Zakarias 11
1 Oplad dine Døre, Libanon! og Ild tære paa dine Gedre!
Vo Lebanon nakot jouse honglen in chuleh na Cedar thing jouse mei kahlhahsah tan,
2 Hyl, Cypres! thi Gederen er falden, thi de, som vare de herlige, ere ødelagte; hyler, Basans Ege! thi den velforvarede Skov er fældet.
Vo chahthingho, Cedar thing alhuhgam jeh in kapmin ajeh chu thing thupitah tahho alhu gam tauve. Kap uvin Bashan gangpi phungho ajeh chu gammang thingphung bitchah ho akisa tlha gam tai.
3 Hyrdernes Hyl lyder, thi deres Herlighed er ødelagt; de unge Løvers Brøl lyder, thi Jordanens Stolthed er ødelagt.
Kelngoi chingho kale penkhu ngaijun, ajehchu agam phalai chengseu akisumang gamtai. Keipinou ho ham ngaijun, ajehchu Jordan phaicham thing jouse agam hel tai.
4 Saa sagde Herren, min Gud: Vogt de Slagtefaar,
Pakai Pathen in hitin aseije: “cheuvin, thadinga kigong gancha hokhu gaching tan.
5 hvilke de, der købe dem, dræbe og blive ikke strafskyldige, medens de, der sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg bliver rig; og ingen af deres Hyrder sparer dem.
Achohon khohsahlou hellin kelngoite athat gamtauve. Ajoh hochun Pathen thangvah in umhen, ajeh chu keihi ka haotave kelngoiching ho jeng in jong khotona anei pouve.
6 Thi jeg vil ikke længere spare Jordens Beboere, siger Herren; og se, jeg vil overgive Menneskene den ene i den andens Haand og i hans Konges Haand, og de skulle ødelægge Jorden, og jeg vil ikke redde af deres Haand.
Hitobanga chu kenjong agamsunga chengho chunga khotona kaneilouding ahi tin Pakaiyin aseije. Ahinla keiman amahochu aheng akomteu le alengteu khutna kapehdoh ding, amahon agam uchu asuhgam diu, ahinla keiman kahuhdoh loudiu ahi.
7 Og jeg fødte Slagtefaarene derhos de elendige af Faarene; og jeg tog mig to Stave, den ene kaldte jeg: „Liflighed‟ og den anden kaldte jeg: „Baand‟, og jeg vogtede Faarene,
Chuteng keiman thadinga kigong suhgentheija um ganchaho chu ka vesuijin ahi. Hijouchun kelngoi chingho mol chu ni kachoijin, khatchu ngailutna ahin, khatchu kipumkhatna ahi.
8 og jeg tilintetgjorde de tre af Hyrderne i een Maaned. Men min Sjæl blev utaalmodig over dem, og deres Sjæl blev ogsaa ked af mig;
Keiman kelngoi ching miphalou thumchu lhakhat sung in ka sumang in ahi. Keima hiche kelngoi chinhi ka chim tan chuleh amaho jong achim tauvin ahi.
9 og jeg sagde: Jeg vil ikke vogte eder; hvad som dør, maa dø, og hvad som omkommer, maa omkomme, og de overblevne maa æde, den ene den andens Kød.
Hijeh chun keiman kasei jin, keima nangho kelngoiching hita ponge, na thiule thitauvin, min nathau jongleh nathat tauvinte chule ahing nalai hochu khat le khat kithat to jing un katin ahi.
10 Og jeg tog min Stav „Liflighed og sønderhuggede den for at tilintetgøre min Pagt, som jeg havde gjort med alle Folkeslag.
Hichun Keiman ngailut kiti ka mol pachu kalan bohni kason hichun keiman chitin namtoh kinoptona kana sem chu kasuhbei ahitai ti vetsahna a kabol ahi.
11 Og den blev gjort til intet paa samme Dag, og saaledes forstode de elendige af Faarene, som agtede paa mig, at det var Herrens Ord.
Hichu amaho toh kikinoptona achaina ahitai. Gancha hon lengvai hochun keima eive uvin, hichehi Pakaiyin anatoh a thu asei ahitai etiuve.
12 Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øjne, da giver mig min Løn, og hvis ikke, da lader det være; og de afvejede som min Løn tredive Sekel Sølv.
Hichun keiman akom uva kaseijin, na deijun nalung lhaina’u ahileh kathaman neipeuvin nalungu ahilouleh haijun kati. Hichun amahon katahman ding in dangka somthum eipeuve.
13 Og Herren sagde til mig: Kast den hen til Pottemageren, den herlige Pris, som jeg er agtet værd af dem! og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem hen i Herrens Hus til Pottemageren.
Pakaiyin kakom ah hitin aseije. Hiche sum thupitah keima mankham bep dinga eikipe chu Pakai houin sum kholna-a chun lehluttan eiti. Hichun keiman jong dangka somthum chu kalan Pakai houin sumkholna munna chun kalehluttan ahi.
14 Og jeg sønderhuggede min anden Stav, kaldet „Baand‟, for at tilintetgøre Broderskabet imellem Juda og Israel.
Chujouvin kamol khatpa kipumkhatna chu kalan bohni kason Judah leh Israel kipumkhatna chu akehtai ti kavetsahna ahitai.
15 Og Herren sagde til mig: Tag dig endnu en taabelig Hyrdes Redskab!
Hichun Pakaiyin ka komma hitin aseije: “chenlang kelngoi ching phachom lou pan mun khu galo tan eiti.
16 Thi se, jeg lader en Hyrde fremstaa i Landet; dem, som ere nær ved at omkomme, skal han ikke se til, det forvildede skal han ikke opsøge, det, som har taget Skade, skal han ikke læge; det, som holder sig oprejst, skal han ikke forsørge, men Kødet af det fedede skal han æde, og dets Klove skal han sønderrive.
Hiche hin avetsah chu keiman hiche nammite hi akelngoi teu athi amang umjongleh khohsahlou anousenho jong ka simlou adamlou jong jen nom lou adamthei hojong vah nomlou kelngoi ching phachomlou khat kapeh diu ahi” ati. Chuche tai louvin jong hiche kelngoi chingpa chun akelngoi thaopen pen hochu atin teni kikah geija abottel a anehjeng ding ahi.
17 Ve den unyttige Hyrde, som forlader Faarene! et Sværd skal komme imod hans Arm og imod hans højre Øje; hans Arm skal visne hen, og hans højre Øje skal blive aldeles dunkelt.
Ohe! Kelngoi ching phachom lou ho, kelngoi hon dalhaho! Chemjamin abanjang asat tanpeh ding chuleh amitchang jetlang kikheudoh pehding, abangjong chu pannabei hiding, ajetlang mitchu chodel jeng ding ahi.
