Zakarias 5
1 Og jeg opløftede atter mine Øjne og saa, og se, en flyvende Bogrulle!
Keima ka dahdoh kit in kavet leh lekhajol lengle khat kamun ahi.
2 Og han sagde til mig: Hvad ser du? og jeg sagde: Jeg ser en flyvende Bogrulle, dens Længde tyve Alen og dens Bredde ti Alen.
Vantil chun “Ipi namum” eiti. Keiman jong ka donbut in lekhajol lengle kamun, adunglam khuchang somthum chuleh availam khutchang somlenga tobang ahi.
3 Da sagde han til mig: Dette er den Forbandelse, som udgaar over det ganske Land, thi hver den, som stjæler, skal efter den udryddes herfra og hver den, som sværger, skal efter den udryddes derfra.
Hichun aman eiseipeh in, “Hiche lekhajol hi leiset pumpia hung potdoh gaosapna ahi. Hiche lekajol dangkhat hin, koi hileh agucha a chu hiche gamma kon ahi kideldoh ahi ati, adangkhat hin koi hileh jou a kihahsel jong chu hiche gamma konna hi kidel doh ding ahi” ati.
4 Jeg lod den udgaa, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Hus og til hans Hus, som sværger falskelig ved mit Navn, og den skal blive Natten over i hans Hus og fortære det, baade dets Tømmer og dets Stene.
Chuleh hatchungnung pen Pakaiyin hitin aseije, Keiman guchaho jouse insunga hiche sapset nahi kalhun sah ding ahin, chuleh kamin panna jou leh nalla kihehse ho insunga jong sapsetna kalhunsah ding ahi. Chuleh hiche ka sapsetna hi a insung uva umden intin, a insung pumpiu athing asong pumma ka suhmang ding ahi.
5 Og Engelen, som talte med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øjne, og se, hvad er dette, som der gaar ud?
Hijou chun eiki houlimpi Vantil chu ahung in ka kom mah hitin aseije, “Khodah inlang ipi hunglhung ding ham galdot in” eiti.
6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er den Efa, som gaar ud; og han sagde: Dette er deres Øjemærke i hele Landet.
“Ipi ham” tin kadong in ahileh aman eihin donbut in, hiche pocha hi chang tena ahin, hiche gamsung pumpia miho jouse chonset na ahi”ati.
7 Og se, et Laag af Bly blev løftet op, og da var der een Kvinde, som sad midt i Efaen;
Hijou chun hiche pocha kikhuna thihgih chu ahongdoh in ahileh asunga chun numei khat ana touvin ahi.
8 og han sagde: Dette er Ugudeligheden; og han kastede hende midt ned i Efaen og kastede Blyvægten for dens Munding.
Vantil chun ahin seije,” hiche numeinu hi gitlouna vetsahna ahi, atin aman asinna thihtum gihchun alesin kitnin akhahchah tai.
9 Og jeg opløftede mipe Øjne og saa, og se, to Kvinder gik frem, og der var Vind i deres Vinger, og de havde Vinger som Storkens Vinger, og de opløftede Efaen imellem Jorden og Himmelen.
Hijou chun keiman chunglang kagah ven ahileh, lhaving nei numeini huilah a keima komlanga ahungleng lhon in ahi. Amani hin vacha kang bang in lha anei lhon in hiche pocha chu adamdoh lhon in vanlai jollah a lhon toupi hon tan ahi.
10 Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvor føre disse Efaen hen?
Hiche pocha chu hoilang’a akoi lhon hitam tia Vantil chu ka doh leh,
11 Og han sagde til mig: Hen at bygge hende et Hus i Landet Sinear, at hun, naar det er indrettet, kan sættes der paa sit Sted.
Aman hitin ei donbut’e, “Babylon khopi langa hiche pocha dinga chu hou in asah peh lhon ding ahi, hiche Hou-in chu akisah jou teng leh hiche pocha chu akitunna ding munna chu atun lhon ding ahi,” ati.
