Højsangen 2
1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.
I am a flour of the feeld, and a lilye of grete valeis.
2 Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.
As a lilie among thornes, so is my frendesse among douytris.
3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.
As an apple tre among the trees of wodis, so my derlyng among sones. I sat vndur the shadewe of hym, whom Y desiride; and his fruyt was swete to my throte.
4 Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.
The king ledde me in to the wyn celer; he ordeynede charite in me.
5 Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.
Bisette ye me with flouris, cumpasse ye me with applis; for Y am sijk for loue.
6 Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig.
His left hond is vndur myn heed; and his riyt hond schal biclippe me.
7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.
Ye douytris of Jerusalem, Y charge you greetli, bi capretis, and hertis of feeldis, that ye reise not, nether make to awake the dereworthe spousesse, til sche wole. The vois of my derlyng; lo!
8 Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.
this derlyng cometh leepynge in mounteyns, and skippynge ouer litle hillis.
9 Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.
My derlyng is lijk a capret, and a calf of hertis; lo! he stondith bihynde oure wal, and biholdith bi the wyndows, and lokith thorouy the latisis.
10 Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.
Lo! my derlyng spekith to me, My frendesse, my culuer, my faire spousesse, rise thou, haaste thou, and come thou;
11 Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort.
for wyntir is passid now, reyn is goon, and is departid awei.
12 Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.
Flouris apperiden in oure lond, the tyme of schridyng is comun; the vois of a turtle is herd in oure lond,
13 Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!
the fige tre hath brouyt forth hise buddis; vyneris flourynge han youe her odour. My frendesse, my fayre spousesse, rise thou, haaste thou, and come thou.
14 Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.
My culuer is in the hoolis of stoon, in the chyne of a wal with out morter. Schewe thi face to me, thi vois sowne in myn eeris; for thi vois is swete, and thi face is fair.
15 Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster.
Catche ye litle foxis to vs, that destrien the vyneris; for oure vyner hath flourid.
16 Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.
My derlyng is to me, and Y am to hym, which is fed among lilies;
17 Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!
til the dai sprynge, and schadewis be bowid doun. My derlyng, turne thou ayen; be thou lijk a capret, and a calf of hertis, on the hillis of Betel.
