Zakarias 1

1 I den ottende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, en Søn af Berekias, en Sønnesøn af Iddo, saaledes:

‌ʻI hono valu ʻoe māhina, mo hono ua ʻoe taʻu ʻa Talaiasi, naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kia Sakalaia ko e foha ʻo Pelekia, ko e foha ia ʻo Ito, ko e palōfita, ʻo pehē,

2 Herren har været højlig fortørnet paa eders Fædre.

Kuo mamahi ʻaupito ʻa Sihova ki hoʻomou ngaahi tamai.

3 Og du skal sige til dem: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, siger den Herre Zebaoth.

Ko ia ke ke pehē kiate kinautolu, “ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; ‘Tafoki mai ʻakimoutolu kiate au, ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, pea te u tafoki atu au kiate kimoutolu: ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau.

4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Profeter raabte og sagde: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders onde Veje og eders onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.

‌ʻOua te mou hangē ko hoʻomou ngaahi tamai, ʻaia naʻe kalanga ki ai ʻae kau palōfita ʻi muʻa, ʻo pehē, ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, Tafoki mai ʻanai ni mei homou ngaahi hala kovi, mo hoʻomou ngaahi faianga kovi; ka naʻe ʻikai te nau ongoʻi, pe fanongo kiate au, ʻoku pehē ʻe Sihova.

5 Eders Fædre, hvor ere de? og Profeterne, mon de leve til evig Tid?

Ko hoʻomou ngaahi tamai, ko e fē ʻakinautolu? Pea ko e kau palōfita, he ʻoku moʻui ʻakinautolu ke taʻengata?

6 Dog, mine Ord og mine Bestemmelser, som jeg meddelte mine Tjenere, Profeterne, have de ikke rammet eders Fædre, saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gøre imod os efter vore Veje og efter vore Idrætter, saaledes har han gjort imod os.

Ka ko ʻeku ngaahi lea, mo ʻeku ngaahi fekau, ʻaia naʻaku tuku ki he kau palōfita, ʻikai naʻa nau hoko ki hoʻomou ngaahi tamai? Pea naʻa nau foki mai, mo nau pehē, Hangē ko ia naʻe finangalo ʻa Sihova ke fai kiate kitautolu, ʻo fakatatau ki hotau ngaahi hala, pea mo ʻetau ngaahi faianga, ko ia pe kuo ne fai kiate kitautolu.’”

7 Paa den fire og tyvende Dag i den ellevte Maaned, det er Maaneden Sebat, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, Berekias's Søn, Iddos Sønnesøn, saaledes:

ʻI hono uofulu ma fā ʻoe ʻaho ʻi hono hongofulu ma taha ʻoe māhina, ʻae māhina ko Sipate, ʻi hono ua ʻoe taʻu ʻo Talaiasi, naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kia Sakalaia, ko e foha ʻo Pelekia, ko e foha ʻo Ito, ko e palōfita, ʻo pehē,

8 Jeg saa om Natten, og se, en Mand, der red paa en rød Hest, og han holdt stille imellem Myrtetræerne, som vare i Dalen, og bag ham var der røde, graa og hvide Heste.

Naʻaku mamata ʻi he pō, pea vakai, ko e tangata naʻe heka ki ha hoosi kulokula, pea naʻe tuʻu ia ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi ʻakau ko e maile, ʻaia naʻe ʻi he teleʻa; pea naʻe muimui ʻiate ia ʻae fanga hoosi kulokula, naʻe pulepule mo lavatea.

9 Og jeg sagde: Hvad betyde disse, min Herre? Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Jeg vil lade dig se, hvad disse betyde.

Pea naʻaku pehē ai, “ʻE hoku ʻeiki, ko hai ʻakinautolu na?” Pea naʻe pehē mai ʻe he ʻāngelo naʻa ma talanoa mo au, “Te u fakahā kiate koe ʻa hono ʻuhinga.

10 Og den Mand, som holdt stille imellem Myrtetræerne, svarede og sagde: Det er dem, som Herren har sendt til at vandre Jorden rundt.

Pea naʻe tali mai ʻe he tangata, ʻaia naʻe tuʻu ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi ʻakau ko e maile, ʻo ne pehē, “Ko kinautolu ʻena kuo fekau atu ʻe Sihova ke feʻaluʻaki fano ʻi māmani.”

