Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
Solomunova pjesma nad pjesmama.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Da me hoæe poljubiti poljupcem usta svojih! Jer je tvoja ljubav bolja od vina.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Mirisom su tvoja ulja prekrasna; ime ti je ulje razlito; zato te ljube djevojke.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Vuci me, za tobom æemo trèati; uvede me car u ložnicu svoju; radovaæemo se i veseliæemo se tobom, spominjaæemo ljubav tvoju više nego vino; pravi ljube te.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
Crna sam, ali lijepa, kæeri Jerusalimske, kao šatori Kidarski, kao zavjesi Solomunovi.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Ne gledajte me što sam crna, jer me je sunce opalilo; sinovi matere moje rasrdivši se na me postaviše me da èuvam vinograde, i ne èuvah svojega vinograda, koji ja imam.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Kaži mi ti, kojega ljubi duša moja, gdje paseš, gdje planduješ? jer zašto bih lutala meðu stadima drugova tvojih?
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
Ako ne znaš, najljepša izmeðu žena, poði tragom za stadom, i pasi jariæe svoje pokraj stanova pastirskih.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
Ti si mi, draga moja, kao konji u kolima Faraonovijem.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Obrazi su tvoji okiæeni grivnama, i grlo tvoje nizovima.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Naèiniæemo ti zlatne grivne sa šarama srebrnijem.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
Dok je car za stolom, narad moj pušta svoj miris.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
Dragi mi je moj kita smirne, koja meðu dojkama mojim poèiva.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
Dragi mi je moj grozd kiprov iz vinograda Engadskih.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Lijepa ti si, draga moja, lijepa ti si! oèi su ti kao u golubice.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Lijep ti si, dragi moj, i ljubak! i postelja naša zeleni se.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
Grede su nam u kuæama kedrove, daske su nam jelove.
