< Højsangen 1 >

1 Højsangen, som er af Salomo.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
osculetur me osculo oris sui quia meliora sunt ubera tua vino
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
fraglantia unguentis optimis oleum effusum nomen tuum ideo adulescentulae dilexerunt te
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
trahe me post te curremus introduxit me rex in cellaria sua exultabimus et laetabimur in te memores uberum tuorum super vinum recti diligunt te
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
nigra sum sed formonsa filiae Hierusalem sicut tabernacula Cedar sicut pelles Salomonis
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
nolite me considerare quod fusca sim quia decoloravit me sol filii matris meae pugnaverunt contra me posuerunt me custodem in vineis vineam meam non custodivi
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
indica mihi quem diligit anima mea ubi pascas ubi cubes in meridie ne vagari incipiam per greges sodalium tuorum
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
si ignoras te o pulchra inter mulieres egredere et abi post vestigia gregum et pasce hedos tuos iuxta tabernacula pastorum
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
equitatui meo in curribus Pharaonis adsimilavi te amica mea
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
pulchrae sunt genae tuae sicut turturis collum tuum sicut monilia
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
murenulas aureas faciemus tibi vermiculatas argento
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
dum esset rex in accubitu suo nardus mea dedit odorem suum
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
fasciculus murrae dilectus meus mihi inter ubera mea commorabitur
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
botrus cypri dilectus meus mihi in vineis Engaddi
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
ecce tu pulchra es amica mea ecce tu pulchra oculi tui columbarum
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
ecce tu pulcher es dilecte mi et decorus lectulus noster floridus
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
tigna domorum nostrarum cedrina laquearia nostra cypressina

< Højsangen 1 >