Titus 3
1 Paamind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning,
Atorò iareo ty hiambane amo mpifeheo, naho amo bei’eo, tsy hanjehatse, vaho halisa amy ze hene fitoloñan-tsoa,
2 ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.
le tsy hañìnje ndra ia’ia, tsy hitrobo, fa ho lèm-po, hiasy ze hene ondaty.
3 Thi ogsaa vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og mange Haande Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
Toe ni-seretse ka tika taolo, nanjehatse, finitake, nondevozen-kadrao naho fañiriañe, nañavelo an-ka-lo-tserehañe naho fihàñañe, nirihy, vaho nifankalaiñe.
4 Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed aabenbaredes,
Fe niboake ty fatarihan’ Añahare Mpandrombak’ antika naho mpikoko ondatio.
5 frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligaand,
Le rinomba’e, tsy ty amo sata soa nanoen-tika an-kavañonañeo, fa i fiferenaiña’ey, am-pandroañe i fisamaham-baoy naho ami’ty fañavaoa’ i Arofo Masiñey
6 som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
ze nadoba’e aman-tikañe añam’ Iesoà Norizañe Mpandrombak’ antikañey,
7 for at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulde i Haab vorde Arvinger til evigt Liv. (aiōnios g166)
le itika nivantañeñe amy hasoa’ey, ro nanoeñe mpandova ty amy fitamàñe o haveloñe nainai’eo. (aiōnios g166)
8 Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro paa Gud, skulle lægge Vind paa at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
Tsara-to izay, aa ty amy tsaraeñe, le noko te isaontsia’o am-patokisañe, soa te himanea’ o mpiato aman’ Añahareo ty hitomitse, hitoloñe sata soa. Mete izay, toe mahasoa ze hene ondaty.
9 Men hold dig fra taabelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.
Fe iholiaro o ontane gegeo, o toñon-droaeo, o ali-vavao, naho ty sotasota amy Hake, ie hatsivokarañe naho hakoahañe.
10 Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Paamindelse,
Aitò t’indaty mampiriaria ie fa nierete’o in-droe ndra in-draike,
11 da du ved, at en saadan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.
ampahafohino t’ie mengoke naho mpandilatse vaho mamà-batañe.
12 Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid for at komme til mig i Nikopolis; thi der har jeg besluttet at overvintre.
Naho hahitriko mb’ama’o mb’eo t’i Artema ndra i Tikiko le milozoha lia mb’amako e Nikopolia mb’eo, fa sinafiriko ty hitoboke ao te asotry.
13 Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe paa Vej, for at intet skal fattes dem.
Maringata hampionjone’o mb’ eo t’i Zena mpañoke Hake naho i Apolosy soa tsy eo ty ho paiae’iareo.
14 Men lad ogsaa vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt.
Hàmake te hizatse sata soa o mpiaman-tikañeo, hañeneke o raha paiañeo, tsy mone tsy hahavokatse.
15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Naaden være med eder alle!
Mañontane azo ze hene amako atoa. Salamao ze mikoko antika amy fatokisañey ao. Hasoa ama’ areo iaby.
