Zakarias 14
1 Se, en Dag kommer for Herren, og dit Bytte skal deles i din Midte.
Khenah, kalah kaminawk mah nang ih hmuenmae amzet o nathuem ah, Angraeng ih ni to angzo tih.
2 Og jeg vil sanke alle Hedningefolkene imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages og Husene plyndres og Kvinderne skændes; og Halvdelen af Staden skal gaa ud i Landflygtighed, men det overblevne af Folket skal ikke udryddes af Staden.
To naah Jerusalem tuk hanah prae kaminawk tp ka tacuu boih han; vangpui to la o ueloe, imnawk to taek o tih, nongpatanawk to zae o haih tih; vangpui ahap kaminawk loe misong ah om o tih, toe kanghmat kaminawk loe vangpui thung hoi ruet o nganga mak ai.
3 Og Herren skal drage ud og stride imod disse Hedningefolk som den Dag, da han stred paa Krigens Dag.
To naah Angraeng to caeh ueloe, anih mah to acaeng kaminawk to misa tuk baktiah tuh tih.
4 Og hans Fødder skulle paa den Dag staa paa Oliebjerget, som er lige over for Jerusalem imod Østen, og Oliebjerget skal revne fra dets Midte af i Øst og Vest, saa der bliver en saare stor Dal, og Halvdelen af Bjerget skal vige imod Nord, og dets anden Halvdel imod Syd.
To na niah loe Jerusalem ni angyae bangah kaom, Olive Mae nuiah a khok hoiah angdoe tih, Olive Mae to ni angyae hoi niduem bang khoek to a um ah koi phuk ueloe, tangtling kalen pui ah angcoeng tih; mae ahap to aluek bangah angthui ueloe, kalah ahap to aloih bangah angthui tih.
5 Og I skulle fly til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen skal naa til Azal, og I skulle fly, ligesom I flyede for Jordskælvet i Judas Konge Ussias's Dage; og Herren min Gud skal komme, — alle hellige med dig!
Nangcae loe kai ih mae tangtling ah na cawn o tih, to mae tangtling loe Azel hmuen karoek to om tih: ue, Judah siangpahrang Uzziah dung nathuem ih talihnawh naah na cawnh o ih baktih toengah, na cawn o tih: to naah ka Angraeng Sithaw to angzo tih, kaciim kaminawk boih Nang hoi nawnto angzo o tih.
6 Og det skal ske paa den Dag, at der intet Lys skal være, de prægtige Himmellys skulle fordunkles.
To na niah aanghaih om mak ai; aanghaih loe thacak mak ai:
7 Og der skal være een Dag, den skal være kendt af Herren, den skal ikke være Dag og ikke Nat; og det skal ske imod Aftens Tid, at der skal blive Lys.
ni loe Angraeng mah khaeh ih niah om ueloe, khoving hoi khodai doeh om mak ai boeh: niduem naah aanghaih to om lat tih boeh.
8 Og det skal ske paa den Dag, at levende Vande skulle udgaa af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet imod Østen og Halvdelen af dem til Havet imod Vesten; det skal være baade om Sommeren og om Vinteren.
To na niah loe Jerusalem hoiah hinghaih tuinawk to long tih; nipui tue hoi sik tue naah doeh tui ahap ni angyae bang ih tuipui ah long ueloe, ahap niduem bang ih tuipui ah long tih.
9 Og Herren skal være Konge over det hele Land; paa den Dag skal Herren være een, og hans Navn eet.
Angraeng loe long pum ah Siangpahrang ah om tih: to na niah loe Angraeng maeto ni om tih boeh, anih ih ahmin loe Maeto, tiah om tih.
10 Det hele Land skal forandre sig og vorde som Sletten, fra Geba indtil Rimmon, Syd for Jerusalem; men denne skal hæve sig højt og trone paa sit Sted, fra Benjamins Port indtil den første Ports Sted, indtil Hjørneporten, og fra Hananeels Taarn indtil Kongens Vinperser.
Prae loe Jerusalem aloih bangah kaom Geba hoi Rimmon karoek to tangtling ah angcoeng boih tih: toe Jerusalem loe kasang ah tapom tahang ueloe, Benjamin ih khongkha hoi kamtong hmaloe koek khongkha hoi takii ih khongkha khoek to, Hananel imsang hoiah siangpahrang ih misurtui pasawhhaih ahmuen karoek to, a ohhaih ahmuen to cak tih boeh.
11 Og de skulle bo i den, og Band skal ikke være ydermere, og Jerusalem skal bo tryggelig.
Vangpui thungah kaminawk om o tih; natuek naah doeh amro o mak ai boeh; Jerusalem loe monghaih hoiah om tih boeh.
