< Højsangen 6 >

1 Hvor er din elskede hengangen, du dejligste iblandt Kvinderne? hvor har din elskede vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.
Jaherani olal kune, yaye jaber mogik e dier nyiri mabeyo? Jaherani ne oluwo kanye, mondo wakonyi manye?
2 Min elskede er nedgangen i sin Have, til de duftende Blomsterbede for at vogte Hjorden i Haverne og at sanke Lillier.
Jaherana osedhi e puothe, kama gik mangʼwe ngʼar dongoe, mondo omeny ei puothe kendo ochok ondanyo.
3 Jeg er min elskedes, og min elskede er min, han, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.
Jaherana en mara kendo an bende an mare; omiyo omenyo e dier ondanyo.
4 Du, min Veninde! er skøn som Tirza, yndig som Jerusalem, forfærdelig som Hære under Banner.
Jaherana, ijaber mana ka Tirza, ilongʼo mana ka Jerusalem, ichanori mana ka jolweny motingʼo bendeche.
5 Vend dine Øjne bort fra mig, thi de gøre mig heftig; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gilead.
Gol wengegi kuoma; nikech giberna. Yie wiyi chalo kweth mag diek, malor koa e got Gilead.
6 Dine Tænder ere som en Faarehjord, som kommer op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og blandt hvilke intet er ufrugtbart.
Lekeni tar mana ka kweth mag rombe mowuok kar luok. Moro ka moro wuotho gi nyithinde ma rude kendo onge moro man kende.
7 Dine Tindinger ere som et Stykke af Granatæble imellem dine Lokker.
Lembi ma iumo gi nanga chalo gi olemo mongʼinore mochiek makwar.
8 Der er tresindstyve Dronninger og firsindstyve Medhustruer og utallige Jomfruer.
Ruoth nigi mon piero auchiel gi mon mamoko piero aboro, kod nyiri mapok ongʼeyo chwo mokadho akwana.
9 Een er min Due, min fuldkomne, hun er sin Moders eneste, hun er ren for den, som hende fødte; Døtre saa hende og priste hende lykkelig, Dronninger og Medhustruer, og roste hende.
To an ahero mana nyako achiel kende, ma jaber ka akuru, en e nyar min kende, mohero malich. Jotich ma nyiri konene, to luonge ni nyako mogwedhi, to mond ruoth kod mon mamoko konene to pake.
10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, dejlig som Maanen, ren som Solen, forfærdelig som Hære under Banner?
Ma to en ngʼa mabiro apoya ka piny madwa ru? Adier, ober ka dwe kendo ongʼangʼni ka wangʼ chiengʼ, bende ochanore ka sulwe moriedo.
11 Jeg var nedgangen i Nøddehaven at se, hvor det grønnedes i Dalen, at se, om Vintræet havde skudt, om Granattræerne havde blomstret.
Ne alor mwalo nyaka e puoth mananas, mondo ane kaka gidongo e holo, kendo mondo ane ka mzabibu osechako golo maua kata ka olemo mongʼinore osechako chiek makwar.
12 Førend jeg vidste det, gjorde min Sjæl mig som mit ædle Folks Vogne.
Apoya nono, kapok angʼeyo, gombona notingʼa motera nyaka dier geche joka ruoth.
13 Vend om, vend om, Sulamith! vend om, vend om, at vi maa se paa dig. Hvad ville I se paa Sulamith? Hun er som Dansen i Mahanaim.
Yie iduogi, yie iduogi, yaye nyar jo-Shulam; yie iduogi, yie iduogi, mondo waneni! Wuowi Ere gima omiyo ungʼiyo nyar jo-Shulam kamano, mana ka gima omielo miend Mahanaim?

< Højsangen 6 >