< Titus 3 >
1 Paamind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning,
Taminaw ni kaukkungnaw hoi kâ katawnnaw e lawk a ngâi awh nahan, hnokahawi aphunphun hah a tarawi awh vaiteh coungkacoelah ao nahan,
2 ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.
apihai pathoe laipalah, apihai taran laipalah, lungdonae hoi lungnemnae hah tami pueng koe a sak thai awh nahan dei pouh.
3 Thi ogsaa vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og mange Haande Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
Bangkongtetpawiteh maimouh pueng haiyah, ahmaloe teh lungangnae ka tawn hoeh e tami, lawk ka ngâi hoeh e tami, a lai kathoute tami, aphunphun hah ka doun e tami, phunepnae dueng ka sak e tami, utsinnae hoi hounlounnae dawk ka hring e tami, panuetpasa ka tho e tami, buet touh hoi buet touh ka kâmaithoe e tami lah o awh.
4 Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed aabenbaredes,
Hatei, maimouh na ka rungngangkung Cathut e a pahrennae hoi a lungpatawnae hah tami koe a kamnue hnukkhu teh,
5 frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligaand,
Maimouh ni tawksak e lannae lahoi tho laipalah, a katha lah khe teh pâsucainae hoi Kathoung Muitha e khekathanae lahoi, amae a lungmanae patetlah doeh na rungngang awh.
6 som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
Maimouh na ka rungngangkung Jisuh Khrih lahoi, maimouh dawkvah hote Muitha puk ka poum lah na awi awh.
7 for at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulde i Haab vorde Arvinger til evigt Liv. (aiōnios )
Bangkongtetpawiteh, maimouh teh Cathut e a lungmanae lahoi, lannae koe pha awh teh, a yungyoe hringnae ngaihawi awh e patetlah a râw kacoekung lah o awh nahane doeh. (aiōnios )
8 Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro paa Gud, skulle lægge Vind paa at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
Hetteh yuemkamcu e lawk doeh. Cathut ka yuem e naw ni, kahawi e hno hah pou a sak awh nahan, kâhruetcuet awh nahan, hete lawknaw hah panki laihoi na cangkhai nahanelah, na ngaikhai. Hote hnonaw teh ahawi dueng laipalah tami pueng hanelah hawinae ka tâcawtkhai e lah ao.
9 Men hold dig fra taabelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.
Pathunae lawk pacei e naw, miphun tâconae lairuinaw, kâlawk dawk kâoun kâyuenae naw hah roun loe. Bangkongtetpawiteh, hot patet e naw teh ahawinae awmhoeh. Ayawmyin doeh.
10 Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Paamindelse,
Kâ kapek sak hanelah ka thokhai e tami hah vai touh, vai hni touh yue nateh pâlei lawih.
11 da du ved, at en saadan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.
Hot patet e tami teh a yonnae a panue nahlangva vah, ka yon niteh amahoima ka kâpakhup kâpathan e tami lah doeh ao.
12 Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid for at komme til mig i Nikopolis; thi der har jeg besluttet at overvintre.
Artemas hoehpawiteh Taisikas hah nang koe ka patoun toteh Nikopolis kho totouh kai koe na tho thai nahan panki loe. Hote kho dawkvah kasik thapa totouh o hanelah ka kâcai.
13 Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe paa Vej, for at intet skal fattes dem.
Kâlawk ka panuek e Zenas hoi Apollos hah banghai a voutnae lah a ceinae lam dawk kahawicalah thak loe.
14 Men lad ogsaa vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt.
Kaimae taminaw ni a paw paw laipalah o hoeh nahan, amamouh hno hane kawi a tawn awh thai nahan, hnokahawi hah pou a tawk awh thai nahan kamtu awh naseh.
15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Naaden være med eder alle!
Kai koe kaawm e pueng ni kut na man awh. Yuemnae lahoi, kaimouh lung na ka pataw e naw hah kut man van loe. Nangmouh pueng koe a lungmanae awm yungyoe lawiseh. Amen.