Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
Ko te waiata o nga waiata, ko ta Horomona.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Kia kihia ahau e ia ki nga kihi a tona mangai: he pai atu hoki tou aroha i te waina.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
He kakara pai to ou hinu; ko tou ingoa ano he hinu kua oti te riringi; na reira i aroha ai nga wahine ki a koe.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Kumea ahau; ka rere atu matou, ka whai i a koe: kua oti ahau te kawe e te kingi ki ona ruma: ka koa matou, ka hari ki a koe; engari tou aroha i te waina hei maharatanga atu ma matou: e tika ana to ratou aroha ki a koe.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
He mangu ahau, otiia he ataahua ano, e nga tamahine o Hiruharama, rite tonu ano ki nga teneti o Kerara, ki nga kakahu tauarai o Horomona.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Kaua e titiro mai ki ahau, no te mea he parauri ahau, no te mea kua tahuna ahau e te ra. I riri nga tama a toku whaea ki ahau, meinga ana ahau e ratou hei kaitiaki mo nga mara waina; ko taku mara ia, ko taku ake, kihai i tiakina e ahau.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Whakaaturia mai ki ahau, e ta toku wairua e aroha nei, ko hea koe whangai ai, ko hea koe mea ai i tau kahui kia takoto i te poutumarotanga; kia rite ahau hei aha ki te mahunga taupoki i te taha o nga kahui a ou hoa?
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
Ki te kore koe e mohio, e te mea ataahua rawa o nga wahine, haere atu i runga i nga takahanga o nga hipi, ka whangai i au kuao koati i te taha o nga nohoanga o nga hepara.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
Kua whakaritea koe e ahau, e taku e aroha nei, ki tetahi o nga hoiho o nga hariata a Parao.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
He ataahua ou paparinga i nga whiri o nga makawe, tou kaki i nga tautau o nga mea whakapaipai.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Ka hanga e matou etahi mekameka koura mou, he mea tia ki te hiriwa.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
I te kingi e noho ana i tona tepu, ka puta te kakara o toku nara.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
Ko te rite ki ahau o taku e aroha nei kei te paihere maira, e takoto nei i waenganui i oku u.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
He tautau hena ki ahau taku e aroha nei, i nga mara waina o Enekeri.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Nana, he ataahua koe, e taku e aroha nei; nana, he purotu koe; ko ou kanohi kei te kukupa.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Nana, he ataahua koe, e taku kaingakau, ae ra, he ahuareka: matomato tonu ano hoki to taua moenga.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
He hita nga kurupae o to taua whare, he kauri nga heke.
