Zakarias 11

1 Oplad dine Døre, Libanon! og Ild tære paa dine Gedre!

Lukatam dagiti ruanganmo, O Libano, tapno ikisap ti apuy dagiti kayom a sedro!

2 Hyl, Cypres! thi Gederen er falden, thi de, som vare de herlige, ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den velforvarede Skov er fældet.

Agdung-awkayo a kayo a saleng ta natuangen dagiti kayo a sedro! Nadadaelen dagiti nadayag a kayo! Agdung-awkayo, dakayo a lugo ti Basan, ta napukanen ti nasamek a kabakiran.

3 Hyrdernes Hyl lyder, thi deres Herlighed er ødelagt; de unge Løvers Brøl lyder, thi Jordanens Stolthed er ødelagt.

Aganug-og dagiti parapastor, ta nadadaelen ti nalangto a pagpaarabanda! Agngernger ti urbon a leon, ta nadadaelen ti bakir ti Karayan Jordan!

4 Saa sagde Herren, min Gud: Vogt de Slagtefaar,

Kastoy ti kuna ni Yahweh a Diosko: “Kas iti maysa a parapastor, bantayam dagiti karnero a nairanta a maparti!

5 hvilke de, der købe dem, dræbe og blive ikke strafskyldige, medens de, der sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg bliver rig; og ingen af deres Hyrder sparer dem.

(Partien ida dagiti manggatang kadakuada ket saanda a madusa, ket kuna dagiti mangilako kadakuada, 'Madaydayaw ni Yahweh! Bimmaknangak!' gapu ta awan asi kadagiti karnero dagiti parapastor dagiti akinkukua kadagiti arban.)

6 Thi jeg vil ikke længere spare Jordens Beboere, siger Herren; og se, jeg vil overgive Menneskene den ene i den andens Haand og i hans Konges Haand, og de skulle ødelægge Jorden, og jeg vil ikke redde af deres Haand.

Ta saankon a kaasian dagiti agnanaed iti daga!”— daytoy ket pakaammo ni Yahweh. “Kitaem! Siak a mismo ti mangiyawat iti tunggal tao iti pannakabalin ti kaarrubana ken arina. Ibadebaddekdanto ti daga. Saankonto nga ispalen ti Juda iti pannakabalinda.”

7 Og jeg fødte Slagtefaarene derhos de elendige af Faarene; og jeg tog mig to Stave, den ene kaldte jeg: „Liflighed‟ og den anden kaldte jeg: „Baand‟, og jeg vogtede Faarene,

Isu a nagbalinak a parapastor iti arban a nairanta a maparti, para kadagiti gimmatang ken naglako kadagiti karnero. Nangalaak iti dua a sarukod; pinanaganak ti maysa iti “Parabur” ken ti sabali iti “Panagkaykaysa.” Iti kastoy a wagas ti panangipastorko iti arban.

8 og jeg tilintetgjorde de tre af Hyrderne i een Maaned. Men min Sjæl blev utaalmodig over dem, og deres Sjæl blev ogsaa ked af mig;

Iti las-ud ti maysa a bulan, pinapanawko dagiti tallo a parapastor. Ket napukawen ti anusko kadagiti akinkukua kadagiti karnero, gapu ta kinaguradak met.

9 og jeg sagde: Jeg vil ikke vogte eder; hvad som dør, maa dø, og hvad som omkommer, maa omkomme, og de overblevne maa æde, den ene den andens Kød.

Ket kinunak kadagiti akinkukua, “Saanakon nga agtrabaho a kas parapastoryo. Dagiti karnero a matmatay - bay-ak ida a matay; dagiti mapukpukaw a karnero— bay-ak a mapukaw. Bay-ak a kanen dagiti natda a karnero ti lasag ti padada a karnero.”

10 Og jeg tog min Stav „Liflighed og sønderhuggede den for at tilintetgøre min Pagt, som jeg havde gjort med alle Folkeslag.

Isu nga innalak ti sarukodko a “Parabur” ket tinukkolko daytoy a mangwaswas iti katulagan nga inaramidko kadagiti amin a tribuk.

11 Og den blev gjort til intet paa samme Dag, og saaledes forstode de elendige af Faarene, som agtede paa mig, at det var Herrens Ord.

Iti dayta nga aldaw, nawaswas ti tulag, ket ammo dagiti aggatgatang ken aglaklako iti karnero ken dagiti mangkitkita kaniak a nagsao ni Yahweh.

12 Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øjne, da giver mig min Løn, og hvis ikke, da lader det være; og de afvejede som min Løn tredive Sekel Sølv.

Kinunak kadakuada, “No mayatkayo, itedyo ti tangdanko. Ngem no saan, saanyo nga aramiden daytoy.” Isu a binilangda ti tangdanko—tallopulo a pidaso a pirak.

13 Og Herren sagde til mig: Kast den hen til Pottemageren, den herlige Pris, som jeg er agtet værd af dem! og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem hen i Herrens Hus til Pottemageren.

Ket kinuna kaniak ni Yahweh, “Ikabilmo ti pirak iti siled a pagiduldulinan, ti dakkel a gatad nga impagarupda a kapategmo!” Isu nga innalak ti tallopulo a pidaso a pirak ket indulinko iti siled a pagiduldulinan iti balay ni Yahweh.

14 Og jeg sønderhuggede min anden Stav, kaldet „Baand‟, for at tilintetgøre Broderskabet imellem Juda og Israel.

Kalpasanna, tinukkolko ti maikadua a sarukodko a “Panagkaykaysa,” a mangdadael iti panagkaykaysa iti nagbaetan ti Juda ken Israel.

15 Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en taabelig Hyrdes Redskab!

Kinuna ni Yahweh kaniak, “Alaem manen dagiti alikamen ti maag a parapastor,

16 Thi se, jeg lader en Hyrde fremstaa i Landet; dem, som ere nær ved at omkomme, skal han ikke se til, det forvildede skal han ikke opsøge, det, som har taget Skade, skal han ikke læge; det, som holder sig oprejst, skal han ikke forsørge, men Kødet af det fedede skal han æde, og dets Klove skal han sønderrive.

ta adtoy, mangdutokakon iti maysa a parapastor iti daga. Saannanto nga aywanan dagiti maparparigat a karnero. Saannanto a biroken dagiti napukaw a karnero, wenno agasan dagiti napilay a karnero. Saannanto a pakanen dagiti nasalun-at a karnero, ngem ketdi, kanenna ti lasag ti napalukmeg a karnero ken uksotennanto dagiti kukoda.

17 Ve den unyttige Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd skal komme imod hans Arm og imod hans højre Øje; hans Arm skal visne hen, og hans højre Øje skal blive aldeles dunkelt.

Asi pay ti awan serserbina a parapastor a nangbaybay-a iti arban! Umay koma ti kabusorna a mangdangran iti takkiagna ken mangsulek iti makannawan a matana! Mapukaw koma ti pigsa iti takkiagna, ken agbulsekto koma ti makannawan a matana!”