Zakarias 11
1 Oplad dine Døre, Libanon! og Ild tære paa dine Gedre!
Fakaava ho ngaahi matapā, ʻe Lepanoni, koeʻuhi ka keina ʻe he afi hoʻo ngaahi sita.
2 Hyl, Cypres! thi Gederen er falden, thi de, som vare de herlige, ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den velforvarede Skov er fældet.
ʻAe ʻakau ko e fea, tangi; he kuo hinga ʻae sita; he kuo maumauʻi ʻae kau mālohi: ʻioho, ʻe ngaahi ʻoke ʻi Pesani, koeʻuhi kuo tulaki hifo ʻae vao vaine.
3 Hyrdernes Hyl lyder, thi deres Herlighed er ødelagt; de unge Løvers Brøl lyder, thi Jordanens Stolthed er ødelagt.
ʻOku ai ʻae leʻo ʻoe tangi mamahi ʻae kau tauhi; he kuo u maumauʻi ho nāunau: ko e leʻo ʻoe fanga laione mui ʻoku ngungulu; he kuo maumauʻi ʻae fielahi ʻa Sioatani.
4 Saa sagde Herren, min Gud: Vogt de Slagtefaar,
ʻOku pehē ʻe Sihova, ko hoku ʻOtua; “Fafanga ʻae fanga manu ki he tāmatea;
5 hvilke de, der købe dem, dræbe og blive ikke strafskyldige, medens de, der sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg bliver rig; og ingen af deres Hyrder sparer dem.
ʻOku tāmateʻi ʻakinautolu ʻekinautolu ʻoku nau ʻonautolu, pea ʻoku nau pehē ʻoku nau tonuhia; pea mo kinautolu ʻoku fakatau ʻakinautolu ʻoku nau pehē, ‘Fakafetaʻi kia Sihova; he ʻoku ou koloaʻia:’ pea naʻa mo ʻenau kau tauhi ʻanautolu, ʻoku ʻikai ʻi ai ha ʻofa kiate kinautolu.
6 Thi jeg vil ikke længere spare Jordens Beboere, siger Herren; og se, jeg vil overgive Menneskene den ene i den andens Haand og i hans Konges Haand, og de skulle ødelægge Jorden, og jeg vil ikke redde af deres Haand.
He ʻoku pehē ʻe Sihova, “ʻE ʻikai te u toe manavaʻofa ki he kakai ʻoe fonua: kae vakai, te u tukuange ʻae tangata taki taha ki he nima ʻo hono kaungāʻapi, pea ki he nima ʻo hono tuʻi: pea te nau taaʻi ʻae fonua, pea ʻe ʻikai te u fakahaofi ʻakinautolu mei honau nima.”
7 Og jeg fødte Slagtefaarene derhos de elendige af Faarene; og jeg tog mig to Stave, den ene kaldte jeg: „Liflighed‟ og den anden kaldte jeg: „Baand‟, og jeg vogtede Faarene,
Pea te u fafanga ʻae fanga manu ʻoku tāmatea, ʻio, ʻakimoutolu, ʻae kau masiva ʻi he fanga manu. Naʻaku toʻo kiate au ʻae tokotoko ʻe ua; pea naʻaku fakahingoa ʻae taha ko “Matamatalelei,” pea ko e taha naʻaku fakahingoa ko “Nonoʻo;” pea ne u fafanga ʻae fanga manu.
8 og jeg tilintetgjorde de tre af Hyrderne i een Maaned. Men min Sjæl blev utaalmodig over dem, og deres Sjæl blev ogsaa ked af mig;
Naʻaku motuhi foki ʻae kau tauhi ʻe toko tolu ʻi he māhina pe taha; pea naʻe fehiʻa hoku laumālie kiate kinautolu, pea fehiʻa foki honau laumālie kiate au.
9 og jeg sagde: Jeg vil ikke vogte eder; hvad som dør, maa dø, og hvad som omkommer, maa omkomme, og de overblevne maa æde, den ene den andens Kød.
