Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
Let him kisse me with the kisses of his mouth: for thy loue is better then wine.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Because of the sauour of thy good ointments thy name is as an ointment powred out: therefore the virgins loue thee.
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
Drawe me: we will runne after thee: the King hath brought me into his chabers: we will reioyce and be glad in thee: we will remember thy loue more then wine: the righteous do loue thee.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
I am blacke, O daughters of Ierusalem, but comely, as the tentes of Kedar, and as the curtaines of Salomon.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Regard ye me not because I am blacke: for the sunne hath looked vpon mee. The sonnes of my mother were angry against mee: they made me the keeper of ye vines: but I kept not mine owne vine.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Shewe me, O thou, whome my soule loueth, where thou feedest, where thou liest at noone: for why should I be as she that turneth aside to the flockes of thy companions?
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
If thou knowe not, O thou the fairest among women, get thee foorth by the steps of the flocke, and feede thy kiddes by the tents of the shepheards.
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
I haue compared thee, O my loue, to the troupe of horses in the charets of Pharaoh.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Thy cheekes are comely with rowes of stones, and thy necke with chaines.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
We will make thee borders of golde with studdes of siluer.
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
Whiles the King was at his repast, my spikenard gaue the smelll thereof.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
My welbeloued is as a bundle of myrrhe vnto me: he shall lie betweene my breasts.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
My welbeloued is as a cluster of camphire vnto me in the vines of Engedi.
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
My loue, beholde, thou art faire: beholde, thou art faire: thine eyes are like the doues.
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
My welbeloued, beholde, thou art faire and pleasant: also our bed is greene:
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
The beames of our house are cedars, our rafters are of firre.
