Højsangen 4

1 Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.

Mano kaka ijaber, jaherana! Yaye, mano kaka ijaber! Wengeni neno mamuol ka akuru. Yie wiyi chalo gi kweth mag diek, malor koa e Got Gilead.

2 Dine Tænder ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart.

Lekeni tar mana ka kweth mag rombe makoro eka oliel yiegi kendo mowuok kar luok. Moro ka moro wuotho gi nyithinde ma rude, kendo onge moro man kende.

3 Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.

Pien dhogi chalo gi law marakwaro; kendo dhogi ber ahinya. Lembi moum gi law yom machalo mana gi olemo mongʼinore.

4 Din Hals er som Davids Taarn, bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.

Ngʼuti chalo gi osuch Daudi, mochungʼ tir gi chia; kuode alufu achiel oliero kuome, ma kargi duto gin kuodi mag jokedo.

5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lillier.

Thundeni chalo gi nyithi mwanda ariyo maromre adier gichalo gi nyithind mwanda ma rude, makwayo e kind ondanyo.

6 Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen.

Ka piny oseyawore kendo rumbi oserumo, eka abiro dhi ewi got kuma gik madungʼ tik mangʼwe ngʼar yudoree kendo nyaka ewi gode matindo miwangʼoe ubani.

7 Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.

Ijaber e yore duto, jaherana; onge mbala moro amora e dendi.

8 Med mig, o Brud! fra Libanon, med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.

Yaye jaherana, bi wadhi kodi ka waa e got Lebanon, adier bi koda walor ka waa Lebanon. Lor piny ia e chuny got Amana, lor ia ewi got mar Senir gi Hermon, wuog e bur sibuoche kendo wuog ewi got kama kwach oloko miechgi.

9 Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.

Yaye jaherana, ka aneno kaka ingʼiya, kod tigo malich miliero e ngʼuti, to chunya rumo.

10 Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kærlighed og Duften af dine Salver fremfor alle vellugtende Urter.

Mano kaka herani miya mor, yaye osiepna, ma ahero; mano kaka herani kelo mor mangʼeny moloyo divai, kendo ngʼwe ngʼar moloyo modhi mamoko duto!

11 Dine Læber, o Brud! dryppe af Honning; der er Honning og Mælk under din Tunge, og Duften af dine Klæder er ligesom Duften af Libanon.

Yaye jaherana, pien dhogi mit ka mor kich; lewi chalona chak kata mor kich. Lewni mirwako dungʼ tik mamit mana ka tik mamit mar got Lebanon.

12 Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde.

Yaye jaherana, ichalo gi puodho mochiel; kendo ka soko molor dhoge modin motegno.

13 Dine Vækster ere en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Koferblomster med Narder;

Yiende madongo e puothi gin olembe mongʼinore, molembegi beyo, kendo mit kaka olemb hena kod nad.

14 Nardus og Safran, Kalmus og Kanel, med alle Haande Viraks Træer, Myrra og Aloe, samt alle de bedste Urter;

Gin olembe mopogore opogore kaka nad kod safron, gi kalmas kod sinamon, kod yedhe mangʼwe ngʼar, kaka ubani gi mane-mane, kod apilo mamit mag tedo.

15 en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon!

Ichalo gi puodho ma thidhna ni e iye, bende ichalo gi soko mar pi mamol, kendo ichalo gi aore mamol kawuok ewi gode mag Lebanon.

16 Vaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter!

Wuogi ka ikudho, in yamb nyandwat, bende in yamb milambo kudhi! Kudhi e puotha, mondo tikne okere malach. We jaherana koro obi odonji e puothe kendo obil olembene moyiedhi kendo mamit.