Zakarias 3
1 Og han lod mig se Ypperstepræsten Josua, der stod for Herrens Engels Ansigt, og Satan, der stod ved hans højre Haand for at staa ham imod.
Andin u manga Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi aldida turuwatⱪan bax kaⱨin Yǝxuani, xuningdǝk Yǝxuaning ong tǝripidǝ uning bilǝn düxmǝnlixixkǝ turƣan Xǝytanni kɵrsǝtti.
2 Og Herren sagde til Satan: Herren true dig, Satan! ja, Herren true dig, han, som udvælger Jerusalem; er ikke denne en Brand, som er reddet af Ilden?
Pǝrwǝrdigar Xǝytanƣa: «Pǝrwǝrdigar seni ǝyiblisun, i Xaytan! Bǝrⱨǝⱪ, Yerusalemni talliwalƣan Pǝrwǝrdigar seni ǝyiblisun! Bu [kixi] ottin tartiwelinƣan bir ququla otun ǝmǝsmu?» — dedi.
3 Og Josua var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt.
Yǝxua bolsa paskina kiyimlǝrni kiygǝn ⱨalda Pǝrixtining aldida turatti.
4 Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt: Tager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: Se, jeg har borttaget din Skyld fra dig og ifører dig Helligdagsklæder!
U Uning aldida turuwatⱪanlarƣa: «Bu paskina kiyimni uningdin salduriwetinglar» — dedi wǝ uningƣa: «Ⱪara, Mǝn ⱪǝbiⱨlikingni sǝndin elip kǝttim, sanga ⱨeytliⱪ kiyim kiygüzdüm» — dedi.
5 Og jeg sagde: Lad dem sætte en ren Præstehue paa hans Hoved; og de satte en ren Præstehue paa hans Hoved og iførte ham Klæder, og Herrens Engel stod hos.
Mǝn: «Ular bexiƣa pakiz bir sǝllini orisun!» — dedim. Xuning bilǝn ular pakiz bir sǝllini uning bexiƣa orap, uningƣa kiyim kiydürdi; Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi bir yanda turatti.
6 Og Herrens Engel vidnede for Josua og sagde:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi Yǝxuaƣa mundaⱪ jekilidi: —
7 Saa siger den Herre Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veje, og dersom du tager Vare paa, hvad jeg har givet dig at varetage, da skal du baade dømme mit Hus og tage Vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig Gang iblandt disse, som staa her.
«Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Əgǝr yollirimda mangsang, tapiliƣinimni qing tutsang, Mening ɵyümni baxⱪurisǝn, ⱨoylilirimƣa ⱪaraydiƣan bolisǝn; sanga yenimda turuwatⱪanlarning arisida turux ⱨoⱪuⱪini berimǝn.
8 Hør dog, Josua, du Ypperstepræst: Du og dine Venner, som sidde for dit Ansigt, ere Mænd til Forbillede; thi se, jeg vil lade min Tjener Zemak komme.
— I bax kaⱨin Yǝxua, sǝn wǝ sening aldingda olturƣan ⱨǝmraⱨliring anglanglar (qünki ular bexarǝtlik adǝmlǝr): — Mana, Mǝn «Xah» dǝp atalƣan ⱪulumni mǝydanƣa qiⱪirimǝn.
9 Thi se, Stenen, som jeg har lagt for Josuas Ansigt, over een Sten ere syv Øjne; se, jeg udgraver Udgravningen paa den, siger den Herre Zebaoth, og jeg vil borttage dette Lands Skyld paa een Dag.
Mana, Mǝn Yǝxuaning aldiƣa ⱪoyƣan taxⱪa ⱪara! — Bu bir taxning üstidǝ yǝttǝ kɵz bar; mana, Mǝn uning nǝⱪixlirini Ɵzüm oyimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — wǝ Mǝn bu zeminning ⱪǝbiⱨlikini bir kün iqidila elip taxlaymǝn.
10 Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skulle I kalde, den ene den anden, hen under Vintræet og hen under Figentræet.
Xu küni, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — ⱨǝrbiringlar ɵz yeⱪininglarni üzüm teli wǝ ǝnjür dǝrihi astiƣa olturuxⱪa tǝklip ⱪilisilǝr».
