Zakarias 4
1 Og Engelen, som talte med mig, kom igen og vakte mig som en Mand, der opvækkes af sin Søvn.
Kai hoi ka pato roi e kalvantami ni bout a tho teh ka ip e pâhlaw e patetlah kai hah na pâhlaw.
2 Og han sagde til mig: Hvad ser du? og jeg sagde: Jeg ser, og se, en Lysestage hel af Guld, med dens Oliekar oven paa den, og dens syv Lamper paa den, syv Rør til hver af Lamperne, som ere oven paa den;
Nang bangmaw na hmu telah na pacei navah kai ni ka khet nah sui hoi sak e hmaiimkhok ka hmu. Sui hmaiimkhok e asawi vah satui hlaam buet touh, hmaiim sari touh, satui hlaam hoi hmaiim sari touh patawp e khom sari touh ao.
3 og tvende Olietræer ved Siden af den: Eet paa den højre Side af Oliekarret, og eet paa dets venstre Side.
Satui hlaam e aranglah olivekung buet touh, avoilah olivekung buet touh, hmai khawm ka ramuk e olivekung kahni touh ao.
4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talte med mig, saaledes: Hvad betyde disse Ting, min Herre?
Kai hoi ka pato roi e kalvantami hanelah ka bawipa hete hnonaw heh bangnaw ne telah ka pacei nah,
5 Og Engelen, som talte med mig, svarede og sagde til mig: Ved du ikke, hvad disse Ting betyde? og jeg sagde: Nej, min Herre!
Kai hoi ka pato roi e kalvantami ni, hete hnonaw heh bangnaw maw tie na panuek hoeh maw telah na pacei navah, kai ni ka panuek hoeh ka bawipa telah ka ti pouh.
6 Da svarede han og sagde til mig: Dette er Herrens Ord til Serubabel, saa lydende: „Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand‟, siger den Herre Zebaoth.
Kalvantami ni hai Zerubbabel koe ka tho e Cathut e lawk teh, hete hno teh ransahu lahoi nahoeh, hnosakthainae lahoi hai nahoeh, kaie Muitha lahoi doeh tho ti telah ransahu BAWIPA ni a ti.
7 Hvo er du, du store Bjerg for Serubabels Ansigt? bliv til Slette! og han skal føre Slutstenen frem under Fryderaabene: Naade, Naade være over den!
Oe, monpui, nang teh bangtelamaw, Zerubbabel e a hmalah kânging e hmuen lah na o han. Taminaw ni na lungma a naseh. Lungmanae awm naseh telah a hram teh, hote bawi ni im takin a som vah talung a pacoung han.
8 Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
BAWIPA e lawk kai koe bout ka tho e teh,
9 Serubabels Hænder have lagt Grundvolden til dette Hus, og hans Hænder skulle fuldende det, paa det du skal fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til eder.
Zerubbabel ni hete impui e khomdu a ung toe. Ahni niyah a cum han. ransahu BAWIPA ni kai heh nangmouh onae koe na patoun e hah na panue awh han.
10 Thi hvo har foragtet ringe Tings Dag? og paa Blyloddet i Serubabels Haand skue med Glæde hine syv, nemlig Herrens Øjne, de fare om over hele Jorden.
Hno kathoengca saknae hnin heh apinimaw noutna laipalah ao han. Zerubbabel e a kut dawk bangnuenae rui ao e hah, hote sari touh ni a hmu awh torei teh, a lunghawi awh han. Hote sari touh teh talai van atunglah akalah ka yawng e BAWIPA e a mit naw doeh telah a ti.
11 Og jeg svarede og sagde til ham: Hvad betyde disse tvende Olietræer ved Lysestagens højre og ved dens venstre Side?
Kai ni hai hmaiimkhok kahni touh e avoilah aranglah kaawm e olivekung kahni touh hah bangtelamaw telah thoseh,
12 Og jeg svarede anden Gang og sagde til ham: Hvad betyde de tvende Oliegrene, som ligge ind i de to gyldne Render, der udgyde Guld af sig?
Satui racinae sui tuilo kahni touh hoi amamae satui awinae olivekung kahni touh haiyah bangne telah ka pacei navah,
13 Og han sagde til mig: Ved du ikke, hvad disse betyde? og jeg sagde: Nej, min Herre!
Kalvantami ni hote akangnaw na panuek awh hoeh na maw telah na pacei nah kai ni ka panuek hoeh telah ka ti pouh.
14 Da sagde han: Disse ere de to Oliebørn, som staa for al Jordens Herre.
Kalvantami ni hai hote akungnaw teh talai kaukkung bawi e a hmalah kangdout e satui awi e tami kahni touh doeh a ti.
