Zakarias 11

1 Oplad dine Døre, Libanon! og Ild tære paa dine Gedre!

Open your doors, O Lebanon, that the fire may devour your cedars.

2 Hyl, Cypres! thi Gederen er falden, thi de, som vare de herlige, ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den velforvarede Skov er fældet.

Howl, fir tree; for the cedar is fallen; because the mighty are spoiled: howl, O you oaks of Bashan; for the forest of the vintage is come down.

3 Hyrdernes Hyl lyder, thi deres Herlighed er ødelagt; de unge Løvers Brøl lyder, thi Jordanens Stolthed er ødelagt.

There is a voice of the howling of the shepherds; for their glory is spoiled: a voice of the roaring of young lions; for the pride of Jordan is spoiled.

4 Saa sagde Herren, min Gud: Vogt de Slagtefaar,

Thus says the LORD my God; Feed the flock of the slaughter;

5 hvilke de, der købe dem, dræbe og blive ikke strafskyldige, medens de, der sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg bliver rig; og ingen af deres Hyrder sparer dem.

Whose possessors slay them, and hold themselves not guilty: and they that sell them say, Blessed be the LORD; for I am rich: and their own shepherds pity them not.

6 Thi jeg vil ikke længere spare Jordens Beboere, siger Herren; og se, jeg vil overgive Menneskene den ene i den andens Haand og i hans Konges Haand, og de skulle ødelægge Jorden, og jeg vil ikke redde af deres Haand.

For I will no more pity the inhabitants of the land, says the LORD: but, see, I will deliver the men every one into his neighbor’s hand, and into the hand of his king: and they shall smite the land, and out of their hand I will not deliver them.

7 Og jeg fødte Slagtefaarene derhos de elendige af Faarene; og jeg tog mig to Stave, den ene kaldte jeg: „Liflighed‟ og den anden kaldte jeg: „Baand‟, og jeg vogtede Faarene,

And I will feed the flock of slaughter, even you, O poor of the flock. And I took to me two staves; the one I called Beauty, and the other I called Bands; and I fed the flock.

8 og jeg tilintetgjorde de tre af Hyrderne i een Maaned. Men min Sjæl blev utaalmodig over dem, og deres Sjæl blev ogsaa ked af mig;

Three shepherds also I cut off in one month; and my soul loathed them, and their soul also abhorred me.

9 og jeg sagde: Jeg vil ikke vogte eder; hvad som dør, maa dø, og hvad som omkommer, maa omkomme, og de overblevne maa æde, den ene den andens Kød.

Then said I, I will not feed you: that that dies, let it die; and that that is to be cut off, let it be cut off; and let the rest eat every one the flesh of another.

10 Og jeg tog min Stav „Liflighed og sønderhuggede den for at tilintetgøre min Pagt, som jeg havde gjort med alle Folkeslag.

And I took my staff, even Beauty, and cut it asunder, that I might break my covenant which I had made with all the people.

11 Og den blev gjort til intet paa samme Dag, og saaledes forstode de elendige af Faarene, som agtede paa mig, at det var Herrens Ord.

And it was broken in that day: and so the poor of the flock that waited on me knew that it was the word of the LORD.

12 Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øjne, da giver mig min Løn, og hvis ikke, da lader det være; og de afvejede som min Løn tredive Sekel Sølv.

And I said to them, If you think good, give me my price; and if not, forbear. So they weighed for my price thirty pieces of silver.

13 Og Herren sagde til mig: Kast den hen til Pottemageren, den herlige Pris, som jeg er agtet værd af dem! og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem hen i Herrens Hus til Pottemageren.

And the LORD said to me, Cast it to the potter: a goodly price that I was priced at of them. And I took the thirty pieces of silver, and cast them to the potter in the house of the LORD.

14 Og jeg sønderhuggede min anden Stav, kaldet „Baand‟, for at tilintetgøre Broderskabet imellem Juda og Israel.

Then I cut asunder my other staff, even Bands, that I might break the brotherhood between Judah and Israel.

15 Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en taabelig Hyrdes Redskab!

And the LORD said to me, Take to you yet the instruments of a foolish shepherd.

16 Thi se, jeg lader en Hyrde fremstaa i Landet; dem, som ere nær ved at omkomme, skal han ikke se til, det forvildede skal han ikke opsøge, det, som har taget Skade, skal han ikke læge; det, som holder sig oprejst, skal han ikke forsørge, men Kødet af det fedede skal han æde, og dets Klove skal han sønderrive.

For, see, I will raise up a shepherd in the land, which shall not visit those that be cut off, neither shall seek the young one, nor heal that that is broken, nor feed that that stands still: but he shall eat the flesh of the fat, and tear their claws in pieces.

17 Ve den unyttige Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd skal komme imod hans Arm og imod hans højre Øje; hans Arm skal visne hen, og hans højre Øje skal blive aldeles dunkelt.

Woe to the idol shepherd that leaves the flock! the sword shall be on his arm, and on his right eye: his arm shall be clean dried up, and his right eye shall be utterly darkened.