Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
The song of songs, which is Solomon’s.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Let him kiss me with the kisses of his mouth: for thy love is better than wine.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Because of the savour of thy good ointments thy name is as ointment poured forth, therefore do the virgins love thee.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Draw me, we will run after thee: the king hath brought me into his chambers: we will be glad and rejoice in thee, we will remember thy love more than wine: the upright love thee.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
I am black, but comely, O ye daughters of Jerusalem, as the tents of Kedar, as the curtains of Solomon.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Look not upon me, because I am black, because the sun hath looked upon me: my mother’s children were angry with me; they made me the keeper of the vineyards; but my own vineyard have I not kept.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Tell me, O thou whom my soul loveth, where thou feedest, where thou makest thy flock to rest at noon: for why should I be as one that turneth aside by the flocks of thy companions?
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
If thou knowest not, O thou fairest among women, go forth by the footsteps of the flock, and feed thy kids beside the shepherds’ tents.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
I have compared thee, O my love, to a company of horses in Pharaoh’s chariots.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Thy cheeks are comely with rows of jewels, thy neck with chains of gold.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
We will make for thee borders of gold with studs of silver.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
While the king sitteth at his table, my spikenard sendeth forth its fragrance.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
A bundle of myrrh is my wellbeloved to me; he shall lie all night between my breasts.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
My beloved is to me as a cluster of henna flowers in the vineyards of Engedi.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Behold, thou art fair, my love; behold, thou art fair; thou hast doves’ eyes.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Behold, thou art fair, my beloved, yea, pleasant: also our bed is green.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
The beams of our house are cedar, and our rafters of fir.
