< Zakarias 6 >

1 Og jeg opløftede atter mine Øjne og saa, og se, fire Vogne, som gik frem imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.
Bout kamoung navah, rahum hoi sak e rangleng pali touh mon rahak hoi a tâco e ka hmu.
2 For den første Vogn var der røde Heste, og for den anden Vogn sorte Heste,
Hmaloe e rangleng dawk ka paling e marang, apâhni e rangleng dawk ka tamang e marang,
3 og for den tredje Vogn hvide Heste, og for den fjerde Vogn spraglede, stærke Heste.
Apâthum e rangleng dawk ka pangaw e marang, apalinae rangleng dawk thakasai ni teh tarakcak e marangnaw sut kaw e lah ao.
4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse, min Herre?
Ka bawipa, hote ranglengnaw hah bangtelamaw telah kai hoi ka pato roi e kalvantami koe ka pacei navah,
5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse ere de fire Vejr under Himmelen, som gaa ud, efter at de have stillet sig frem for al Jordens Herre.
Kalvantami ni hote ranglengnaw teh talai van pueng ka uk e Bawi e hmalah kangduenae koehoi ka tâcawt e kalvan e kahlî pali touh doeh a ti.
6 Hvad angaar Vognen med de sorte Heste for, da gaa de ud imod Nordens Land og de hvide ere gangne ud bag efter dem, og de spraglede ere gangne ud imod Sydens Land.
Marang katamangnaw teh atunglae ram lah a cei awh, ka pangaw pueng teh ka tamangnaw e hnuk a kâbang awh, ka tarakcaknaw teh akalae ram lah a cei awh, a ti.
7 Og de stærke ere gangne ud, men de begærede at gaa hen for at vandre Jorden rundt, og han sagde: Gaar, vandrer Jorden rundt; saa vandrede de Jorden rundt.
Athakasai e marangnaw a tâco awh teh, talai van atunglah, akalah a kâhei awh nahanlah a tha a la awh. Kalvantami ni hai cet awh nateh talai atunglah, akalah kâhei awh, telah atipouh e patetlah, ahnimouh teh talai van atunglah, akalah a kâhei awh.
8 Da raabte han til mig og talte til mig og sagde: Se, de, som udgaa imod Nordens Land, bringe min Aand til at hvile i Nordens Land.
Kalvantami ni kai na kaw teh khenhaw! atunglah ka cet e marangnaw ni kalungkhueknae teh atunglae ram dawk a kamtue sak awh toe.
9 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
BAWIPA e lawk kai koe bout ka tho e teh,
10 Tag af de bortførte, nemlig af Keldaj, af Tobias og Jedaja, og gaa du paa denne Dag, ja, gaa ind i Josias's, Zefanias's Søns, Hus, hvorhen de ere komne fra Babel:
hmaloe a man awh e teh atu Babilon kho hoi ka tho e Heldai phun, Tobiah phun hoi Jedaiah phun a tangawn a kaw teh, hnin touh dawk hoi Zephaniah e capa Josiah im vah a ceikhai teh,
11 Ja, tag Sølv og Guld, og gør Kroner, og sæt dem paa Ypperstepræsten Josuas, Jozadaks Søns, Hoved;
suingunnaw a la awh teh bawilukhungnaw lah a sak awh hnukkhu, Jehozadak capa Joshua, vaihma kacue e a lû dawk a kâmuk sak haw.
12 og sig til ham: Saa siger den Herre Zebaoth: Se, en Mand, Zemak er hans Navn; og fra sit Sted skal han skyde frem, og han skal bygge Herrens Tempel.
Ransahu BAWIPA e kâlawk ahni koe patuen dei pouh hane teh, a cakang telah a min a phung e hah khenhaw! amamae kho hmuen koe ka pâw e tami ni BAWIPA e bawkim a sak han.
13 Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Kongeherlighed, og han skal sidde og herske paa sin Trone, og han skal være Præst paa sin Trone, og der skal være Freds Raad imellem dem begge.
BAWIPA e bawkim a sak torei teh bawilennae hoi a bawitungkhung dawk a tahung vaiteh a uk han. A tungkhung dawk vaihma lahai awm vaiteh, ahnimouh roi teh kâhuikonae lawkkam a sak roi han.
14 Og Kronerne skulle være for Kelem og for Tobias og for Jedaja og for Hen, Zefanias's Søn, til en Ihukommelse i Herrens Tempel.
Hote bawilukhungnaw teh Helem, Tobiah, Jedaiah hoi Zephaniah capa Hennaw hanlah BAWIPA e bawkim dawkvah pahnim hoeh nahanlah ao han.
15 Og fjerne Folk skulle komme og bygge paa Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til eder; og dette skal ske, dersom I flittigt ville høre Herren eders Guds Røst.
Ahlanae koehoi hai tho awh vaiteh BAWIPA e bawkim hah a sak awh han. Ransahu BAWIPA ni kai teh nangmouh koe na patoun e hah na panue awh han. Nangmouh ni na BAWIPA, Cathut e a kâlawk hah kahawicalah na ngai a bawi pawiteh, hettelah na o awh han a ti.

< Zakarias 6 >