< Højsangen 4 >
1 Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.
«Mana, sǝn güzǝl, sɵyümlüküm! Mana, sǝn güzǝl! Qümpǝrdǝng kǝynidǝ kɵzliring pahtǝklǝrdǝk ikǝn, Qaqliring Gilead teƣi baƣrida yatⱪan bir top ɵqkilǝrdǝktur.
2 Dine Tænder ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart.
Qixliring yengila yuyuluxtin qiⱪⱪan ⱪirⱪilƣan bir top ⱪoylardǝk; Ularning ⱨǝmmisi ⱪoxkezǝk tuƣⱪanlardin, Ular arisida ⱨeqbiri kǝm ǝmǝstur.
3 Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.
Lǝwliring pǝrǝng tal yiptǝk, Gǝpliring yeⱪimliⱪtur; Qümbiling kǝynidǝ qekiliring parqǝ anardur.
4 Din Hals er som Davids Taarn, bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.
Boynung bolsa, Ⱪoralhana boluxⱪa tǝyyarliƣan Dawutning munaridǝktur, Uning üstigǝ ming ⱪalⱪan esiⱪliⱪtur; Ularning ⱨǝmmisi palwanlarning siparliridur.
5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lillier.
Ikki kɵksüng huddi ikki maraldur, Nilupǝr arisida ozuⱪliniwatⱪan jǝrǝnning ⱪoxkezǝkliridǝktur;
6 Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen.
Tang atⱪuqǝ, Kɵlǝnggilǝr ⱪeqip yoⱪiƣuqǝ, Mǝn ɵzümni murmǝkkǝ teƣiƣa, Mǝstiki dɵngigǝ elip ketimǝn.
7 Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.
Sǝn pütünlǝy güzǝl, i sɵyümlüküm, Sǝndǝ ⱨeq daƣ yoⱪtur».
8 Med mig, o Brud! fra Libanon, med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.
«Liwandin mǝn bilǝn kǝlgin, i jɵrǝm, Mǝn bilǝn Liwandin kǝlgin — Amanaⱨ qoⱪⱪisidin ⱪara, Senir ⱨǝm Ⱨǝrmon qoⱪⱪiliridin, Yǝni xirlar uwiliridin, Yilpizlarning taƣliridin ⱪara!»
9 Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.
«Sǝn kɵnglümni alamǝt sɵyündürdüng, i singlim, i jɵrǝm, Kɵzüngning bir lǝp ⱪilip ⱪarixi bilǝn, Boynungdiki marjanning bir tal ⱨalⱪisi bilǝn, Kɵnglümni sɵyündürdüng.
10 Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kærlighed og Duften af dine Salver fremfor alle vellugtende Urter.
Sening muⱨǝbbiting nemidegǝn güzǝl, I singlim, i jɵrǝm! Sening muⱨǝbbǝtliring xarabtin xunqǝ xerin! Sening ǝtirliringning puriⱪi ⱨǝrⱪandaⱪ tetitⱪudin pǝyzidur!
11 Dine Læber, o Brud! dryppe af Honning; der er Honning og Mælk under din Tunge, og Duften af dine Klæder er ligesom Duften af Libanon.
Lǝwliring, i jɵrǝm, ⱨǝrǝ kɵnikidǝk temitidu, Tiling astida bal wǝ süt bar; Kiyim-keqǝkliringning puriⱪi Liwanning puriⱪidur;
12 Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde.
Sǝn peqǝtlǝngǝn bir baƣdursǝn, i singlim, i jɵrǝm! Etiklik bir bulaⱪ, yepiⱪliⱪ bir fontandursǝn.
13 Dine Vækster ere en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Koferblomster med Narder;
Xahliring bolsa bir anarliⱪ «Erǝn baƣqisi»dur; Uningda ⱪimmǝtlik mewilǝr, Henǝ sumbul ɵsümlükliri bilǝn,
14 Nardus og Safran, Kalmus og Kanel, med alle Haande Viraks Træer, Myrra og Aloe, samt alle de bedste Urter;
Sumbullar wǝ iparlar, Kalamus wǝ ⱪowzaⱪdarqin, Ⱨǝrhil mǝstiki dǝrǝhliri, Murmǝkkǝ, muǝttǝr bilǝn ⱨǝmmǝ esil tetitⱪular bar.
15 en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon!
Baƣlarda bir fontan sǝn, Ⱨayatliⱪ sulirini beridiƣan, Liwandin aⱪidiƣan bir bulaⱪsǝn».
16 Vaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter!
«Oyƣan, ximaldiki xamal; Kǝlgin, i jǝnubtiki xamal! Mening beƣim üstidin uqup ɵtkǝy; Xuning bilǝn tetitⱪuliri sirtⱪa puraⱪ qaqidu! Sɵyümlüküm ɵz beƣiƣa kirsun! Ɵzining ⱪimmǝtlik mewilirini yesun!»