Zakarias 1
1 I den ottende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, en Søn af Berekias, en Sønnesøn af Iddo, saaledes:
Darius siangpahrang ah ohhaih saning hnetto haih, khrah tazetto naah, Iddo capa Berekiah, Berekiah capa Tahmaa Zekariah khaeah Angraeng ih lok to angzoh.
2 Herren har været højlig fortørnet paa eders Fædre.
Angraeng loe nam panawk nuiah paroeai palungphui.
3 Og du skal sige til dem: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender om til mig, siger den Herre Zebaoth, saa vil jeg vende om til eder, siger den Herre Zebaoth.
To pongah kaminawk khaeah thui paeh; misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae tiah thuih: kai khaeah amleam oh, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih: kai doeh nangcae khaeah kam laem let toeng han, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Profeter raabte og sagde: Saa siger den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders onde Veje og eders onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
Nam panawk baktiah om o hmah; nihcae khaeah hmaloe ih tahmaanawk mah hae tiah thuih pae o; kasae sakhaih hoi kahoih ai loklam thung hoiah amlaem o let ah, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih, tiah a naa. Toe nihcae mah tahngai pae o ai moe, tidoeh sah pae o ai, tiah Angraeng mah thuih.
5 Eders Fædre, hvor ere de? og Profeterne, mon de leve til evig Tid?
Nam panawk loe vaihi naa ah maw oh o boeh? Tahmaanawk loe hing o poe maw?
6 Dog, mine Ord og mine Bestemmelser, som jeg meddelte mine Tjenere, Profeterne, have de ikke rammet eders Fædre, saa de vendte om og sagde: Ligesom den Herre Zebaoth havde tænkt at gøre imod os efter vore Veje og efter vore Idrætter, saaledes har han gjort imod os.
Nam panawk loe kaimah ih tamna tahmaanawk khaeah thuih ih ka loknawk hoi ka lok takroekhaihnawk to kae o boeh na ai maw? To naah nichae mah dawnpakhuem o, misatuh kaminawk ih Angraeng loe a sak han atim ih baktih toengah, ka caeh o ih loklam hoi ka sak o ih hmuen baktiah aicae nuiah lokcaek boeh, tiah thuih o.
7 Paa den fire og tyvende Dag i den ellevte Maaned, det er Maaneden Sebat, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord til Profeten Sakarias, Berekias's Søn, Iddos Sønnesøn, saaledes:
Darius siangpahrang ah ohhaih saning hnetto haih, khrah hathlaito Shebat khrah, ni pumpae palito naah, Iddo capa Berekaih, Berekaih capa tahmaa Zakariah khaeah, Angraeng ih lok to angzoh.
8 Jeg saa om Natten, og se, en Mand, der red paa en rød Hest, og han holdt stille imellem Myrtetræerne, som vare i Dalen, og bag ham var der røde, graa og hvide Heste.
Khoving ah hnuksakhaih maeto kai khaeah amtueng, to naah ka hma ah hrang kathim nuiah anghnu kami maeto ka hnuk! anih loe azawn ah kaom aqam kahing thingkung salakah angdoet: anih hnuk ah kathim, kamnum hoi kanglung hrangnawk to angdoet o.
9 Og jeg sagde: Hvad betyde disse, min Herre? Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Jeg vil lade dig se, hvad disse betyde.
Kai mah, Ka Angraeng, haenawk loe tih aa? tiah ka naa. Kai khaeah lokthui van kami mah, Haenawk loe timaw, tito kang patuek han, tiah ang naa.
10 Og den Mand, som holdt stille imellem Myrtetræerne, svarede og sagde: Det er dem, som Herren har sendt til at vandre Jorden rundt.
To naah aqam kahing thingkung salakah angdoe kami mah, Hae kaminawk loe long pum ah caeh hanah Angraeng mah patoeh ih kami ah oh o, tiah ang naa.
11 Og de svarede Herrens Engel, som stod imellem Myrtetræerne, og sagde: Vi have vandret Jorden rundt, og se, hele Jorden nyder Ro og Hvile.
Nihcae mah aqam kahing thingkung salakah angdoe Angraeng ih van kami khaeah, Long pum ah ka caeh o, long pum loe monghaih hoiah khosak o, tiah a thuih pae o.
12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre Zebaoth! hvor længe varer det, inden du vil forbarme dig over Jerusalem og over Judas Stæder, paa hvilke du har været vred nu i halvfjerdsindstyve Aar?
To naahAngraeng ih van kami mah, Saning qui sarihto Jerusalem hoi Judah vangpui nuiah palung na phui boeh, nasetto maw palungnathaih tawn ai ah na oh thuih han vop? tiah a naa.
13 Og Herren svarede Engelen, som talte med mig, med gode Ord, med trøstende Ord.
To pongah kai khae lokthui van kami khaeah Angraeng mah kazoi lok hoiah monghaih lok to a thuih pae.
14 Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Raab og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg har været nidkær for Jerusalem og for Zion med en stor Nidkærhed.
To naah kai khaeah lokthui van kami mah, Hae lok hae taphong ah; misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae lok hae thuih: Jerusalem hoi Zion pakaa hanah paroeai tha ka pathok.
15 Men med en stor Fortørnelse er jeg fortørnet paa Hedningerne, som ere saa trygge; thi da jeg en liden Stund havde været fortørnet, saa hjalp de til Ulykken.
Toe anghngai duem prae kalah kaminawk nuiah loe palung ka phui parai: nihcae mah Jerusalem raihaih thap o aep pongah, palung ka phui, tiah a thuih.
16 Derfor, saa siger Herren, har jeg atter vendt mig til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Hus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udstrækkes over Jerusalem.
To pongah Angraeng mah hae tiah thuih; palungnathaih hoiah Jerusalem ah kam laem let han. Kai ih im loe sak let ah om tih: Jerusalem to sak let hanah qui hoiah tah let tih, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.
17 Raab fremdeles, og sig: Saa siger den Herre Zebaoth: Mine Stæder skulle endnu strømme over af gode Ting, og Herren skal endnu trøste Zion og endnu udvælge Jerusalem.
Taphong let ah: misatuh kaminawk ih Angraeng mah hae tiah thuih, Ka vangpuinawk loe angraeng o let tih, Angraeng mah Zion to pathloep let ueloe, Jerusalem doeh qoih ih vangpui ah om let tih, tiah a naa.
18 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, fire Horn!
Ka khet tahang naah, ka hma ah takii palito ka hnuk!
19 Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
Kai khaeah lokthui van kami khaeah, Hae hmuennawk loe tih aa? tiah ka naa. Anih mah, Hae loe Judah, Israel, Jerusalem ah kaom kaminawk anghaehsak phang acaeng kaminawk ni, tiah ang naa.
20 Da lod Herren mig se fire Smede.
To naah Angraeng mah bantok sah kop kami palitonawk to ang patuek.
21 Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.
To pacoengah kai mah, Hae hmuennawk loe tih sak han ih aa? tiah ka naa. Anih mah, Hae kaminawk loe mi mah doeh lu doeng tahang thaih han ai ah Judah kaminawk anghaehsak phang takiinawk ni: toe nihcae mah zit o hanah bantok sah kop kaminawk to angzo o ueloe, Judah kami anghaehsak phang Gentel kaminawk ih takii to amrosak ving tih, tiah ang naa.