Pea naʻaku toki pehē, “ʻE ʻikai te u kei fafanga ʻakimoutolu: ko ia ʻe mate, tuku pe ke mate; pea ko ia ʻe motuhi, tuku pe ke motuhi atu; pea ko hono toe, tuku ke fekainaki honau kakano.”
10 Og jeg tog min Stav „Liflighed og sønderhuggede den for at tilintetgøre min Pagt, som jeg havde gjort med alle Folkeslag.
“Pea naʻaku toʻo ʻeku tokotoko ko Matamatalelei, pea u tuʻu ua ia, koeʻuhi ke u maumau ʻae fuakava, ʻaia naʻaku fai mo e kakai kotoa pē.
11 Og den blev gjort til intet paa samme Dag, og saaledes forstode de elendige af Faarene, som agtede paa mig, at det var Herrens Ord.
Pea naʻe maumauʻi ia ʻi he ʻaho ko ia: ko ia naʻe ʻilo pau ai ʻe he kau masiva ʻi he fanga manu, ʻakinautolu naʻe tatali kiate au, ko e folofola ia ʻa Sihova.
12 Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øjne, da giver mig min Løn, og hvis ikke, da lader det være; og de afvejede som min Løn tredive Sekel Sølv.
Pea ne u pehē kiate kinautolu, “Kapau ʻoku lelei kiate kimoutolu, tuku mai haʻaku totongi; pea ka ʻikai, pea ʻoua.” Ko ia naʻa nau fakamamafa ʻeku totongi, ko e konga siliva ʻe tolungofulu.
13 Og Herren sagde til mig: Kast den hen til Pottemageren, den herlige Pris, som jeg er agtet værd af dem! og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem hen i Herrens Hus til Pottemageren.
Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, “Lī ia ki he tufunga ngaohi ipu: ko e totongi lelei ʻaia naʻa nau fakatatau au ki ai.” Pea naʻaku toʻo ʻae konga siliva ʻe tolungofulu, pea lī ia ki he tufunga ngaohi ipu, naʻe ʻi he fale ʻo Sihova.
14 Og jeg sønderhuggede min anden Stav, kaldet „Baand‟, for at tilintetgøre Broderskabet imellem Juda og Israel.
Hili ia naʻaku tuʻu ua ʻa ʻeku tokotoko ʻe taha ʻaia ko Nonoʻo, koeʻuhi ke u maumauʻi ʻae fakakāinga ʻa Siuta, mo ʻIsileli.”
15 Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en taabelig Hyrdes Redskab!
Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, “Toʻo kiate koe ʻae nāunau ʻoe tauhi vale.
16 Thi se, jeg lader en Hyrde fremstaa i Landet; dem, som ere nær ved at omkomme, skal han ikke se til, det forvildede skal han ikke opsøge, det, som har taget Skade, skal han ikke læge; det, som holder sig oprejst, skal han ikke forsørge, men Kødet af det fedede skal han æde, og dets Klove skal han sønderrive.
He vakai, Te u fakatupu ha tauhi ʻi he fonua, ʻe ʻikai te ne ʻaʻahi kiate kinautolu ʻoku motuhi, pea ʻe ʻikai te ne kumi ʻaia ʻoku kei mui, pe te ne fakamoʻui ʻaia kuo lavea, pea ʻe ʻikai te ne fafanga ʻaia ʻoku taʻefaʻaʻalu: ka te ne kai ʻae kakano ʻo ia ʻoku sino, mo ne haehae ke iikiiki ʻa honau ngeʻesi vaʻe.
17 Ve den unyttige Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd skal komme imod hans Arm og imod hans højre Øje; hans Arm skal visne hen, og hans højre Øje skal blive aldeles dunkelt.
Malaʻia ki he tauhi taʻeʻaonga, ʻaia ʻoku siʻaki ʻene fanga manu! ʻE tō ʻae heletā ki hono nima, pea mo hono mata toʻomataʻu: ʻe mate ʻaupito ʻa hono nima, pea ʻe fakapoʻuli ʻaupito ʻa hono mata toʻomataʻu.”
