Zakarias 2
1 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!
Ka mik ka huel tih ka sawt vaengah hlang pakhat te a kut dongkah cungnueh rhui neh tarha ana om.
2 Og jeg sagde: Hvor gaar du hen? og han sagde til mig: Hen at maale Jerusalem for at se, hvor stor dens Bredde, og hvor stor dens Længde er.
Te phoeiah, “Melam na caeh?” ka ti nah. Te dongah kai te, “Jerusalem he nueh ham, a daang meyet, a yun meyet khaw hmuh hamla,” a ti.
3 Og se, Engelen, som talte med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.
Te vaengah kai taengah aka cal puencawn te tarha ha nong tih anih aka doe la puencawn a tloe ha pawk.
4 Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl, og sig: Jerusalem skal ligge som aabne Byer, formedelst den Mangfoldighed af Mennesker og Kvæg, som er midt i den.
Te phoeiah anih te, “Yong laeh, camoe te thui pah. Hlang neh a khui kah rhamsa te cungkuem coeng tih, Jerusalem te vongah om ni, 'ti nah.
5 Og jeg, jeg vil være den en Ildmur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Herlighed midt i den.
He tah BOEIPA kah olphong ni. A taengah ka om puei ni. A kaepvai kah hmai vongtung neh a khui ah thangpomnah la ka om ni.
6 Ve! ve! flyr da ud af Nordens Land, siger Herren; thi som Himmelens fire Vejr har jeg udbredet eder, siger Herren.
Anunae, anunae, tlangpuei khohmuen lamloh rhaelrham laeh. BOEIPA kah olphong coeng ni. Vaan khohli pali bangla nangmih te kan yaal coeng. He tah BOEIPA kah olphong ni.
7 Ve! Zion, red dig, du, som bor hos Babels Datter!
Anunae, Zion, Babylon tanu khosa te poenghal laeh.
8 Thi saa siger den Herre Zebaoth, at han har sendt mig efter Ære ud til Hedningerne, som plyndrede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øjesten.
Te dongah caempuei BOEIPA loh a thui coeng. Thangpomnah hnukah kai loh nangmih aka buem namtom taengla a tueih. Nangmih aka puei loh a mik dongkah mikmu te a puei pah.
9 Thi se, jeg svinger min Haand over dem, og de skulle blive et Bytte for dem, som tjente dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig.
Kai khaw amih taengah ka kut ka thueng ngawn coeng he. Te dongah a sal rhoek ham kutbuem la om uh ni. Te vaengah caempuei BOEIPA loh kai n'tueih te na ming uh bitni.
10 Syng og vær glad, du Zions Datter! thi se, jeg kommer og vil bo i din Midte, siger Herren.
Zion nu, tamhoe lamtah kohoe sak. Ka lo coeng tih na khui ah kho ka sak ni he. He tah BOEIPA kah olphong ni.
11 Og mange Hedningefolk skulle slutte sig til Herren paa den Dag, og de skulle blive mig et Folk, og jeg vil bo i din Midte, og du skal fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til dig.
Te khohnin ah tah namtom rhoek te BOEIPA taengla muep naep uh ni. Kamah taengah pilnam la om uh vetih na khui ah kho ka sak ni. Te vaengah caempuei BOEIPA loh nang taengla kai n'tueih te na ming bitni.
12 Og Herren skal tage Juda som sin Del til Eje paa den hellige Jordbund, og han skal fremdeles udvælge Jerusalem.
Te vaengah BOEIPA lohJudah te hmuencim khohmuen ah a khoyo a pang sak vetih Jerusalem te koep a coelh ni.
13 Stille, alt Kød, for Herrens Ansigt; thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.
Pumsa boeih he BOEIPA mikhmuh ah saah lah hoeih, a hmuencim kah khuirhung lamloh haenghang coeng.
