Højsangen 7

1 Hvor skønne ere dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! dine Lænders Bøjninger ere som Smykker, Værk af Kunstnerhaand.

Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,

2 Din Navle er det runde Bæger, — det mangler aldrig krydret Vin, din Bug er en Hvededynge, omhegnet med Lillier.

dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;

3 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.

dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,

4 Din Hals er som Elfenbenstaarnet, dine Øjne ere Fiskedamme i Hesbon ved Bath-Rabbins Port, din Næse er som Libanons Taarn, der skuer ud imod Damaskus.

din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,

5 Dit Hoved paa dig er som Karmel, og Haaret paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er fængslet i Lokkerne.

Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.

6 Hvor dejlig og hvor yndig er du, o kære! i Elskelighed.

Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!

7 Denne din ranke Vækst er ligt et Palmetræ og dine Bryster som Drueklaser.

Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.

8 Jeg sagde: Jeg vil stige op i Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene; og dine Bryster vorde som Vinstokkens Drueklaser og din Næses Aande som Æblerne;

Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,

9 og din Gane som den gode Vin, der gaar glat ned for min elskede og bringer sovendes Læber til at tale.

din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.

10 Jeg er min elskedes, og til mig er hans Attraa.

Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.

11 Kom, min elskede! lader os gaa ud paa Marken, lader os blive Natten over i Landsbyerne!

Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;

12 Lader os aarle gaa til Vingaardene, lader os se, om Vinstokken har skudt, om Blomsterne ere udsprungne, og om Granattræerne blomstre; der vil jeg skænke dig min Kærlighed.

Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.

13 Dudaim give Lugt, og ved vore Døre er der alle Haande kostelige Frugter, nye og gamle; o, min elskede! jeg har gemt dem til dig.

Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.