< Titus 1 >
1 Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos Guds udvalgte og Erkendelse af Sandheden angaaende Gudsfrygt,
Ko au Paula, ko e tamaioʻeiki ʻae ʻOtua, mo e ʻaposetolo ʻa Sisu Kalaisi, ʻo fakatatau ki he tui ʻae kakai kuo fili ʻe he ʻOtua, pea mo e ʻiloʻi ʻoe moʻoni ʻaia ʻoku taau mo e anga fakaʻotua;
2 i Haab om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættet fra evige Tider, (aiōnios )
ʻI he ʻamanaki lelei ki he moʻui taʻengata, ʻaia naʻe fakaʻilo ʻe he ʻOtua, ʻaia ʻoku ʻikai ʻaupito loi, ʻi he teʻeki ai tuʻu ʻa māmani; (aiōnios )
3 men i sin Tid har han aabenbaret sit Ord ved den Prædiken, som er bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:
Ka kuo fakahā ʻi hono kuonga totonu ʻa ʻene folofola ʻi he malanga, ʻaia kuo tuku kiate au, ʻo fakatatau ki he fekau ʻae ʻOtua ko hotau Fakamoʻui;
4 Til Titus, mit ægte Barn i fælles Tro: Naade og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Frelser!
Ke ʻia Taitusi, ko e foha moʻoni ʻo taau mo e tui ʻatautolu kotoa pē, ʻae ʻaloʻofa, mo e ʻofa mataʻataʻatā, mo e melino, mei he ʻOtua ko e Tamai, mo e ʻEiki ko Sisu Kalaisi ko hotau Fakamoʻui.
5 Derfor efterlod jeg dig paa Kreta, for at du skulde bringe i Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, som jeg paalagde dig,
Ko e meʻa ni naʻaku tuku ai koe ʻi Keliti, koeʻuhi ke ke fakatonutonu ʻae ngaahi meʻa naʻe ʻikai fakaʻosi, ʻo fakanofo ʻae kau mātuʻa ʻi he kolo kotoa pē, ʻo hangē ko ia naʻaku fekau kiate koe:
6 saafremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere genstridige.
Kapau ʻoku taʻehala ha tokotaha, koe husepāniti ʻoe fefine pe taha, ʻoku tui ʻene fānau, pea ʻoku ʻikai valokia ʻi ha fakamaveuveu pe ha talangataʻa.
7 Thi en Tilsynsmand bør være ustraffelig som en Guds Husholder, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding,
He ʻoku totonu ke taʻehalaia ʻae tauhi, ʻo taau mo e tauhi koloa ʻae ʻOtua; ʻo ʻikai fai ki hono loto, pe ʻitangofua, pe tokanga ki he uaine, pe faʻa tā, pe tokanga ki he koloa ʻuli;
8 men gæstfri, elskende det gode, sindig, retfærdig, from, afholdende;
Kae ʻofa ia ki he fai angalelei, pea ʻofa ki he kakai angalelei, ke ne anga fakapotopoto, mo angatotonu, mo māʻoniʻoni, mo angamaau;
9 en Mand, som holder fast ved det troværdige Ord efter Læren, for at han kan være dygtig til baade at formane ved den sunde Lære og at gendrive dem, som sige imod.
ʻO ne puke ke maʻu ʻae lea moʻoni, ʻo hangē ko hono akonekina, koeʻuhi ke ne faʻa fai ke enginaki mo valoki tonu ʻae kau lea kovi ʻaki ʻae akonaki totonu.
10 Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og daare Sindet, især de af Omskærelsen;
He ʻoku ai ʻae tokolahi ʻoku angatuʻu, ko e kau launoa mo e kau kākā, pea ʻoku tuʻu muʻa ai ʻakinautolu ʻoe kamu:
11 dem bør man stoppe Munden paa; thi de forvende hele Huse ved at føre utilbørlig Lære for slet Vindings Skyld.
ʻAkinautolu ʻoku totonu ke tāpuni honau ngutu; ʻoku nau fakahēʻi ʻae ngaahi fale kotoa, ʻo ako ʻaki ʻae ngaahi meʻa ʻoku ʻikai totonu, ka nau maʻu ai ʻae koloa ʻuli.
12 En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: „Kretere ere altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge.‟
Ko honau tokotaha, ko e tangata kikite pe ʻonautolu, naʻe pehē, “ʻOku loi maʻuaipē ʻae kakai Keliti, ko e fanga manu fekai mo kovi, ko e kau faʻa kai fakapikopiko.”
13 Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengelig i Rette, for at de maa blive sunde i Troen
Ko e fakamoʻoni ni ʻoku moʻoni. Ko ia ke ke valoki māsila ʻakinautolu, ke nau haohaoa ʻi he tui;
14 og ikke agte paa jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende sig bort fra Sandheden.
ʻOua naʻa tokanga ki he ngaahi talatupuʻa fakaSiu, mo e ngaahi fekau ʻae kakai, ʻakinautolu ʻoku afe mei he moʻoni.
15 Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
ʻOku maʻa ʻae meʻa kotoa pē kiate kinautolu ʻoku loto maʻa: ka ʻoku ʻikai maʻa ha meʻa ʻe taha kiate kinautolu ʻoku anga ʻuli mo taʻetui; he ko honau loto mo honau ʻatamai kuo ʻuliʻi.
16 De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger fornægte de ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gerning.
ʻOku nau lau ʻoku nau ʻilo ʻae ʻOtua ka ʻi heʻenau ngaahi ngaue ʻoku nau siʻaki ia, ʻoku nau anga fakalielia, mo talangataʻa, pea taʻehafifili lelei ki he ngaahi ngaue lelei kotoa pē.