< Titus 3 >

1 Paamind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning,
Opominjaj jih, da hodijo pokorni poglavarstvom in oblastim, poslušni, pripravljeni na vsako dobro delo;
2 ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.
Nikogar naj ne preklinjajo, naj ne bodo prepirčni, nego odjenljivi, kažejo naj sleherno krotkost proti vsem ljudém.
3 Thi ogsaa vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og mange Haande Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
Bili smo namreč tudi mi nekdaj nespametni, neposlušni, tavajoči, služeči mnogoteremu poželenju in razveseljevanju, živeči v hudobnosti in nevoščljivosti, sovraštva vredni, sovražeč se med seboj;
4 Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed aabenbaredes,
Ko se je pa prikazala dobrota in ljudoljubnost rešitelja našega, Boga,
5 frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligaand,
Rešil je nas, ne iz del v pravičnosti, katera smo mi storili, nego po usmiljenji svojem, po kopelji prerodbe in ponovljenja Duha svetega,
6 som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
Katerega je obilo razlil nad nas po Jezusu Kristusu, rešitelji našem,
7 for at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulde i Haab vorde Arvinger til evigt Liv. (aiōnios g166)
Da bi, opravičeni po milosti njegovi, dediči postali poleg upanja večnega življenja. (aiōnios g166)
8 Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro paa Gud, skulle lægge Vind paa at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
Resnična je beseda, in to hočem da potrdiš, da bode verujočim v Boga skrb dobra dela doprinašati; to je dobro in koristno ljudém.
9 Men hold dig fra taabelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.
Abotnih pa pregovarjanj in rodopisov in prepirov in bojev o postavi ogiblji se; brez koristi so namreč in veljave.
10 Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Paamindelse,
Strankarskega človeka odvrni, posvarivši ga enkrat in dvakrat,
11 da du ved, at en saadan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.
Vedóč, da je ták popačen, in greši, so kam sebe obsoja.
12 Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid for at komme til mig i Nikopolis; thi der har jeg besluttet at overvintre.
Kader pošljem Artema k tebi ali Tihika, prizadeni si, da prideš k meni v Nikopolj; tam namreč sem prezimiti sklenil.
13 Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe paa Vej, for at intet skal fattes dem.
Zena postavouka in Apola pridno spremi, da ničesar ne pogrešata.
14 Men lad ogsaa vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt.
Učé se naj pa tudi naši dobra dela doprinašati za silne potrebe, da ne bodo brez sadú.
15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Naaden være med eder alle!
Pozdravljajo te vsi pri meni. Pozdravi njé, ki nas ljubijo v veri. Milost z vami vsemi! Amen. Titu, občine krečanske prvemu izvoljenemu glavarju, pisano iz Nikopolja v Macedoniji.

< Titus 3 >