< Højsangen 2 >

1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.
Yo soy el lirio del campo, y la rosa de los valles.
2 Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.
Como el lirio entre las espinas, así es mi compañera entre las hijas.
3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.
Como el manzano entre los árboles monteses, así es mi amado entre los hijos: debajo de su sombra deseé sentarme, y me asenté, y su fruto ha sido dulce a mi paladar.
4 Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.
Trájome a la cámara del vino; y su bandera de amor puso sobre mí.
5 Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.
Sustentádme con frascos de vino, esforzádme con manzanas; porque estoy enferma de amor.
6 Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig.
Su izquierda esté debajo de mi cabeza, y su derecha me abrace.
7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.
Yo os conjuro, o! hijas de Jerusalem, por las gamas, o por las ciervas del campo, que no despertéis, ni hagáis velar al amor, hasta que él quiera.
8 Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.
¡La voz de mi amado! He aquí que éste viene saltando sobre los montes, saltando sobre los collados.
9 Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.
Mi amado es semejante al gamo, o al cabrito de los ciervos. Héle aquí, está detrás de nuestra pared, mirando por las ventanas, mostrándose por las rejas.
10 Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.
Mi amado habló, y me dijo: Levántate, o! amor mío, hermosa mía, y vente:
11 Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort.
Porque, he aquí, ha pasado el invierno: la lluvia se ha mudado, y se fue;
12 Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.
Las flores se han mostrado en la tierra; el tiempo de la canción es venido, y voz de tórtola se ha oído en nuestra región;
13 Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!
La higuera ha metido sus higos, y las vides en cierne dieron olor: levántate, o! amor mío, hermosa mía, y vente.
14 Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.
Paloma mía, en los agujeros de la peña, en lo escondido de la escalera: muéstrame tu vista: házme oír tu voz; porque tu voz es dulce, y tu vista hermosa.
15 Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster.
Tomádnos las zorras, las zorras pequeñas, que echan a perder las viñas, mientras nuestras viñas están en cierne.
16 Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.
Mi amado es mío, y yo suya: él apacienta entre lirios.
17 Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!
Hasta que apunte el día, y las sombras huyan, tórnate, o! amado mío: sé semejante al gamo, o al cabrito de los ciervos sobre los montes de Beter.

< Højsangen 2 >