< Zakarias 5 >

1 Og jeg opløftede atter mine Øjne og saa, og se, en flyvende Bogrulle!
Anante kesga hu'na kogeno mago regazari'naza avontafemo'a monafi hareno enevige'na kogeno,
2 Og han sagde til mig: Hvad ser du? og jeg sagde: Jeg ser en flyvende Bogrulle, dens Længde tyve Alen og dens Bredde ti Alen.
ana ankeromo'a anage huno nantahigene, Na'a negane? Hige'na nagra amanage hu'na hu'noe, regazarinte avontafe'mofona zaza'amo'a 10 mita higeno, atupa'amo'a 5 mita hu'nea avontafemo hareno vano nehige'na negoe.
3 Da sagde han til mig: Dette er den Forbandelse, som udgaar over det ganske Land, thi hver den, som stjæler, skal efter den udryddes herfra og hver den, som sværger, skal efter den udryddes derfra.
Hugeno anante agra amanage huno nasami'ne, Ama'i maka mopafima mani'naza vahe'ma zamazeri havizama hania kazusi zane. Na'ankure kumzufama nesaza vahera mago kaziga avontafepi kemo'ma hu'nea kante anteno, ama mopafintira maka zamazeri atre vaganereno, havigema hu'za huvempama nehaza vahera mago kaziga avontafepi kemo'ma hu'nea kante anteno, ama mopafintira zamazeri atregahie.
4 Jeg lod den udgaa, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Hus og til hans Hus, som sværger falskelig ved mit Navn, og den skal blive Natten over i hans Hus og fortære det, baade dets Tømmer og dets Stene.
Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, Nagra ana kazusizana huntesugeno kumazufama nesaza vahe nompine, nagri nagifima havigema hu'za huvempama nehaza vahe'mokizmi nompinena ufreno, ana nontamimpi mani'neno, maka noma ki'naza zafane havenena neno eri vagaregahie.
5 Og Engelen, som talte med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øjne, og se, hvad er dette, som der gaar ud?
Ana zama ketogeno'a nagri'enema nanekema nehia ankeromo'a eazamo amanage huno eme nasami'ne, Na'a ne-efi kesga hunka ko.
6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er den Efa, som gaar ud; og han sagde: Dette er deres Øjemærke i hele Landet.
Anage hige'na nagra hu'na, e'i zana na'ane? Hu'na antahigogeno amanage huno nasami'ne, ama zana witima erinte'za kna'ama refkoma nehaza ekaeka kukino, (ephah) ama zana mika ama mopafima nemaniza vahe'mokizmi kefo avu'avazane.
7 Og se, et Laag af Bly blev løftet op, og da var der een Kvinde, som sad midt i Efaen;
Ana ekaeka ku'mofona knanentake avaza'a eri anagisga higena koana, ana kupina mago a' mani'negena negogeno,
8 og han sagde: Dette er Ugudeligheden; og han kastede hende midt ned i Efaen og kastede Blyvægten for dens Munding.
ana ankeromo'a amanage hu'ne, Ama a'mo'a kefo avu'avazamofo hu avame huno mani'ne, nehuno ana ara retufegeno ana ekaeka kupi uramigeno knanentake'ma hu'nea avaza'a erigi'ne.
9 Og jeg opløftede mipe Øjne og saa, og se, to Kvinder gik frem, og der var Vind i deres Vinger, og de havde Vinger som Storkens Vinger, og de opløftede Efaen imellem Jorden og Himmelen.
Anante kesga hu'na koana, tare a'tremokea zahopi hareke e'na'e. Ana a'tremokizni zanagekonamo'a tusizankna afi patomofo agekona'agna hu'neankike, ekaeka kupima mani'nea ara, ana ekaeka ku'aga eme azerisga huke vu'na'e.
10 Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvor føre disse Efaen hen?
Anante nagri'enema nanekema nehia ankerona antahige'na, iga e'i ekaeka kura erike neva'e?
11 Og han sagde til mig: Hen at bygge hende et Hus i Landet Sinear, at hun, naar det er indrettet, kan sættes der paa sit Sted.
Anagema hu'na antahigogeno'a amanage huno nasami'ne, Sinari moparega mono noma'a ome ki'za ante'naku avre'za nevazankino, noma'ama ome ki vagama retenu'za, ana ekaeka kura trate ome antegahaze.

< Zakarias 5 >