Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Osculetur me osculo oris sui; quia meliora sunt ubera tua vino,
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
fragrantia unguentis optimis. Oleum effusum nomen tuum; ideo adolescentulæ dilexerunt te.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Trahe me, post te curremus in odorem unguentorum tuorum. Introduxit me rex in cellaria sua; exsultabimus et lætabimur in te, memores uberum tuorum super vinum. Recti diligunt te.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
Nigra sum, sed formosa, filiæ Jerusalem, sicut tabernacula Cedar, sicut pelles Salomonis.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Nolite me considerare quod fusca sim, quia decoloravit me sol. Filii matris meæ pugnaverunt contra me; posuerunt me custodem in vineis: vineam meam non custodivi.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Indica mihi, quem diligit anima mea, ubi pascas, ubi cubes in meridie, ne vagari incipiam post greges sodalium tuorum.
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
Si ignoras te, o pulcherrima inter mulieres, egredere, et abi post vestigia gregum, et pasce hædos tuos juxta tabernacula pastorum.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
Equitatui meo in curribus Pharaonis assimilavi te, amica mea.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Pulchræ sunt genæ tuæ sicut turturis; collum tuum sicut monilia.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Murenulas aureas faciemus tibi, vermiculatas argento.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
Dum esset rex in accubitu suo, nardus mea dedit odorem suum.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
Fasciculus myrrhæ dilectus meus mihi; inter ubera mea commorabitur.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
Botrus cypri dilectus meus mihi in vineis Engaddi.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
Ecce tu pulchra es, amica mea! ecce tu pulchra es! Oculi tui columbarum.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
Ecce tu pulcher es, dilecte mi, et decorus! Lectulus noster floridus.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
Tigna domorum nostrarum cedrina, laquearia nostra cypressina.
