Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
Ty Sabo talango’ i Selomò.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Apoho hañorok’ahy re amo orok’ am-palie’eo! Fa soa te amo divaio ty fikokoa’o.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Mandrifondrifoñe o mena-pañosora’oo, rano máñitse nailiñe ty tahina’o, izay ty ikokoa’ o somondrarao azo.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Kozozoto iraho, antao halisa; Nandese’ i mpanjakay mb’añ’efets’ efen’anjomba’e ao. Hañonjoñ’ azo zahay naho hirebeke, honjone’ay ambone’ ty hamañin-divay. An-kahiti’e ty fikokoa’ iareo azo.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
Mainte iraho, naho ginoke, ry anak’ampela’ Ierosalaimeo, manahake o kiboho’ i Kedareo, hambañe amo lamba’ fañefe’ i Selomoo.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Ko mangarek’ ahy ami’ty hamaintelèñeko, ie nisamb’ ahy i àndroy. Niboseha’ o ana-dahin-drenekoo iraho, nampañalahala’ iareo o tanem-baheo, vaho namoeako ka i tanem-bahekoy!
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Saontsio amako, ry fikokoam-piaiko, Aia ty fiandraza’o, i fampandrea’ o an’tsingilingilieñey? Amy te ino ty hitsikombeako ty mpisaron’ tarehe marine’ o lia-rain-drañe’oo?
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
Aa naho tsy fohi’o, ry hatsomerentseren’ampelao, le tinoño ty lia’ i lia-raikey vaho andrazo marine’ o kibohom- piarakeo o vik’ose’oo.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
Ry kokoako, Ampanahafeko ami’ty renen-tsoavala amo sarete’ i Paròo,
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Fanjaka o fifi’oo ty amo hangehangeo, ty vozo’o miravake vatosoa.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Hitsenea’ay bangem-bolamena nihamineñe volafoty.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
Ie nandre an-tihi’e eo i mpanjakay, ro nañakara’ i ramekoy i hañi’ey.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
Hoe sandrifen-drame mandre añivo’ o nonokoo i kokoakoy.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
Fitoborom-boñen-tseva an-tanem-balobo’ i En-Gedy ao i kokoakoy.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Akore ty hamozohozo’o, o kokoakoo, Hen! ty hatrenotreno’o; deho o maso’oo.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Toe tsomerentseren-drehe kokoakoo, vata’e miehañe; maindoñe ty fandrean-tikañe;
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
Mendoraveñe o fahan-trañon-tikañeo, akao o tapena’eo.
