< Højsangen 5 >
1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg har plukket min Myrra tillige med min duftende Urt, jeg har ædt min Honningkage tillige med min Honning, jeg har drukket min Vin tillige med min Mælk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I elskelige!
Mutan se su saok sik, su nga ako in payuk se, Nga utyak nu in ima luk. Nga kunsani mwe akkeng luk wi myrrh; Nga engankin eman honey luk ma oan in nien honey uh; Ac nga nim wain ac milk nimuk. Komtal mwet kawuk luo an, mongo ac nim Nwe ke na komtal mutkakinya lungse lomtal!
2 Jeg sov, men mit Hjerte vaagede. Min elskedes Røst! Han banker: Luk op for mig, min Søster! min Veninde! min Due! min rene! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber. —
Ke nga oan in motul, insiuk ngetnget na. Oana ngan lohng mu el su nga lungse el towol srungul uh. Ikasla nga in utyak, mutan su saok sik, Kom su kuiyuk, ac oana wuleoa nutik. Insifuk sroksroki ke aunfong, Ac aunsifuk olalaek ke ohu uh.
3 Jeg har afført mig min Kjortel; hvorledes skal jeg iføre mig den igen? jeg har toet mine Fødder; hvorledes skal jeg gøre dem urene igen?
Nga sarukla nuknuk luk ah tari; Mwe mea nga in sifil nuknukyang? Nga ohlla niuk tari; Mwe mea ngan sifil akfohkfokyela?
4 Min elskede stak sin Haand igennem Aabningen, og mit Indre blev heftigt bevæget for hans Skyld.
El su nga pwar se el isongang paol nu in mutunoa, Ac nga pulakin pwar na yohk insiuk.
5 Da stod jeg op for at lukke op for min elskede; og mine Hænder dryppede med Myrra og mine Fingre med flydende Myrra over Haandfangene paa Laasen.
Nga tukakek in ikasla elan utyak. Pouk mosrweyukla ke myrrh, Ac kufinpouk ke sronin myrrh Ke nga saplakang nu ke mwe ikak ke srungul uh.
6 Jeg lukkede op for min elskede, men min elskede havde vendt sig bort, han var gaaet forbi; jeg var gaaet ud af mig selv, da han talte; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke; jeg kaldte ad ham, men han svarede mig ikke.
Nga ikasla srungul uh nu sel su nga lungse, Tuh el nu som tari. Nga lukunna mulalla ke nga tia lohngak pusracl! Nga sokol tuh tia ku in konalak; Nga pangnol, a el tia topukyu.
7 Vægterne, som gaa omkring i Staden, fandt mig, de sloge mig, de saarede mig; Vægterne paa Murene toge mit Slør fra mig.
Mwet topang su forfor taran siti uh elos liyeyuyak. Elos puokyuwi ac kanteyuwi; Mwet liyaung pot uh elos tulakunla nuknuk se ma afinyu.
8 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! om I finde min elskede, hvad skulle I forkynde ham? At jeg er syg af Kærlighed.
Kowos mutan Jerusalem, wulema nu sik Lah kowos fin konauk el su nga lungse, Kowos ac fahkang nu sel lah nga kuf na pwaye ke nunkeyal.
9 Hvad er din elskede fremfor en andens elskede, du dejligste iblandt Kvinderne? hvad er din elskede fremfor en andens elskede, at du har saaledes besvoret os?
Kom su oaskulana inmasrlon mutan uh, Ya mukul se ingan sie liki na mukul nukewa? Mea se arulana wo kacl uh Ku kut in orek wulela nu sum kac?
10 Min elskede er hvid og rød, udmærket fremfor ti Tusinde.
Mukul se nga lungse inge el ku ac fokoko finsroa; Inmasrlon mukul nukewa, wangin sie oana el.
11 Hans Hoved er fineste Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen.
Mutal oana wolana lun gold uh; Aunsifal makoskos Ac sroalsroal oana sie won raven.
12 Hans Øjne ere som Duer ved Vandbække, badende sig i Mælk, siddende ved fulde Strømme.
Atronmutal kato oana wuleoa sisken sie unon in kof, Wuleoa ma fasrfasr oana milk, ac tu pe infacl srisrik uh.
13 Hans Kinder ere som duftende Blomsterbede, Taarne af vellugtende Urter; hans Læber ere som Lillier, der dryppe med flydende Myrra;
Foulin likintupal keng oana sie ima Ma sessela ke mahsrik ac ma keng uh. Ngoasrol oana kiuf uh, Ma sroksrok ke sronin myrrh.
14 hans Hænder ere Guldringe, besatte med Krysoliter; hans Bug er skinnende Elfenben, belagt med Safirer;
Wo lumweyen paol, Ac el ringkin ring ma yunla ke wek saok. Manol fwel oana fweliyen ivory Ma naweyuk ke eot sapphire.
15 hans Ben ere Marmorstøtter, grundfæstede i Fodstykker af Guld; hans Skikkelse er som Libanon, udvalgt som Cedertræerne;
Nial oana sru orekla ke eot alabaster Ma loangeyukyak ke gold. Woiyen lumahl oana Fineol in acn Lebanon, Ac ku oana sak cedar we.
16 hans Gane er Sødhed, og han er lutter Yndighed; dette er min elskede, og dette er min Ven, I Jerusalems Døtre!
Emwem oalul ke nga ngok uh, Ac nga lungse ma nukewa kacl. Mutan Jerusalem, Pa inge luman kawuk luk su nga lungse.