Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
Salomos Höga Visa.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Han kysse mig med sins muns kyssande; ty din bröst äro ljufligare än vin;
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Att man må lukta din goda salvo; ditt Namn är en utgjuten salva; derföre hafva pigorna dig kär.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Drag mig efter dig, så löpe vi; Konungen förde mig in uti sin kammar: Vi fröjde oss, och äre glade öfver dig; vi tänke uppå din bröst mer än uppå vin; de fromme älska dig.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
Jag är svart, men ganska täck, I Jerusalems döttrar, såsom Kedars hyddor, såsom Salomos tapeter.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Ser icke derefter, att jag så svart är; ty solen hafver bränt mig; mins moders barn vredgas emot mig. Man hafver satt mig till vingårdsvaktersko; men min vingård, den jag hade, bevarade jag icke.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Säg mig du, den min själ älskar, hvar du beter, hvar du hvilar om middagen; att jag icke skall gå hit och dit, till dina stallbröders hjordar.
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
Känner du dig icke, du dägeligasta ibland qvinnor, så gack uppå fårens fotspår, och bet din kid vid herdahusen.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
Jag liknar dig, min kära, vid mitt resigtyg, vid Pharaos vagnar.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Dina kinder stå ljufliga i spann, och din hals i kedjo.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Vi vilje göra dig gyldene spann med silfdoppor.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
Då Konungen vände sig hit, gaf min nardus sina lukt.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
Min vän är mig ett knippe af myrrham, det emellan min bröst hänger.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
Min vän är mig en drufva Copher, uti de vingårdar i EnGedi.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Si, min kära, du äst dägelig; dägelig äst du, din ögon äro såsom dufvoögon.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Si, min vän, du äst dägelig och ljuflig; vår säng grönskas.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
Vår hus bjelkar äro cedreträ; våre sparrar äro cypress.
