Titus 3
1 Paamind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning,
Ash jametso kéwirwotsnat naashwotsnsh b́tooko dashan detson bo aletwok'o, sheeng keew jamo finosh k'andek'tswotsi bowotitwok'o,
2 ikke at forhaane nogen, ikke være stridslystne, men milde og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.
konatsor gond keewo bo keewrawok'o boosh gawiwe, dab maniyere ashonton fayerawwotsnat maac'nefwotsi, b́ jamon ash jamosh bo tooko dashan detso kitsitwotsi wotoone,
3 Thi ogsaa vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og mange Haande Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
Noowere haniyere shin danawwotsi, azazerawwotsi morrgondwotsi, noweeronowere sheelk'rts woterawwotsi, k'osh k'osh naari gusiyonat meetso geneúwoshosh kewetswots, weerigondonat nemi gondon beefwots, shit'eetswotsnat no atsatseyo fayefwotsiye noteshi.
4 Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed aabenbaredes,
Ernmó no ato Ik'o doo wotonat ash shunon b́ be'ewor,
5 frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligaand,
noo nofints S'ayin finon b́ woterawo b́ took maac' k'ewon noon kashire, noon b́ kashiyiwere handr shweyon mashonat S'ayin shayiri weeron daatsets handrone.
6 som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
Ik'o noon kashitwo Iyesus Krstosn b́ shayiro ayidek't noosh kuut're.
7 for at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulde i Haab vorde Arvinger til evigt Liv. (aiōnios g166)
Hanowere b́k'al b́ s'aaton kááwar jangat nokotir dúre dúri kasho nonaatetwok'owe. (aiōnios g166)
8 Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro paa Gud, skulle lægge Vind paa at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
Etetsanwere amaneke. Ik'on amants ashuwots sheeng finosh bokup'itwok'o keew jamahan kup'shde'er ngawiitwok'o geefe, keewanwere sheengonat ashosh ik ikon ot'etske.
9 Men hold dig fra taabelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.
Ernmó dartswots mooshatse, naar taawotse, fayotse, nematse tuutson twit fayatse wokowe, keewanots eegor oot'deshawonat k'awntsalwotsiye.
10 Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Paamindelse,
K'alewo dowet asho iknoto wee gitoto bín ni iziyakon bíyatse wokowe.
11 da du ved, at en saadan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.
Hank'o wotst asho k'uuronat morretske, bí b́ tookats angshtso b́wottsok'o dande'e.
12 Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid for at komme til mig i Nikopolis; thi der har jeg besluttet at overvintre.
Art'emasi wee Tikik'osi itmaants twoshoor nee Nik'olyonits t maants wosh káárwe, taa joosho biyoke beshiyosh k'ut'dek're.
13 Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe paa Vej, for at intet skal fattes dem.
Nem dantso Zenasnat Ap'losn bo sha'o de'er botwitwok'o woshwe, boosh geyit keew jamonowere boon tewu'e.
14 Men lad ogsaa vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt.
Noo ashuwotsuwere aani shwalo bo'orerawok'o err beyi kic'o ketiyo bofalitwok'o sheeng fino finosh dande'ene.
15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Naaden være med eder alle!
Taanton fa'a jamwots jamó neesh t'intsirune, imnetiyon noonton kayitwotsi wotts no mashots bojamets jamo neesh t'intsirune. Ik'oko s'aato it únetsnton wotowe.