11 Og de svarede Herrens Engel, som stod imellem Myrtetræerne, og sagde: Vi have vandret Jorden rundt, og se, hele Jorden nyder Ro og Hvile.

Pea naʻe tali ʻekinautolu ki he ʻāngelo ʻa Sihova, ʻaia naʻe tuʻu ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi ʻakau ko e maile, ʻo pehē, “Kuo mau feʻaluʻaki fano ʻi māmani, pea vakai, ʻoku nofo lelei pe ʻa māmani kotoa pē, pea ʻoku fiemālie.”

12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvor længe varer det, inden du vil forbarme dig over Jerusalem og over Judas Stæder, paa hvilke du har været vred nu i halvfjerdsindstyve Aar?

Pea naʻe toki tali ʻe he ʻāngelo ʻa Sihova, ʻo pehēange, “ʻE Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻe fēfē hono fuoloa mo hoʻo taʻeʻaloʻofa ki Selūsalema, pea mo e ngaahi kolo ʻo Siuta, ʻaia kuo ke houhau ki ai ʻi he taʻu ni ʻe fitungofulu?”

13 Og Herren svarede Engelen, som talte med mig, med gode Ord, med trøstende Ord.

Pea naʻe tali ʻaki ʻe Sihova ki he ʻāngelo naʻe talanoa mo au, ʻae ngaahi lea lelei mo e ngaahi lea fakafiemālie.

14 Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Raab og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg har været nidkær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkærhed.

Ko ia naʻe pehē ai kiate au ʻe he ʻāngelo naʻa ma talanoa, “Kalanga, ʻa koe ʻo pehē, ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, ʻoku ou fuaʻa koeʻuhi ko Selūsalema, pea mo Saione ʻi he fuaʻa ʻoku lahi.

15 Men med en stor Fortørnelse er jeg fortørnet paa Hedningerne, som ere saa trygge; thi da jeg en liden Stund havde været fortørnet, saa hjalp de til Ulykken.

Pea ʻoku ou mamahi ʻaupito ki he ngaahi puleʻanga ʻoku fakafiemālie: he naʻe kei siʻi pe ʻeku mamahi ka naʻa nau fakatupu pe ʻae mamahi.

16 Derfor, saa siger Herren, har jeg atter vendt mig til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Hus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udstrækkes over Jerusalem.

Ko ia ʻoku pehē ai ʻe Sihova; kuo u foki mai mo e ʻaloʻofa ki Selūsalema, ʻe langa hoku fale ʻi ai, ʻoku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, pea ʻe falō atu ʻae afo ki Selūsalema.”

17 Raab fremdeles, og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu strømme over af gode Ting, og Herren skal endnu trøste Zion og endnu udvælge Jerusalem.

Toe kalanga foki, ʻo pehē, “ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau; ʻe toe folofolahi atu ʻa hoku ngaahi kolo, ko e meʻa ʻi he monūʻia; pea ʻe toe fakafiemālieʻi ʻe Sihova ʻa Saione, pea te ne toe fili ʻa Selūsalema.”

18 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, fire Horn!

Pea naʻaku toki hanga hake hoku mata, pea u mamata, pea vakai, ko e nifoʻi ʻulu ʻe fā.

19 Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.

Pea ne u fehuʻi ki he ʻāngelo, ʻaia naʻa ma talanoa mo au, “Ko e hā ʻena?” ʻAia naʻa ne pehē mai, “Ko e ngaahi nifo ʻena, ʻaia kuo ne fakahēʻi ʻa Siuta, mo ʻIsileli, pea mo Selūsalema.”

20 Da lod Herren mig se fire Smede.

Pea naʻe fakahā ʻe Sihova kiate au ʻae kau tufunga ʻe toko fā.

21 Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.

Pea naʻaku pehē ai ʻeau, “Kuo haʻu ʻakinautolu ke fai ʻae hā?” Pea ne folofola mai, ʻo pehē, “Ko e ngaahi nifo ʻena ʻaia ne ne fakahēʻi ʻa Siuta, pea ko ia naʻe ʻikai faʻa hanga hake ʻe ha tangata ʻa hono mata: ka kuo haʻu ʻakinautolu na ke maumauʻi ʻakinautolu, mo lī atu kituʻa ʻae ngaahi nifo ʻoe kau Senitaile, ʻakinautolu naʻe hiki hake honau nifo ki he fonua ʻo Siuta, ko hono fakahēʻi.”