmi avamezankna huno ana kini fetorimo'a Ra Anumzamofo mono nompi me'nena, vahe'mo'za zamagesa antahi zamigahaze.
15 Og fjerne Folk skulle komme og bygge paa Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til eder; og dette skal ske, dersom I flittigt ville høre Herren eders Guds Røst.
Hagi afete kumate'ma nemaniza vahe'mo'za ete ete hu'za Ra Anumzamofo mono nona eme kinagenka, nagrikura Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo huntegeno, eme nasami'ne hunka kenka antahinka hugahane. Hagi kagrama Ra Anumzana kagri Anumzamofo kema tamagema hunka amage'ma ante fatgoma hanankeno'a, ama ana zana efore hinkenka kegahane.