< Højsangen 1 >
1 Højsangen, som er af Salomo.
The song of songs, which is Solomon's.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Oh that he might kiss me with the kisses of his mouth; for thy caresses are more pleasant than wine.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
To the smell are thy fragrant oils pleasant, [like] precious oil poured forth is thy name [famous afar]: therefore do maidens love thee.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Oh draw me, after thee will we run: the king hath brought me into his chambers; we will be glad and rejoice in thee; we will recall thy caresses, more [pleasant] than wine; without deceit [all] love thee.—
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
Black am I, yet comely, O daughters of Jerusalem, like the tents of Kedar, like the curtains of Solomon.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Look not so at me, because I am somewhat black, because the sun hath looked fiercely at me: my mother's children were angry with me; they appointed me to be keeper of the vineyards; but my vineyard, which is my own, have I not kept.—
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Tell me, O thou whom my soul loveth, where thou feedest? where lettest thou thy flock rest at noon? for why should I appear like a veiled mourner by the flocks of thy companions?—
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
If thou knowest this not, O thou fairest of women, go but forth in the footsteps of the flock, and feed thy kids around the shepherds' dwellings.—
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
Unto the horse in Pharaoh's chariot do I compare thee, my beloved.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Comely are thy cheeks between strings [of pearls], thy neck with rows [of jewels].
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Chains of gold will we make for thee with studs of silver.—
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
While the king sitteth at his table, my spikenard sendeth forth its [pleasant] smell.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
A bundle of myrrh is my friend unto me, that resteth on my bosom.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
A copher-cluster is my friend unto me in the vineyards of 'En-gedi.—
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Lo, thou art beautiful, my beloved: lo, thou art beautiful: thy eyes are those of a dove.—
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Lo, thou art beautiful, my friend, also pleasant: also our couch is [made in the] green [wood].
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
The beams of our houses are cedars and our wainscoting of cypress-trees.