12 Og det skal være den Plage, med hvilken Herren skal slaa alle Folkene, som have stridt imod Jerusalem: Han skal lade deres Kød tæres hen, medens de endnu staa paa deres Fødder, og deres Øjne skulle tæres hen i deres Hulninger, og deres Tunge skal tæres hen i deres Mund.
Jerusalem tuh kaminawk to Angraeng mah nathaih hoiah hum boih tih: nihcae loe angmacae ih khok ah angdoet o nathuem ah ngan to qong pae ueloe, mik doeh a thungah qong pae tih, palainawk doeh pakha thungah qong pae tih.
13 Og det skal ske paa den Dag, at der skal komme en stor Forvirring fra Herren iblandt dem, saa at de skulle gribe den ene den andens Haand, og at den enes Haand skal løfte sig imod den andens Haand.
To na niah loe Angraeng khae hoi kalen parai zithaih nihcae salakah om tih; nihcae mah a imtaeng kaminawk ih ban to patawn o tih, ban phok o ueloe, a imtaeng kaminawk to hum o tih.
14 Og Juda skal ogsaa kæmpe i Jerusalem; og Godset efter alle Hedningefolkene trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed.
Judah doeh Jerusalem ah misa tuh tih; a taengah kaom Sithaw panoek ai prae kaminawk ih paroeai hmuenmae, sui, sum kanglung hoi khukbuennawk to nawnto ah tapop o tih.
15 Og saadan skal Plagen være over Hestene, Mulerne, Kamelerne og Asenerne og over alle Dyrene, som findes i disse Lejre, saadan som denne Plage.
To baktih nathaih loe hrang, mule hrang, kaengkuu hrang, laa hrangnawk hoi khongkha thungah kaom moinawk boih nuiah pha tih.
16 Og det skal ske, at alle de overblevne af alle de Hedningefolk, som kom imod Jerusalem, skulle drage op, Aar efter Aar, for at tilbede Kongen, den Herre Zebaoth, og for at højtideligholde Løvsalernes Fest.
Jerusalem tuk hanah angzo prae kaminawk boih thungah kanghmat kaminawk loe saning kruek misatuh kaminawk ih Angraeng, Siangpahrang to bok moe, kahni im poih to pangh hanah, caeh o tahang tih.
17 Og det skal ske, naar nogen af Slægterne paa Jorden ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, den Herre Zebaoth, saa skal Regnen ikke blive dem til Del.
Long nuiah kaom acaeng boih, misatuh kaminawk ih Angraeng, Siangpahrang to bok hanah, Jerusalem ah caeh tahang ai kami loe, nihcae nuiah kho angzo mak ai.
18 Og dersom Ægypternes Slægt ikke drager op og ikke kommer, da skal den ej heller blive dem til Del; der skal komme den Plage, med hvilken Herren slaar de Hedningefolk, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest.
Izip kaminawk loe caeh o tahang ai moe, athum o ai nahaeloe, kho angzohhaih to hnu o mak ai; kahni im poihkung ah caeh tahang ai acaeng kaminawk loe, Angraeng mah nihcae to nathaih hoiah bop tih.
19 Dette skal være Ægyptens Syndestraf og alle de Hedningefolks Syndestraf, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest.
Hae loe Izip kaminawk danpaekhaih hoi kahni im poihkung ah caeh tahang ai prae kaminawk boih danpaekhaih ah om tih.
20 Paa den Dag skal der staa paa Hestenes Bjælder: „Helliget Herren‟; og Gryderne i Herrens Hus skulle være som Offerskaalerne foran Alteret.
To na niah loe ANGRAENG HAN CIIMCAIHAIH, tiah hrangnawk ih koekroek nuiah tarik o tih; Angraeng im ih laomnawk doeh hmaicam hma ih sabaenawk baktiah om O tih.
21 Og hver Gryde i Jerusalem og i Juda skal være hellig for den Herre Zebaoth, og alle de, som ofre, skulle komme og tage af dem og koge i dem; og der skal ingen Kananit ydermere være i den Herre Zebaoths Hus paa den Dag.
Ue, Jerusalem hoi Judah ih laomnawk boih loe misatuh kaminawk ih Angraeng han ciimcai hmuen ah om tih: angbawnhaih sak han angzo kaminawk boih mah laomnawk to la o ueloe, moi thong hanah patoh o tih: to na niah loe misatuh kaminawk ih Angraeng imthung ah Kanaan kami om mak ai boeh.
