Zakarias 6
1 Og jeg opløftede atter mine Øjne og saa, og se, fire Vogne, som gik frem imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.
Hijou chun keiman chunglang kaven ahileh sakol kangtalai li sumang molsang teni kikah a kon in ahung doh in ahi.
2 For den første Vogn var der røde Heste, og for den anden Vogn sorte Heste,
Sakol kangtalai masa chu sakol san in ahin kaijin, ani channa chu sakol vommin ahin kaijin ahi.
3 og for den tredje Vogn hvide Heste, og for den fjerde Vogn spraglede, stærke Heste.
Athum channa chu sakol kangin ahinkai jin, ali channa chu sakolpol hattah ahiuve.
4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse, min Herre?
Vantil eihoulimpi pachu ka dong in, Pakai hiche khopi hi ipi hitam ka tileh,
5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse ere de fire Vejr under Himmelen, som gaa ud, efter at de have stillet sig frem for al Jordens Herre.
Vantil chun eidonbut in, “Hiche hohi leiset pumpi Pakai masanga ding lhagao li hochu ahiuve ati. Amahohi anatong dinga hung potdoh ahiuve.
6 Hvad angaar Vognen med de sorte Heste for, da gaa de ud imod Nordens Land og de hvide ere gangne ud bag efter dem, og de spraglede ere gangne ud imod Sydens Land.
Sakol vommin akaihi sahlanga che ding, akang in akai hi lhumlama che ding chu leh apollin akaihi lhanglanga che ding ahi.
7 Og de stærke ere gangne ud, men de begærede at gaa hen for at vandre Jorden rundt, og han sagde: Gaar, vandrer Jorden rundt; saa vandrede de Jorden rundt.
Hiche sakol hattah hohi leiset chung kholtoh leding a thanomtah a hung kipatdoh ahiuve. Chuleh Pakai chun aseijin,” cheuvin leiset chung gakhol tauvin” ati. Hiti chun amaho akhol toh din ache tauve.
8 Da raabte han til mig og talte til mig og sagde: Se, de, som udgaa imod Nordens Land, bringe min Aand til at hvile i Nordens Land.
Hijou chun Pakaiyin eihin kouvin aseijin ahi, “Vetan, sahlang gamsunga dinga kitolho khu hiche sahlam gamsunga kalung hanna achen dai taovin ahi.
9 Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
Pakai thupeh ka kom ah ahung lhung kitnin hitin aseije
10 Tag af de bortførte, nemlig af Keldaj, af Tobias og Jedaja, og gaa du paa denne Dag, ja, gaa ind i Josias's, Zefanias's Søns, Hus, hvorhen de ere komne fra Babel:
Babylon gamma konna sohchang hundoh holah a kon in Heldai leh Tebiah chuleh Judiah hichenghi puijin lang hiche nikho ma chun Zephaniah chapa Josiah hengah chen ati.
11 Ja, tag Sølv og Guld, og gør Kroner, og sæt dem paa Ypperstepræsten Josuas, Jozadaks Søns, Hoved;
Chuteng leh dangka le sana la uvin lang lallukhuh sem un thempu chungnung Joshediah chapa Joshua chu khuhpeh un,
12 og sig til ham: Saa siger den Herre Zebaoth: Se, en Mand, Zemak er hans Navn; og fra sit Sted skal han skyde frem, og han skal bygge Herrens Tempel.
Chuleh ama komma hitin seijun, hatchungnung pen Pakaiyin hitin aseije, veuvin Abah kiti mikhat munna kon in hung khangtou tauvin tin chuteng leh aman Pakai Hou-in chu ahin tun doh ding ahi.
13 Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Kongeherlighed, og han skal sidde og herske paa sin Trone, og han skal være Præst paa sin Trone, og der skal være Freds Raad imellem dem begge.
Hichepa hin Pakai Hou-in asahdoh a loupina jong hung in chang ing chuleh alaltouna-a jong hung touva chuleh alaltouna-a chu thempua hung pang ding chuleh akikah lhonna chamnale lungmonna,
14 Og Kronerne skulle være for Kelem og for Tobias og for Jedaja og for Hen, Zefanias's Søn, til en Ihukommelse i Herrens Tempel.
Chuteng leh lallukhuh chu Pakai Hou-in sunga kikoija Heldai, Tebiah chu leh Zephaniah chapa Josiah hetdoh jingna dinga kikoi ding ahi.
15 Og fjerne Folk skulle komme og bygge paa Herrens Tempel, og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til eder; og dette skal ske, dersom I flittigt ville høre Herren eders Guds Røst.
Hitia chu khol gamla tah a konna jong hung diu Pakai Hou-in sahna a hi hung pang ding, hiteng chuleh hatchungnung pen Pakaiyin eihinsol ahi ti nahet diu ahi. Nangin Pakai na Pathen thuthu nanunna ahileh hiti ahi hung guilhung ding ahi.
