Højsangen 2
1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.
Na da soge ale ifa mosoi Sia: lane sogega bugi agoai. Amola na da ‘lili’ mosoi goumi fago ganodini aligi agoai.” Dunu da amane sia: sa,
2 Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.
“Na dogolegei! Di da uda gilisisu amo ganodini, ‘lili’ mosoi noga: iwane, aya: gaga: nomei gigisi ganodini agoai ba: sa.” Uda da amane sia: sa,
3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.
“Na dogolegei da dunu eno gilisi amoga ‘a: bele’ ifa noga: i amo iwilaga aligi ifa ganodini bugi agoai ba: sa. Na da ea baba ganodini fimusa: hanai gala. Amola ea fage legei da nama hedaidafa gala.
4 Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.
E da na ea lolo nabe diasuga oule misi. Amola e da ea gosagisu abula amo na dedeboma: ne, hiougili gadoi. Ea gosagisu da sasagesu hou.
5 Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.
Na da bu gasa lama: ne, hafoga: i waini fage nama ima. Na bu obeagima: ne, ‘a: bele’ fage nama ima. Na da sasagesu hou ha: giwane hamobeba: le, gasa hamedei gala.
6 Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig.
Ea fofadi lobo da na dialumaha diala, amola ea lobodafa da na sogoba: le nonogosa.
7 Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.
Yelusaleme uda, dilia! Hehenasu ‘dia’ gebo amola ‘gasele dia’ gebo ilia houba: le, sia: dafawaneyale ilegema. Ania sasagesu gilisili fibi hou mae hedofama: ne sia: ma!” Uda da amane sia: i,
8 Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.
“Na da na sasagesu dunu ea sia: be naba. E da goumi da: iya giadofale hehenaiya manebe. E da agolo da: iya giadofale nama manebe.
9 Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.
Na sasagesu dunu da ‘gasele’ dia agoai ba: sa. E da waha debe ‘dia’ gawali agoai gala. E da dobea fei bega: aligisa. E da fo logo agei gelabodiliaga ba: sa. E da ifa gigiadomai gelabodiliaga ba: sa.
10 Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.
Na sasagesu dunu da nama sia: sa.” Dunu da amane sia: i, “Na dogolei! Misa! Ani ahoa: di!
11 Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort.
Anegagi oubi da yolei. Gibu amola da yolei.
12 Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.
Sogega mosoi da falegai dagoi. Wali da gesami hea: su esoha. Moifufui amoga ‘dafe’ sio da gesami hea: lala.
13 Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!
Figi fage da muni yosa. Efe mosoi da falegabeba: le, hisi da gabusiga: agoai naba. Na dogolegei! Misa! Ani ahoa: di!
14 Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.
Di da ‘dafe’ sio amo da igi bagade gouda: i gala: i adobo amo ganodini wamoaligisa agoane ba: sa. Dia odagi noga: idafa, na da ba: ma: ma. Dia sia: noga: idafa na da nabima: ma.
15 Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster.
Fogisi wa: me da waini sagai sogea heda: i amo wadela: lesisa: besa: le, ili seba: ma.” Uda da amane sia: i,
16 Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.
“Na sasagesu dunu da na: Amola na da ea: E da ea sibi wa: i amo ‘lili’ bugiga ha: i manu ianeawane,
17 Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!
hahabe fo da fulabosea amola gasi da alalolesi ba: sea fawane yolesisa. Na dogolegei! Buhagima! ‘Gasele dia’ ohe agoane amola ‘dia’ gawali amo da Bidia goumi alelaloi amoga esala agoane, buhagima.
