Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
Høisangen av Salomo.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Han kysser mig med kyss av sin munn! For din kjærlighet er bedre enn vin.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Liflig er duften av dine salver, ditt navn er en utgytt salve; derfor elsker jomfruene dig.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Drag mig! Vi vil løpe efter dig. Kongen har ført mig inn i sine kammer; vi vil fryde og glede oss i dig, vi vil prise din kjærlighet mere enn vin; opriktig elsker de dig.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
Sort er jeg, men yndig, I Jerusalems døtre, som Kedars telter, som Salomos telttepper.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Se ikke på mig, fordi jeg er så sort, fordi solen har brent mig! Min mors sønner blev vrede på mig, de satte mig til å vokte vingårdene; min egen vingård har jeg ikke voktet.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Si mig, du som min sjel elsker: Hvor vokter du hjorden? Hvor lar du den hvile om middagen? For hvorfor skal jeg være lik en kvinne som går tilsløret ved dine stallbrødres hjorder?
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
Vet du det ikke, du fagreste blandt kvinner, så gå ut i fårenes spor og vokt dine kje ved hyrdenes hytter!
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
Med gangerne foran Faraos vogner ligner jeg dig, min venninne!
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Yndige er dine kinner mellem kjedene, din hals i perleradene.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Gullkjeder vil vi gjøre dig med sølvprikker på.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
Så lenge kongen satt ved sitt bord, gav min nardus sin duft.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
Min elskede er mig en myrrakule, som hviler mellem mine bryster.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
Min elskede er mig en cyperdrue i En-Gedis vingårder.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Hvor fager du er, min venninne, hvor fager du er! Dine øine er duer.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Hvor du er vakker, min elskede, hvor skjønn du er! Og vårt leie er grønt.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
Sedrer er bjelkene i vårt hus, cypresser er vårt tavlede loft.
