< Højsangen 3 >
1 Paa mit Leje om Natten søgte jeg den, som min Sjæl elsker; jeg søgte efter ham, men fandt ham ikke.
[SHE] Upon my couch, in the night-time, sought I the beloved of my soul, —I sought him, but found him not.
2 Jeg vil dog staa op og gaa omkring i Staden, paa Stræderne og paa Gaderne, jeg vil søge efter den, som min Sjæl elsker; jeg søgte efter ham og fandt ham ikke.
Come! I must arise, and go about in the city, In the paths and in the broadways, I must seek the beloved of my soul, —I sought him, but found him not.
3 Vægterne, som gaa omkring i Staden, fandt mig; til dem sagde jeg: Have I set den, som min Sjæl elsker?
The watchmen that go round in the city, found me, The beloved of my soul, have ye seen?
4 Næppe var jeg kommen forbi dem, førend jeg fandt den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham og vil ikke lade ham fare, førend jeg faar bragt ham til min Moders Hus og til hendes Kammer, som undfangede mig.
Scarcely had I passed from them, when I found the beloved of my soul, —I caught him, and would not let him go, until that I had brought him into the house of my mother, and into the chamber of her that conceived me.
5 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.
[HE] I adjure you ye, daughters of Jerusalem, by the gazelles, or by the hinds of the field, —That ye wake not, nor arouse, the dear love until she please.
6 Hvo er hun, der kommer op fra Ørken, som Støtter af Røg, omduftet af Myrra og Virak, af alle Haande vellugtende Sager?
[THEY] Who is this, coming up out of the wilderness, like pillars of smoke, —with perfume of myrrh, and frankincense, besides all the aromatic powder of the merchant?
7 Se Salomos Seng! der staar tresindstyve vældige trindt omkring den, af de vældige i Israel.
Lo! his couch,’tis Solomon’s own, Threescore heroes, around it, —of the heroes of Israel:
8 Alle forstaa de at bruge Sværd, de ere oplærte til Krig; hver har sit Sværd ved sin Side imod Nattens Rædsel.
All of them, grasping the sword, trained for war, —every man, with his sword upon his thigh, because of dread, in the night-time.
9 Kong Salomo lod sig gøre en Bærestol af Træ fra Libanon.
A palanquin, King Solomon made himself, of the trees of Lebanon:
10 Dens Stolper gjorde han af Sølv og Ryggen dertil af Guld, dens Sæde af Purpur; dens Indre var belagt med Kærlighed af Jerusalems Døtre.
The supports thereof, made he of silver, the couch thereof, of gold, the seat thereof, of purple, —the midst thereof, hath an inlay of love from the daughters of Jerusalem.
11 I Zions Døtre! gaar ud og ser paa Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Bryllupsdag og paa hans Hjertes Glædes Dag.
Go forth and gaze, ye daughters of Zion, upon King Solomon, —wearing the crown, wherewith his mother, crowned him, in the day of his marriage, and in the day of his heart gladness.