< Højsangen 1 >

1 Højsangen, som er af Salomo.
«Küylerning küyi» — Sulaymanning küyi.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
«U otluq aghzi bilen méni söysun; Chünki séning muhebbiting sharabtin shérindur.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Xushpuraqtur séning etirliring; Quyulghan puraqliq may séning namingdur; Shunglashqa qizlar séni söyidu. Könglümni özüngge mehliya qilghaysen — Biz sanga egiship yügüreyli! — Padishah méni öz hujrilirigha ekirgey!»
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
«Biz sendin xushal bolup shadlinimiz; Séning muhebbetliringni sharabtin artuq eslep teripleymiz».
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
«Ular séni durusluq bilen söyidu». — «Qara tenlik bolghinim bilen chirayliqmen, i Yérusalém qizliri! Berheq, Kédarliqlarning chédirliridek, Sulaymanning perdiliridek qarimen.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Manga tikilip qarimanglar, Chünki qaridurmen, Chünki aptap méni köydürdi; Anamning oghulliri mendin renjigen; Shunga ular méni üzümzarlarni baqquchi qildi; Shunga öz üzümzarimni baqalmighanmen».
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
«Hey, jénim söyginim, dégine, Padangni qeyerde baqisen? Uni kün qiyamida qeyerde aram alghuzisen? Hemrahliringning padiliri yénida chümperdilik ayallardek yürüshümning néme hajiti?»
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
«I qiz-ayallar arisidiki eng güzili, eger sen buni bilmiseng, Padamning basqan izlirini bésip méngip, Padichining chédiri yénida öz oghlaqliringni ozuqlandurghin».
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
«I söyümlüküm, men séni Pirewnning jeng harwilirigha qétilghan bir baytalgha oxshattim;
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Séning mengziliring tizilghan munchaqlar bilen, Boynung marjanlar bilen güzeldur.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Biz sanga kümüsh közler quyulghan, Altundin zibu-zinnetlerni yasap bérimiz».
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
«Padishah toy dastixinida olturghinida, sumbul melhimim puraq chachidu;
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
Méning söyümlüküm, u manga bir monek murmekkidur, U kökslirim arisida qonup qalidu;
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
Méning söyümlüküm manga En-Gedidiki üzümzarlarda ösken bir ghunche xéne gülidektur».
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
«Mana, sen güzel, amriqim! Mana, sen shundaq güzel! Közliring paxteklerningkidektur!»
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
«Mana, sen güzel, söyümlüküm; Berheq, yéqimliq ikensen; Bizning orun-körpimiz yéshildur;
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
Öyimizdiki limlar kédir derixidin, Wasilirimiz archilardindur.

< Højsangen 1 >