< Zakarias 13 >
1 Paa den Dag skal der være en aabnet Kilde for Davids Hus og for Jerusalems Indbyggere imod Synd og imod Urenhed.
To na niah loe zaehaih ciim ai pongah, David imthung takoh hoi Jerusalem ah kaom kaminawk khaeah tui ka pueksak han.
2 Og det skal ske paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, at jeg vil udrydde Afgudernes Navne af Landet, og de skulle ikke ihukommes ydermere; ogsaa Profeterne og den urene Aand vil jeg lade forsvinde af Landet.
To na niah loe prae thung hoiah krang ih ahminnawk to ka phraek han, nihcae mah to ahminnawk to panoek o mak ai boeh: tahmaanawk hoi kaciim ai muithla to prae thung hoi ka haek han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
3 Og det skal ske, naar nogen spaar ydermere, da skal hans Fader og hans Moder, som avlede ham, sige til ham: Du skal ikke leve, thi du har talt Løgn i Herrens Navn; og hans Fader og hans Moder, som avlede ham, skulle gennembore Ham, naar han spaar.
To naah lokthui tahmaanawk om o vop nahaeloe, anih cunkung amno hoi ampa mah anih khaeah, Angraeng ih ahmin hoi amsawnlok na thuih pongah, na hing han om ai, tiah naa tih. Tahmaanawk mah lokthuih o naah, anih cunkung amno hoi ampa mah to tahmaanawk to sumsen hoiah thun o tih.
4 Og det skal ske paa den Dag, da skulle Profeterne skamme sig, hver over sit Syn, naar han spaar; og de skulle ikke iføre sig en laadden Kappe for at bedrage.
To na niah tahmaanawk mah a hnuk o ih hmuen kawng thuih o naah, azat o tih; kami aling hanah moihin khukbuen to angkhuk mak ai boeh.
5 Men han skal sige: Jeg er ingen Profet, jeg er en Agerdyrker; thi en Mand har købt mig fra min Ungdom af.
Toe anih mah, Kai loe tahmaa na ai ni, kai loe lawkphrawk kami ni; nawkta nathuem hoi boeh ni kami maeto mah maitaw toep hanah ang patuk, tiah thui tih.
6 Og dersom nogen siger til ham: Hvad betyde disse Saar i dine Hænder? da skal han sige: Det er Slag, som jeg har faaet i deres Hus, som elskede mig.
Kami mah, Tipongah na ban ah ahma oh loe? tiah dueng o naah, Kam puinawk ih im ah ahma ka caak, tiah thui tih.
7 Sværd! vaagn op imod min Hyrde og imod den Mand, som er min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes, og jeg vil føre min Haand tilbage over de smaa.
Aw sumsen, kai ih tuutoep kami hoi kai ih ampui to tuk hanah, angthawk ah, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih: tuutoep kami hum naah loe tuunawk ampraek o phang tih: to tuucaanawk nuiah ban ka phok han.
8 Og det skal ske i alt Landet, siger Herren: De to Dele, som ere derudi, skulle udryddes, de skulle opgive Aanden; men den ene Tredjedel skal blive tilbage derudi.
Prae thung boih ah, thumto thungah hnetto hum o ueloe dueh o tih; toe thumto thungah maeto loe anghmat tih.
9 Og jeg vil bringe denne Tredjedel i Ilden og lutre den, som man lutrer Sølvet, og prøve den, som man prøver Guldet; den skal paakalde mit Navn, og jeg vil bønhøre den; jeg siger: Det er mit Folk, og den skal sige: Herren er min Gud.
Sum kanglung hmai hoi atui pacii baktih, sui loe hmai hoiah tanoek ah oh baktih toengah, thumto haih to hmai thungah ka vah han: nihcae mah ka hmin to kawk o tih, to naah nihcae to ka pathim han: to naah kai mah, nihcae loe kai ih kami ni, tiah ka thuih han; nihcae mah doeh, Angraeng loe kai ih Sithaw ni, tiah thui o toeng tih, tiah Angraeng mah thuih.