< Zakarias 1 >

1 I den ottende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, en Søn af Berekias, en Sønnesøn af Iddo, saaledes:
I KA malama ewalu o ka makahiki elua o Dariu, hiki mai ka olelo a Iehova ia Zekaria, ke keiki a Berekia, ke keiki a Ido, ke kaula, i ka i ana mai,
2 Herren har været højlig fortørnet paa eders Fædre.
Ua ukiuki loa o Iehova i ko oukou poe kupuna.
3 Og du skal sige til dem: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, siger den Herre Zebaoth.
Nolaila, e olelo aku oe ia lakou nei, Penei ka Iehova o na kaua i olelo mai nei, E huli mai oukou io'u nei, wahi a Iehova o na kaua, a e huli aku hoi au ia oukou la, wahi a Iehova o na kaua.
4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Profeter raabte og sagde: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders onde Veje og eders onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
Mai noho a like oukou me ko oukou poe kupuna, ka poe a ka poe kaula mua i kahea aku ai, i ka i ana, Penei ka Iehova o na kaua i olelo mai ai, E huli no oukou mai ka oukou mau aoao hewa mai, a mai ka oukou hana hewa ana hoi; aole nae lakou i hoolohe mai, aole hoi i malama mai ia'u, wahi a Iehova.
5 Eders Fædre, hvor ere de? og Profeterne, mon de leve til evig Tid?
O ko oukou poe kupuna, auhea la lakou? A o ka poe kaula, e ola mau anei lakou?
6 Dog, mine Ord og mine Bestemmelser, som jeg meddelte mine Tjenere, Profeterne, have de ikke rammet eders Fædre, saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gøre imod os efter vore Veje og efter vore Idrætter, saaledes har han gjort imod os.
Aka, o ka'u mau olelo a me ko'u mau kanawai, a'u i kauoha aku ai i ka'u poe kauwa i ka poe kaula, aole anei i hookoia ua mau mea la i na makua o oukou? A ua huli mai lakou me ka olelo ae, Me ka Iehova o na kaua i manao ai e hana mai ia makou ma ko makou mau aoao a ma ka makou mau hana, pela no ia i hana mai ai ia makou.
7 Paa den fire og tyvende Dag i den ellevte Maaned, det er Maaneden Sebat, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, Berekias's Søn, Iddos Sønnesøn, saaledes:
I ka la iwakaluakumamaha o ka umikumamakahi o ka malama, oia ka malama Sebata, i ka lua o ka makahiki o Dariu, hiki mai la ka olelo a Iehova i ke kaula ia Zekaria ke keiki a Berekia, ke keiki a Ido, i ka i ana mai,
8 Jeg saa om Natten, og se, en Mand, der red paa en rød Hest, og han holdt stille imellem Myrtetræerne, som vare i Dalen, og bag ham var der røde, graa og hvide Heste.
Ua ike au i ka po, aia hoi, he kanaka e noho ana maluna o ka lio ulaula, e ku ana iwaena o na laau mureto ma kahi malumalu, a mahope ona na lio ulaula, kikokiko a keokeo.
9 Og jeg sagde: Hvad betyde disse, min Herre? Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Jeg vil lade dig se, hvad disse betyde.
A ninau aku la au, Owai la keia poe, e ka Haku? I mai la ka anela e kamailio ana me au, E hoike aku no au ia oe i keia poe.
10 Og den Mand, som holdt stille imellem Myrtetræerne, svarede og sagde: Det er dem, som Herren har sendt til at vandre Jorden rundt.
Olelo mai la ke kanaka e ku ana iwaena o na laau mureto, i mai la, O lakou nei ka poe a Iehova i hoouna mai ai e kaahele maluna o ka honua.
11 Og de svarede Herrens Engel, som stod imellem Myrtetræerne, og sagde: Vi have vandret Jorden rundt, og se, hele Jorden nyder Ro og Hvile.
Olelo mai la lakou i ka anela o Iehova e ku ana iwaena o na laau mureto, i mai la, Ua kaahele makou i ka honua, aia hoi, ua noho malie, a ua malu hoi ko ka honua a pau.
12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvor længe varer det, inden du vil forbarme dig over Jerusalem og over Judas Stæder, paa hvilke du har været vred nu i halvfjerdsindstyve Aar?
Alaila, olelo mai la ka anela o Iehova, i mai la, E Iehova o na kaua, Pehea la ka loihi o kou aloha ole mai ia Ierusalema, a me na kulanakauhale o Iuda, au i huhu mai ai i neia mau makahiki he kanahiku?
13 Og Herren svarede Engelen, som talte med mig, med gode Ord, med trøstende Ord.
Olelo mai la o Iehova i ka anela i kamailio me au i na olelo aloha, a me na olelo hooluolu.
14 Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Raab og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg har været nidkær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkærhed.
A o ka anela i kamailio me au, i mai la oia ia'u, penei, E kahea aku oe, i ka i ana aku, Penei ka Iehova o na kaua i olelo mai ai, ua aloha no au ia Ierusalema a ia Ziona i ke aloha nui.
15 Men med en stor Fortørnelse er jeg fortørnet paa Hedningerne, som ere saa trygge; thi da jeg en liden Stund havde været fortørnet, saa hjalp de til Ulykken.
A ua huhu loa au i ko na aina e e noho nanea ana; a i kuu wa i huhu uuku ai, kokua aku la lakou i ka hoopilikia ana.
16 Derfor, saa siger Herren, har jeg atter vendt mig til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Hus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udstrækkes over Jerusalem.
Nolaila, ke i mai nei o Iehova, Ua hoi hou mai nei au i Ierusalema me ke aloha; e kukuluia ko'u hale iloko ona, wahi a Iehova o na kaua; a e kauia ke kaula-ana maluna o Ierusalema.
17 Raab fremdeles, og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu strømme over af gode Ting, og Herren skal endnu trøste Zion og endnu udvælge Jerusalem.
E kahea aku hoi, i ka i ana, Penei ka Iehova o na kaua i olelo ai; Ma ia hope e hoopiha la ia ko'u mau kulanakauhale i ka lokomaikai; a ma ia hope hoi e hooluolu o Iehova ia Ziona, a e wae hoi ia Ierusalema.
18 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, fire Horn!
Alaila alawa ae la ko'u mau maka iluna, ike aku la au, aia hoi, he mau pepeiaohao eha.
19 Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
Alaila, i aku la au i ka anela i kamailio me au, Heaha keia mau mea? I mai la kela ia'u, Eia na pepeiaohao I hooauhee aku i ka Iuda, i ka Iseraela a me ko Ierusalema.
20 Da lod Herren mig se fire Smede.
A hoike mai la o Iehova ia'u i na kamena eha.
21 Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.
I aku la au, Heaha ka lakou nei e hana'i? I mai la kela, penei, O keia no na pepeiaohao, nana i hooauhee ia Iuda, i hookiekie ole ai kekahi i kona poo; a ua hele mai keia poe e hoomakau ia lakou, a e kipaku aku i na pepeiaohao o ko na aina e, o ka poe hookiekie i ka pepeiaohao maluna o ka aina o ka Iuda e hooauhee aku ai ia ia.

< Zakarias 1 >