Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Kisse he me with the cos of his mouth. For thi tetis ben betere than wyn,
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
and yyuen odour with beste oynementis. Thi name is oile sched out; therfor yonge damesels loueden thee.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Drawe thou me after thee; we schulen renne in to the odour of thin oynementis. The kyng ledde me in to hise celeris; we myndeful of thi teetis aboue wyn, schulen make ful out ioye, and schulen be glad in thee; riytful men louen thee.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
Ye douytris of Jerusalem, Y am blak, but fair, as the tabernaclis of Cedar, as the skynnes of Salomon.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Nyle ye biholde me, that Y am blak, for the sunne hath discolourid me; the sones of my modir fouyten ayens me, thei settiden me a kepere in vyners; Y kepte not my vyner.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Thou spouse, whom my soule loueth, schewe to me, where thou lesewist, where thou restist in myddai; lest Y bigynne to wandre, aftir the flockis of thi felowis.
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
A! thou fairest among wymmen, if thou knowist not thi silf, go thou out, and go forth aftir the steppis of thi flockis; and feede thi kidis, bisidis the tabernaclis of scheepherdis.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
Mi frendesse, Y licnede thee to myn oost of knyytis in the charis of Farao.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Thi chekis ben feire, as of a turtle; thi necke is as brochis.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
We schulen make to thee goldun ournementis, departid and maad dyuerse with silver.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
Whanne the kyng was in his restyng place, my narde yaf his odour.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
My derlyng is a bundel of myrre to me; he schal dwelle bitwixe my tetis.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
My derlyng is to me a cluster of cipre tre, among the vyneres of Engaddi.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Lo! my frendesse, thou art fair; lo! thou art fair, thin iyen ben the iyen of culueris.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Lo, my derling, thou art fair, and schapli; oure bed is fair as flouris.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
The trees of oure housis ben of cedre; oure couplis ben of cipresse.
